De forældre og svigerforældre! :-(

Som mor til 3 - den ene 4 måneder gammel, bliver jeg helt arrig på dine vegne.

Jeg har da jeg var ung haft nogle kontroverser med min familie, men vi er heldigvis alle blevet gode til at snakke med hinanden på en god måde. Hvis jeg fik den der svada af nogen ville jeg ikke kunne holde den for mig selv, men ville snakke med den om det. Ikke for at optrappe en konflikt, men den opførsel ville jeg ikke gide. Det er respektløst at DE ikke vil tage hensyn til at du er højgravid og at dine børn også har brug for en pause. 

Jeg ville fortælle grunden til at jeg gør som jeg gør. At det handler om ro, at dine børn også skal kunne nyde deres ferie, og at du helst vil undgå smerter. Måske lige sige det en gang til langsomt til svigermor hvis hun ikke helt lytter. At det altså handler om smerter og en højgravid. 

GrønStjerne skriver:

Som mor til 3 - den ene 4 måneder gammel, bliver jeg helt arrig på dine vegne.

Jeg har da jeg var ung haft nogle kontroverser med min familie, men vi er heldigvis alle blevet gode til at snakke med hinanden på en god måde. Hvis jeg fik den der svada af nogen ville jeg ikke kunne holde den for mig selv, men ville snakke med den om det. Ikke for at optrappe en konflikt, men den opførsel ville jeg ikke gide. Det er respektløst at DE ikke vil tage hensyn til at du er højgravid og at dine børn også har brug for en pause. 

Jeg ville fortælle grunden til at jeg gør som jeg gør. At det handler om ro, at dine børn også skal kunne nyde deres ferie, og at du helst vil undgå smerter. Måske lige sige det en gang til langsomt til svigermor hvis hun ikke helt lytter. At det altså handler om smerter og en højgravid. 

 

Tror virkelig ikke de ved hvor meget en graviditet tærer på kroppen og ressourcerne. Især når man har to små børn at rende rundt efter  Min mor og svigermor har i hvert fald glemt det. Og mine søstre har ingen børn. De ønsker begge to børn, hvilket jeg glæder mig meget til, da jeg håber det vil give dem lidt mere forståelse og modenhed overfor andre mennesker.  

Jeg har sagt fra flere gange i graviditeten, hvor jeg simpelthen ikke har kunnet gå. Sidst var jeg nødt til at aflyse et besøg i forbindelse med min ældstes fødselsdag da jeg kastede op og havde migræne. Det tog min svigerfamilie heldigvis pænt og min mand tog børnene med ned til dem i stedet så jeg kunne få ro. Men her i julen kommer alle andres behov simpelthen bare først, i følge dem selv i hvert fald. Jeg er simpelthen så træt af at forsvare hver eneste beslutning jeg tager. Det burde virkelig ikke være nødvendig at jeg skal sidde og undskyld hele tiden. Normalt er jeg også stærk nok til at sige fra og bare lad dem være tvære. Men i denne graviditet er jeg simpelthen nem at slå ud af kurs. Så kommer hele tiden i tvivl om jeg selv bliver for egocenteret. Vil jo bare gerne at alle var tilfredse 

Julemusen skriver:

Hehe jeg har godt nok også bare lyst til at tage den ene og slå den anden med af mine søstre. Min mand er også den der tager kontroverserne i hans familie, men alligevel rammer det mig da jeg altid er blevet set son den bestemmende svigerdatter. Og ja det er jeg da også. Jeg bestemmer over mine børn og hvor mine grænser er. Normalt lader jeg dem være sure og brokkede sig, men oven i min graviditet er jeg nok bare blevet for nærtagende.  Jeg vil lade dem sejle i deres egen sø og tage mine unger med i svømmehal og hygge inden vi tager ned til dem. Jeg er nødt til at sikre mig at mine børn får noget ro inden det går løs igen til nytår. 

Godt nytår og tak for dit svar!

Ud fra det du skriver, lyder det som om, at både du og børnene har brug for ro, og bare være familie sammen. Så hvorfor bliver i ikke hjemme? Hvorfor køre langt i bil, når du får ondt, og det trætter børnene? De skal spise sent aftensmad, kommer ud af deres rytme.

Jeg ville (og har altid gjort) prioritere mine børn og mig selv, og derfor i denne situation holde nytår hjemme. Bare jer 4.

Julemusen skriver:

Hej i skønne kvinder (og få mænd) 

Jeg har simpelthen brug for et råd... Jeg er højgravid med mit tredje barn. Og selvfølgelig er jeg træt og døjer meget med mit bækken desværre.  De her juledage har simpelthen været et maridt  Min mand, vores to børn og jeg er blevet rykket rundt til det ene arrangement, fødselsdage mm. siden 1. adventsweekend. Vi har prioriteret at komme til det hele for at gøre begge sider af familien tilfreds. Nu sidder vi så hjemme fra i går til den 30. uden planer og nyder vores børn og roen  men vores forældre er sure da de ikke synes at de ser os nok...  

