Eksperthjælp: Mormor kritiserer barnebarns køn

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

612 visninger
0 svar
0 synes godt om
1. januar 2016

Gitte Sander

Hej Gitte
Håber du kan hjælpe.
Jeg er anden etnisk baggrund men har boet her i Danmark i så mange år. At jeg ikke kender andet end at være dansk ?? jeg har en kæreste han er dansker og vi har en lille pige sammen.. min mor er glad for min kæreste og min datter. Der er bare det at hun tit og ofte siger at min datter li en dreng. Og nøje hvor hun smuk som sin far.
Jeg har snakket med hende om det og sagt at det gør mig ked af det når hun siger. Og det er mærkeligt for min datter en smuk pige.
Min datter har mine øjne og de er bare smukke det synes min kæreste også. Vi ser ikke så tit mined mor heldigvis vi er flyttet langt væk 5 timer.i bil... Men tit ser/snakker min mor med min datter og jeg over Skype. Og det sammen med min mors familie. Jeg er begyndt at ikke at snakke med dem så meget mere pga.mange andre ting ocså

Min mor siger tit øv at de ikke er blå. Så vil hun bare være lækker....

Min mors familie er li som hende tit siger de igen hvor hun li en dreng. Og den næste du får er 100%dreng.
Selvom jeg tit har sagt at vi er meget glad for at fået en pige
Efter jeg snakket med min mor om det. Kan hun finde på at sige en ting der er positivt. Også kigger hun på som om jeg skal sige tak eller andet. Jeg svarede tot med hvor er du dejlige mor? Selvom jeg tænker at det bør være en slev følge at være sød og venlig overfor mig. ..
Lidt info. Jeg har lært at leve med at mor er som hun er tror jeg. Følger tit at både hende og hendes søster sidder fast som13-15 piger der mopper.

(Min mor ser kun min far i mig . Og han var ikke en god mand og min far hader mig færdig han var nødt til at blev sammen med min mor pga. De fik mig og sådan har min mor det også. Hun har slev sagde det til mig. Og efter hun gik fra min far fik jeg skyder for det... fordi jeg fortalte min lærer at han slå os. Og det gør han og vi ikke hvade penge til mad. Jeg var slut når jeg mødt i skole. Jeg var træt fordi jeg skulle samle falske for at får penge til mad til mig og mine søskende min lille bror var kun på det tidspunkt var en baby.
Jeg har 4 andre søskende efter mig og de er dreng. Min mor elsker næsten forguder min brødre især ham efter mig. Og hun ligger ikke lå på det. Kun når vi er sammen med dansker. Da hun ved at det er unormalt.

Når min mor ser jeg bliver ked af det. Bliver hun ved. Li som at sætte salt på sår og Men kan se hun kan lide det.

Jeg vil hører hvordan jeg kan lærer at ikke at hører det for det gør så ondt. Min kæreste ved ikke alt det jeg har skrevet. Min mor siger det tit på vores sporg og nogle gange på dansk. Han ved noget af det. Jeg har fortalt det på en meget meget pæn måde til ham.
Håber du kan hjælpe mig



Gittes svar

Hej Sara,

Det er meget forståeligt, at det går dig på, at din mor taler så sårende til dig om din datter. Du har gjort det eneste rigtige ved at fortælle hende, at det sårer dig. Så kan du  kun håbe på at hun forandrer sig, tænker jeg, nu ved hun det.

Det er de allerfærreste forældre, der ønsker at såre deres børn, så jeg din mor gør det næppe bevidst for at være ond, som du siger, virker det mest som en umoden form for mobning. Måske er hun jaloux på dit liv, hvis det går dig godt med din kæreste og dit dejlige barn?

Jeg kan høre, at du har været meget igennem i din opvækst og tror du ville have god hjælp af at gå i terapi hos en psykolog eller en psykoterapeut MPF for at få bearbejdet disse ting. Det lyder som om familien presser dig og at der ikke er meget støtte at hente. Det er en proces at lære at forholde sig anderledes til dette, og en terapeut vil kunne hjælpe dig i denne proces med at udrede konkrete hændelser og finde nye konstruktive veje.

Det er jo umuligt helt at lukke ørerne for hvad din mor siger til dig om din datter, men måske kan du alligevel forsøge at lade det gå ind af det ene ører og ud gennem det andet. Hvis man har vanskelige forældre kan det være nødvendigt, at lære at tolerere sårende ting, hvis man gerne vil vedligeholde relationen. Husk på, at i dag er du ikke et barn, men en voksen, og hun er en anden voksen, så når hun siger noget, er det ikke nødvendigvis sandheden og ikke noget, du på den måde behøver at tage ind og tage meget alvorligt. Måske er det nogle gange en mulighed for dig at distancere dig til det, hun siger og se bagom det sagte. For eksempel kan du forsøge snarere at fokusere på det hun  gør eller de måder, hun viser sin omsorg og kærlighed på, for at distancere sig til de måder, der sårer dig eller hvor hun er ubetænksom, dum eller grov. 

Man kan være nød til at se i øjnene, at man ikke kan forandre på andre mennesker, hvor gerne man end ville. Men man kan fortælle andre, hvilke følelser man reagerer med på det, de siger eller gør, som sårer en, og så se, om det forandrer noget.

En ting der måske kan hjælpe dig, er at vide, er at mennesker, der kritiserer andre meget, som hun fx på en måde kritiserer din piges køn, de har det som oftest svært selv. Det handler om en smerte inde i hende selv, og det har intet med dig eller din datter at gøre. Det kan lyde til at din mor har haft et svært liv, måske vil det hjælpe dig at huske i din reaktion på det hun siger. Ofte ligger der en helt anden længsel bag, som for eksempel kunne være, at hun savner at se jer mere, og at det er en måde at få kontakt på ved at kritisere. Hun ser nok ikke selv, at hun snarere skubber jer væk med sine ord.

Du har også retten til at sætte grænser overfor din mor, for eksempel hvis hun begynder at sige det direkte til din datter. Sige til hende, at sådan skal hun ikke tale til din datter, som jo er præcis som hun skal være. På den måde kan du skærme dit barn for din mors "vrøvl". Det ville være synd for din datter, hvis hun skulle komme til at føle sig forkert på grund af sin mormors ord. Det er alvorligt krænkende at blive nedgjort på sit køn, da det jo knytter sig til noget af ens identitet, der ikke står til at forandre.

Det er også vigtigt, at du ikke selv kommer til at føle dig forkert, og der tænker jeg igen, at det ville være god, om du fik støtte af en terapeut til at kunne håndtere.

Jeg synes iøvrigt du skulle tage at tale med din kæreste om det, både fordi det vil være godt for dig at få hans støtte, men også fordi han måske kan hjælpe dig med nogle konstruktive løsningsforslag, da han jo kender familien. Husk at fortælle ham, at dette emne er sårbart for dig, så han skal være lidt forsigtig med hvad han siger, de fleste er sårbare over, hvad partnere siger om forældre.

Jeg håber det gav lidt.
 
Venlig hilsen,
Gitte


Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.