Min datter bider!

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.. Min datter er 1½ år og har 12 tænder. Og hun er begyndt at bide! Hårdt.. Både mig og andre. Når hun gør det siger jeg noget i retning af "Nej det må man ikke, det gør ondt. Av av." Men ligegyldigt hvordan jeg siger det så griner hun bare af mig. 

I går spiste vi sammen med min veninde og hendes datter der er ca jævnaldrende med min. Helt uprovokeret tog min datter fat i den anden pige og bed til.  Da hun så begyndte at græde blev min pige forskrækket og begyndte også at græde og ville trøstes. Jeg holdt fast i hende og sagde at det måtte hun altså ikke, og tog hende der efter op fordi hun græd helt ulykkeligt.. 

Handlede jeg forkert i den situation?
Hvordan skal jeg generelt håndtere det når hun bider og bagefter griner af mig?

MummiT skriver:

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.. Min datter er 1½ år og har 12 tænder. Og hun er begyndt at bide! Hårdt.. Både mig og andre. Når hun gør det siger jeg noget i retning af "Nej det må man ikke, det gør ondt. Av av." Men ligegyldigt hvordan jeg siger det så griner hun bare af mig. 

I går spiste vi sammen med min veninde og hendes datter der er ca jævnaldrende med min. Helt uprovokeret tog min datter fat i den anden pige og bed til.  Da hun så begyndte at græde blev min pige forskrækket og begyndte også at græde og ville trøstes. Jeg holdt fast i hende og sagde at det måtte hun altså ikke, og tog hende der efter op fordi hun græd helt ulykkeligt.. 

Handlede jeg forkert i den situation?
Hvordan skal jeg generelt håndtere det når hun bider og bagefter griner af mig?

Nej jeg synes du handlede korrekt, viste hende at det var forkert, men med kærlighed og den bedste opdragelse sker med kærlighed min ældste bed os og det var fuldstændig som din datter, hun grinte bare. Men en dag bed hun mig i kinder(troede hun ville kysse) og der blev jeg så forskrækket at jeg fik givet et skrig fra mig, der blev hun simpelthen os så forskrækket og hun bed aldrig igen... og der handlede jeg fuldstændig som dig

Da jeg var barn bed jeg også min kusine. En dag bed min faster så mig og siden den dag bed jeg ikke min kusine. 

Måske ikke så pædagogisk men det virkede

LLT. skriver:

Nej jeg synes du handlede korrekt, viste hende at det var forkert, men med kærlighed og den bedste opdragelse sker med kærlighed min ældste bed os og det var fuldstændig som din datter, hun grinte bare. Men en dag bed hun mig i kinder(troede hun ville kysse) og der blev jeg så forskrækket at jeg fik givet et skrig fra mig, der blev hun simpelthen os så forskrækket og hun bed aldrig igen... og der handlede jeg fuldstændig som dig

Det er jeg glad for at læse, synes nemlig det er rigtig svært hvor meget og hvor lidt...

Her til morgen fik hun bidt mig i næsen mens vi legede, og jeg blev simpelthen så forskrækket at hun blev helt ked af det. 
Dog havde hun ikke noget problem med at sætte tænderne i min arm her til formiddag 

Ååh jeg håber det går over snart..

Min datter bider også, hun er 1 år og syntes også bare det er sjovt. Hun er for lille til at forstå det gør ondt. Blev ved med at sige av og hun vil med tiden finde ud af hvad det betyder. Eller bid igen som min mor gjorde med mig, ikke hårdt dog.

MummiT skriver:

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.. Min datter er 1½ år og har 12 tænder. Og hun er begyndt at bide! Hårdt.. Både mig og andre. Når hun gør det siger jeg noget i retning af "Nej det må man ikke, det gør ondt. Av av." Men ligegyldigt hvordan jeg siger det så griner hun bare af mig. 

I går spiste vi sammen med min veninde og hendes datter der er ca jævnaldrende med min. Helt uprovokeret tog min datter fat i den anden pige og bed til.  Da hun så begyndte at græde blev min pige forskrækket og begyndte også at græde og ville trøstes. Jeg holdt fast i hende og sagde at det måtte hun altså ikke, og tog hende der efter op fordi hun græd helt ulykkeligt.. 

Handlede jeg forkert i den situation?
Hvordan skal jeg generelt håndtere det når hun bider og bagefter griner af mig?

