Dåb eller navngivning ???

 Jeg synes det er svært. Jeg synes jo egentligt ikke, man skal døbe sin børn og sige ja til en masse, man ikke tror på.
På den anden side, har jeg som kristen stor interesse i at alle børn bliver døbt og frelst.

Vores er navngivet fordi vi kommer ikke i kirker hvis vi kan slippe, og de kan selv vælge på et senere tidspunkt hvis de vil.

Jeg har egentlig hele tiden tænkt at min søn ikke skulle døbes, men nu er jeg i tvivl.. Kirken hvor min mor bor er SÅ smuk og jeg elsker at være der selvom jeg vil beskrive mig selv som agnostiker.
Men hov, nu tænker jeg: Må man egentlig selv bestemme hvor man får sit barn døbt?! Eller bliver man tvunget til at tage den kirke der er tættest på?

Min datter er ikke døbt, bare navngivet.

Jeg var ikke selv døbt som barn, valgte at blive det i forbindelse med konfirmation.

Jeg var glad for selv at kunne vælge, men valgt jo nok mest fordi jeg ønskede at ligne alle de andre og have fest og sådan.

Ønsker selv at min datter kan vælge når hun kommer iden alder, det er jo ikke sikkert hun ønsker at følge resten i klassen:0)

Venter nu nr to, og min kæreste og jeg er blevet enige om, at det barn også kun vil blive navngivet:0)

Christina
17+2

Jeg er selv meget i tvivl. Det der skræmmer mig, er mere alt det parktiske og økonomiske omkring en barnedåb. Jeg er alene og står selv med det hele.

Hvad troen angår, så er jeg også i tvivl. Jeg er sådan lidt midt imellem. For det meste er jeg nok pessimist og tænker, at vi er alene i universet. På den anden side, så kan mit barn jo altid vælge troen fra, når det bliver ældre.

Jeg syntes da, at det kan være lige så slemt at vælge troen  fra på vegne af sit barn, som det kan være, at vælge det til.

Men når folk gør det, udelukkende at tradition. Det syntes jeg lidt er og tage pis på hele formålet med dåben. Så står man jo og lyver præsten og alle gæsterne lige op i hovedet, når man svar ja til, at man tror på Gud og Helligånden.

Vores søn er døbt .. Jeg er døbt , men det er kæresten ikk' .. Men vi begge er konfirmeret .. Jeg tror ikk' på Gud , men det gør han .. Og jeg er ikk' kristen , men det er han ..

Mathias vil gerne døbes til næste år ..

Vi ha' osse aftalt at Phillip selv ka' få lov til at vælge selv , hva' han vil tro på ..

 

Personligt syntes jeg det er lidt ærgeligt ikke at døbe sine børn mens de er små, af flere årsager.

Hvis de nu senere i livet gerne vil være fadder/gudmor for et andet barn - hvilket jo er en kæmpe ære, så kan man KUN hvis man selv er døbt. Det er bare så nemt at døbe dem mens de er små og så kan de selv tage stilling til tingene senere, men syntes bare det er en fordel for ungerne at døbe dem. Kristen eller ej så syntes jeg bare det er en hyggelig tradition, som gør nogle ting lettere senere i livet.

Der er flere grunde end denne, men orker altså ikke lige at skrive flere, har lige lidt småtravlt!

 

Selv er jeg ikke troende. Men synes det er rigtig hyggeligt at tage i kirke specielt juleaften. Ellers er det ikke det sted man lige finder mig.

Men personligt synes jeg at det er rigtig hyggeligt og flot at blive døbt, konfirmeret og gift i en kirke.
Derfor valgte jeg at få Astrid døbt. Men også fordi det er en tradition i familen.
Her nemlig altid drømt om at få mine børn døbt i den dåbskjole jeg selv var i..