Vi skal ned til mine svigerforældre den 30.-1. Og fejre nytår. Det er det min mand gerne vil, og der har jeg så selvfølgelig ladet ham bestemme da jeg ikke selv havde nogen specifikke ønsker. Nu er mine forældre sure over at vi skal være flere dage ved svigerfamilien mens min svigerfamilie er sure over at vi ikke kunne komme allerede i går og være ved dem mens min mands søster og familie er på besøg. De køre hjem samme dag som vi kommer. Men det har jeg simpelthen ikke overskud til da mine børn og jeg selv har brug for lidt ro herhjemme. Min svigerindes børn et store mens mine kun er 4 år og 1 år. Så min svigerfamilie respektere ikke at vi ønsker lidt tidligere spisetider end kl 20 da børnene altså går træt ved 19 tiden og kommer i seng. Sidst vi var ved svigerfamilien snakkede min svigermor ikke til mig fordi min mand havde sagt fra over for noget jule tam tam de var ved at planlægge her i dag. Det mente svigermor så var min skyld at han sagde fra... Tror han gjorde det for at vi ikke skulle køre så meget rundt med børnene da vores familie alle bor langt væk. Og jeg for desværre ondt i bækkenet af at køre i bil

Jeg bliver virkelig skuffet over at voresfamilier ikke kan forstå at vi gerne vil sidde lidt selv og at jeg virkelig kæmper for at hænge sammen her i slutningen af min graviditet.  Men jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal sige eller gøre?

Jeg er nok blevet en smule nærtagende pga hormoner og går og tænker længe over det de siger. Jeg ønsker bare at vi alle nyder julen og nytåret.

Jeg et den eneste med børn i min familie og mine søstre er lidt nogle dramaqueens. Til julefrokosten skældte min ældste søster min yngste ud fordi hun fik min 4 årig til at græde. Da jeg prøvede at træde ind og overtage situationen og trøste min søn blev de begge sure på mig. Den ene kørte uden at sige farvel.. Mine søstre taler tit hårdt til hinanden. Noget i spøg og andet i alvor. Da vi lige havde sat os til bordet kaldte den ene den anden for et stort svin fordi hun tog et stykke bacon  Min 4 årig sad lige ved siden af og så helt forskrækket ud, så jeg sagde til dem at de måske skulle tænke lidt over deres sprog. De blev simpelthen så tossede og kørte på mig resten af aften. "nå så du drikker cola selvom din søn ikke må" "Børn skal lære at voksne må noget andet end børn " og "Jeg er så træt af de hellige forældre der tror de gør alt rigtigt". Må indrømme at jeg blev ked af at de ikke ville respektere så lille en ting som at tale lidt pænere foran mine børn. 

Er det mig der er helt gal på den?

Lyder virkelig anstrengende. Det eneste jeg kom til at tænke på det var, ved de det, altså at i har været til så og så mange arrangementer, at du er træt og har smerter? Altså sådan skåret ud i pap. Nogengange kan folk bare være så optaget af deres egne arrangementer at de måske glemmer at i altså også skal til andet end deres. Men hvis de virkelig har fået hele historien med som du skriver her. Så er det godt nok selvoptaget at de ikke tager hensyn og så må du lukke ørerne for deres ævl og kævl. Og god fødsel når den tid kommer

Julemusen skriver:

Tror virkelig ikke de ved hvor meget en graviditet tærer på kroppen og ressourcerne. Især når man har to små børn at rende rundt efter  Min mor og svigermor har i hvert fald glemt det. Og mine søstre har ingen børn. De ønsker begge to børn, hvilket jeg glæder mig meget til, da jeg håber det vil give dem lidt mere forståelse og modenhed overfor andre mennesker.  

Jeg har sagt fra flere gange i graviditeten, hvor jeg simpelthen ikke har kunnet gå. Sidst var jeg nødt til at aflyse et besøg i forbindelse med min ældstes fødselsdag da jeg kastede op og havde migræne. Det tog min svigerfamilie heldigvis pænt og min mand tog børnene med ned til dem i stedet så jeg kunne få ro. Men her i julen kommer alle andres behov simpelthen bare først, i følge dem selv i hvert fald. Jeg er simpelthen så træt af at forsvare hver eneste beslutning jeg tager. Det burde virkelig ikke være nødvendig at jeg skal sidde og undskyld hele tiden. Normalt er jeg også stærk nok til at sige fra og bare lad dem være tvære. Men i denne graviditet er jeg simpelthen nem at slå ud af kurs. Så kommer hele tiden i tvivl om jeg selv bliver for egocenteret. Vil jo bare gerne at alle var tilfredse 

Åh den er også svær at stå med, jeg har også haft en hård omgang denne gang. Det er bare hårdt når man har de "store" at stå med også. Jeg kan ovenikøbet se at dine er yngre end mine, så det kræver jo endnu mere af dig.

Jeg kan godt forstå du bliver slået ud af kurs. Som flere andre skriver, så synes jeg at du skal skrue op for hensynet til dig selv og børnene. Jeg kender alt for godt det med at man helst vil nå det hele og ikke sortere noget fra - men når din familie ikke engang sætter pris på at du faktisk render fra Herodes til Pilatus for at tækkes alle, så synes jeg det er ok at stoppe. Tror måske også de trænger til at høre sandheden, det er ikke ok at DU skal gå og være ked af det på den måde. Er der nogen af dem der har tilbudt at køre op til jer?