Da vores søn begyndte at bide os spurgte vi dagplejen og hun sagde vi skulle bide igen. Selvfølgelig ikke hårdt eller noget, men eftersom han ikke respekterede vores nej og irettesættelse var det den "eneste"vej. Han bed heldigvis kun os(mest faren), men jeg synes lidt det er forkert, men far gjorde det to gange og han er faktisk stoppet med det 

Jeg ville fjerne barnet fra den/dem han/hun bider. Altså sætte barnet ned og gå væk eller lignende.

Hvis ikke barnet forstår et nej, så lærer det at forstå at bid betyder at man ikke kan være sammen med dem man godt kan lide.

Jeg ville aldrig anbefale at bide igen! Det er sgu ikke i orden at bide et barn, lige gyldigt hvad! Og jeg forstår slet ikke at en professionel kan finde på at anbefale det!

Min datter har også bidt både os og nogle gange i vuggestuen.

Jeg har sagt bestemt "Stop", vist babytegn på stop, og fjernet hende fra situationen. Og det gjorde jeg konsekvent, og det samme gjorde vuggestuen. Vi oplever det ikke mere, og gjorde det kun i en lille uge.

Nu siger hun selv "Stop" i stedet for at bide fra sig.

Jeg ved sgu ikke hvad jeg skal gøre.. Min datter er 1½ år og har 12 tænder. Og hun er begyndt at bide! Hårdt.. Både mig og andre. Når hun gør det siger jeg noget i retning af "Nej det må man ikke, det gør ondt. Av av." Men ligegyldigt hvordan jeg siger det så griner hun bare af mig. 

I går spiste vi sammen med min veninde og hendes datter der er ca jævnaldrende med min. Helt uprovokeret tog min datter fat i den anden pige og bed til.  Da hun så begyndte at græde blev min pige forskrækket og begyndte også at græde og ville trøstes. Jeg holdt fast i hende og sagde at det måtte hun altså ikke, og tog hende der efter op fordi hun græd helt ulykkeligt.. 

Handlede jeg forkert i den situation?
Hvordan skal jeg generelt håndtere det når hun bider og bagefter griner af mig?

Jeg synes, du har handlet helt korrekt.

Børn i den alder bider, fordi de er frustrerede over den forskel på deres evne og lyst til ville være sammen med andre om aktiviteter og deres manglende evne til at kommunikere. Derfor bider de primært de mennesker, de helst vil være sammen med - forældre, søskende, legekammerater i vuggestuen, det spændende barn, der er på besøg, osv., men ikke postbudet, vennernes forældre, pædagogen fra den anden stue, nyfødte og andre 'uinteressante' mennesker. Det er en form for kontakt-/kommunikationsforsøg. Derfor smiler/griner de også stort, når kontakten 'lykkes' - det er ikke et skadefro grin over din smerte. De skal ikke straffes eller skammes ud - og ikke bides igen!!! Du skal sige bestemt fra: nej, det må du ikke, NEJ!, flytte hånden, afbryde den del af legen, osv. konsekvent og vedholdende. Og du skal ikke have dårlig samvittighed over at råbe av, osv.Men barnet skal trøstes, når det bliver forskrækket og det skal mødes med forståelse for, hvor skideirriterende det er ikke at kunne sige alt det, man gerne vil og få andre med på den leg man gerne vil. 

Sig fra og trøst - og tag nogle dyyyyybe indåndinger. Det går over, men nok først om et par lange uger/måneder

Happiness skriver:

Jeg ville aldrig anbefale at bide igen! Det er sgu ikke i orden at bide et barn, lige gyldigt hvad! Og jeg forstår slet ikke at en professionel kan finde på at anbefale det!

Min datter har også bidt både os og nogle gange i vuggestuen.

Jeg har sagt bestemt "Stop", vist babytegn på stop, og fjernet hende fra situationen. Og det gjorde jeg konsekvent, og det samme gjorde vuggestuen. Vi oplever det ikke mere, og gjorde det kun i en lille uge.

Nu siger hun selv "Stop" i stedet for at bide fra sig.

Jeg kunne så heller aldrig finde på at bide mit barn. Synes det sender signaler om at det er ok at gøre og det er jo ikke det jeg vil. 

Kan være jeg skal begynde at sige stop i stedet for nej og fjerne hende fra situationen så. Tusind tak for råd