Svigerfamiliens sorte får

er jeg lige blevet idag.....

Nå, men det har hele tiden været meningen, at vi skulle ud til min svigermor i morgen for at fejre min svogers fødselsdag (han er 16)

Så ringer min svigerinde lige her for lidt siden og siger, at hun er på vej for at hente os - vi har ingen bil selv. Men det er jo kun lørdag - manden er på vej i Silvan, jeg har endnu ikke været i bad og William er lige blevet puttet.

Efter lidt ringeri frem og tilbage finder vi ud af, at svigermor også mente det først var i morgen, men eftersom svigerinden havde sagt det var i dag, så var det jo nok det..... Og vi kunne da bare komme som vi var - tage William op af barnevognen og putte ham i autostolen, så havde hendes nabo en barnevogn vi nok kunne låne.....

ØØØØØØHHHH - NEJ TAK!!

Vi kæmper lige en kamp sammen med Williams dagplejer om at få ham til at sove uden at vugge og trille - han sover i en ny barnevogn hos dp, som han først lige skal vænne sig til - og så var han bare så pyller-træt, at jeg da under ingen omstændigheder vil til at tage ham op for at putte ham i en autostol og så forsøge at få ham til at sove derude i en helt 3. vogn...... Nææææ, de måtte undvære mig og William i dag! Så er manden taget til fødselsdag alene.

Ja, jeg ved jo godt det nok ikke er mig, de kommer til at savne - svigermor ser kun WIlliam en gang om måneden ca - og vil helt sikkert gerne liiige ha haft fingre i ham inden han skulle ud at sove... Nixen-bixen. Her kommer sønnikes behov lige før svigermekanikkens!

Mette, der tror hun bliver stemplet som hønemor....

Ha, kender det sgu godt. Jeg synes også altid Jens familie holder en eller anden fødselsdag og gider det ikke altid.
Så når det er tante osv siger jeg næsten altid nej, men er det søster, far osv siger vi ja.
Er glad for min egen familie og svigerfamilie, men hans familie har altid en fødselsdag vi skal til og orkder det sgu ikke så tit. Men de ved godt det er mig der ikke gider og enkelte gange tager Jens afsted alligevel og enkelte gange gider selv han ikke.
Synes det er ok at i springer fra for knægtens sovevane er sgu vigtig når den er som den er.

åhhhhh hvor jeg dog kender det, du fortæller - det kunne være mig, der fortalte det :)

Godt du holdt fast! Det er SÅ sejt af dig ;) Jeg har svært ved ikke at få dårlig samvittighed, være bange for hvad de tænker osv., men er blevet meget meget bedre til at sige fra. Hvis det stod til min svigerfamilie, så skulle vi rakke land og rige rundt for at besøge dem hele tiden (de er virkelig mange), men der har vi så sat en grænse og har bedt dem komme til os..........det sker så ikke faktisk, men det må de jo så selv om ;)

Kan godt forstå du blev hjemme - det ville jeg også have gjort!!! Kender kun alt for godt det med at familien og svigerfamilien liiiige mener vi kan komme et smut forbi selvom de bor 2 timer væk - og vi kan da også bare blive at sove...... nej nej nej - det gider jeg altså ikke særlig tit, det er død-besværligt og super sterssende, især nær vi ikke har bil -...Men engang imellem kan man da godt fornemme, at de synes der er noget pjat, men det er jeg altså ligeglad med. Hov nu blev det jo en masse ævl om mig og vores falilier - det var ikke meningen!!!

Sådan!
William før svigerne. Sådan er det bare. Forstår dig udmærket. Mon ikke de fleste af os mødre med babyer bliver opfattet som hønemødre?:P Tror jeg faktisk.

Knus fra Helle...

ÅH, hvor er det irriterende og godt, du holdt fast i dit nej!!

Jeg kender godt dit problem. Det er selvfølgelig rart, at familien gerne vil se det kære barn, men så kom til os! Jeanette: Synes det er et eksempel værdigt til efterfølgelse at bede dem om det, for så kan man jo se, hvor meget det virkelig betyder for dem at se vidunderet ;).

Jeg tror nu godt, jeg kunne tænke mig at blive stemplet som hønemor i den her forbindelse. Her opfattes jeg vist mere som en, der forhindrer mit barn i at se og lære sin familie at kende end som en, der sætter sit barns behov højst :(.
Vi har ellers også sagt til bedsterne og onklerne og tanterne, at de altid er velkomne her og har forsøgt at forklare hvor besværligt det er for os at rage land og rige rundt i weekenderne, men det virker ikke som om, det rigtigt trænger ind. Men det er jo nok fordi, det mere handler om, at de har små-dårlig samvittighed over ikke at besøge os og så er det jo også nemmere at lade mig være syndebukken, der forhindrer det gode samvær. ØV, jeg er træt af det!

Knus fra Birgitte