Det er ikke egocentreret at passe på baby, på din egen krop, på dine forholdsvist små børn. Det er derimod barnlig opførsel af de voksne familiemedlemmer der er beskrevet..

GrønStjerne skriver:

Åh den er også svær at stå med, jeg har også haft en hård omgang denne gang. Det er bare hårdt når man har de "store" at stå med også. Jeg kan ovenikøbet se at dine er yngre end mine, så det kræver jo endnu mere af dig.

Jeg kan godt forstå du bliver slået ud af kurs. Som flere andre skriver, så synes jeg at du skal skrue op for hensynet til dig selv og børnene. Jeg kender alt for godt det med at man helst vil nå det hele og ikke sortere noget fra - men når din familie ikke engang sætter pris på at du faktisk render fra Herodes til Pilatus for at tækkes alle, så synes jeg det er ok at stoppe. Tror måske også de trænger til at høre sandheden, det er ikke ok at DU skal gå og være ked af det på den måde. Er der nogen af dem der har tilbudt at køre op til jer?

Det er ikke egocentreret at passe på baby, på din egen krop, på dine forholdsvist små børn. Det er derimod barnlig opførsel af de voksne familiemedlemmer der er beskrevet..

Nej min familie er desværre rigtig dårlig til at besøge os. Det er halvanden times kørsel hver vej, hvilket de mener er meget. Så det er os der køre de ture. Jeg har så meldt ud at vi fra nytår og til efter jeg har født blivet hjemme og folk må komme her efter aftale, indtil den lille et stor nok til at køre med. Det blev min egen mor meget sur over da de holder fødselsdag for hendes kæreste et par uger efter min termin. Der meldte jeg direkte fra. Det ville jeg ikke kunne holde til oven på en fødsel,  ammestart og de to andre børn. Men der har jeg virkelig mine grænser. 

Sidste jul var jeg ligeså højgravid og valgte at droppe min søsters fødselsdag den 23. December da jeg lige havde besøgt hende den 21. samt at mit bækken var så ødelagt i den gravidtet at jeg ikke kunne køre bil. Min mand var på arbejde hele dagen. Min søster snakkede ikke til mig i en uge og valgte at blive væk fra min fødselsdag i sommers uden at melde afbud. Så mine søstre er utrolig umoden på trods af at den ene er ældre end jeg selv. Jeg arbejder meget med at beskytte mine grænser da vores familier ikke er gode til at overholde dem. Det har hjulpet meget siden jeg fik det første barn, men de fortsætter desværre med at presse mig selvom jeg siger fra. Jeg ved at de sidder og kalder mig hysterisk og besværlig når jeg ikke er der. Og det sårer mig selvfølgelig. Men jeg er efterhånden blevet så afklaret med min forældre rolle at der tør de ikke mere komme med nogen kommentarer. 

Julemusen skriver:

Nej min familie er desværre rigtig dårlig til at besøge os. Det er halvanden times kørsel hver vej, hvilket de mener er meget. Så det er os der køre de ture. Jeg har så meldt ud at vi fra nytår og til efter jeg har født blivet hjemme og folk må komme her efter aftale, indtil den lille et stor nok til at køre med. Det blev min egen mor meget sur over da de holder fødselsdag for hendes kæreste et par uger efter min termin. Der meldte jeg direkte fra. Det ville jeg ikke kunne holde til oven på en fødsel,  ammestart og de to andre børn. Men der har jeg virkelig mine grænser. 

Sidste jul var jeg ligeså højgravid og valgte at droppe min søsters fødselsdag den 23. December da jeg lige havde besøgt hende den 21. samt at mit bækken var så ødelagt i den gravidtet at jeg ikke kunne køre bil. Min mand var på arbejde hele dagen. Min søster snakkede ikke til mig i en uge og valgte at blive væk fra min fødselsdag i sommers uden at melde afbud. Så mine søstre er utrolig umoden på trods af at den ene er ældre end jeg selv. Jeg arbejder meget med at beskytte mine grænser da vores familier ikke er gode til at overholde dem. Det har hjulpet meget siden jeg fik det første barn, men de fortsætter desværre med at presse mig selvom jeg siger fra. Jeg ved at de sidder og kalder mig hysterisk og besværlig når jeg ikke er der. Og det sårer mig selvfølgelig. Men jeg er efterhånden blevet så afklaret med min forældre rolle at der tør de ikke mere komme med nogen kommentarer. 

Det var dog helt utroligt med den opførsel. Synes bare du skal holde fast i dine grænser, selvom det er svært når man får at vide at man er urimelig, hysterisk med videre.

Prøv at vende den om næste gang. "hvorfor er det langt for jer, men ikke for os".. Uuh jeg bliver helt frustreret på dine vegne. Håber det bliver bedre, og at du får lidt ro på ikke at skulle køre frem og tilbage.