Min datter og kæreste..

Hej.

jeg har den skønneste lille pige på 3 år og jeg har været sammen med min kæreste i 2 år. Vi bor sammen med ham. Men jeg har et lille problem. Min datter er ikke altid helt nem og hun er meget pylret. Det er KUN mig der dur og KUN mig der må hælde mælk osv op til hende. 

Nogle gange går hun selv hen til min kæreste og giver ham knus og kys på kinden. Hun snakker meget om ham når han ikke er der, men ellers er hun ikke særlig åben. Min datter er meget bange for at jeg glemmer hende og at jeg forlader hende, men gør jeg jo aldrig. 

Hvad kan jeg gøre for at hun bliver mere tryg ved andre. Det er ikke kun min kæreste hun er sådan ved, men stort set alle andre også. Ligeså snart jeg er der, er det kun mig der må hjælpe og gør noget for hende. 

Det lyder meget som min søn på samme alder. Jeg har egentligikke set det som et problem, det er jo meget normalt at børn er generte og kun vil have mor eller far i perioder. Jeg tror at hvis i blot lader være med at presse hende fx til at din kæreste skal hælde mælk op, Så vil det ske helt naturligt at han også kam få lov. Hvis man derimod gør det til et problem og pigen mærker det kan hun måske føle sig forkert. 

Anonym skriver:

Hej.

jeg har den skønneste lille pige på 3 år og jeg har været sammen med min kæreste i 2 år. Vi bor sammen med ham. Men jeg har et lille problem. Min datter er ikke altid helt nem og hun er meget pylret. Det er KUN mig der dur og KUN mig der må hælde mælk osv op til hende. 

Nogle gange går hun selv hen til min kæreste og giver ham knus og kys på kinden. Hun snakker meget om ham når han ikke er der, men ellers er hun ikke særlig åben. Min datter er meget bange for at jeg glemmer hende og at jeg forlader hende, men gør jeg jo aldrig. 

Hvad kan jeg gøre for at hun bliver mere tryg ved andre. Det er ikke kun min kæreste hun er sådan ved, men stort set alle andre også. Ligeså snart jeg er der, er det kun mig der må hjælpe og gør noget for hende. 

Jeg ville ikke se det som et problem. Det er ofte hos børn, hvor kun en person virker.. Der kan komme et tidspunkt hvor det kun er din kæreste, der må hjælpe.
Det har ikke noget med din kæreste at gøre, når det også alle andre. Så er det bare fordi det er dig der virker for tiden.

Lad vær med at pres hende. Hvis det er dig, hun vil have der gør det, så lad hende. Det er jo kun når du er der.

Så længe det ikke er et problem når du ikke er der så er det helt normalt.. Hvordan er hun hvis de er alene ?? Må han så hjælpe og duer han så ?

hvis ja så er der ingen grund til bekymring.. Hvis hun derimod går fuldstændig i baglås når du ikke er der skal I måske arbejde lidt på tingene 

Når folk passer hende siger de alle samme at hun er den nemmeste og dejligste pige, så der er ikke noget problem.

Det er nok egentlig bare fordi det har stået på i 2 år. Hendes far har haft mange nye kærester gennem den tid og hun ser ham kun hver anden weekend. 

Jeg er bare bange for at hun tror at jeg går fra hende. Prøver at forklare hende at jeg altid vil være her og at hun er min skat. Det er også kun mig der putter hende osv. Vil bare gerne have at hun er glad og når hun er sådan, tænker man jo det væreste. Man vil jo ikke være en dårlig mor. 

Det sker også selvom forældrene er sammen. I perioder er det den ene og i perioder den anden. Men jeg vil alligevel lige tilføje, at jeg synes der er forskel på om det gælder trøst eller ren "jeg bestemmer her". Det med mælken er for mig et "jeg bestemmer her" issue, og det ville jeg personligt ikke lade være op til en tre-årig. Her må det være lige godt om det er dig eller din kæreste der hælder mælk op. Gælder det derimod trøst når hun er ked af det eller har slået sig, så er det ok helst at ville have sin mor.

Hvis hun får lov at bestemme hvem der gør hvad og hvornår, så risikerer i at blive to marionetdukker der hopper og springer som hun befaler. Og det kan hun slet ikke finde ud af - hun har brug for klare rammer (eks at når man vil have mælk, så er der en -uanset hvem - der hælder op, og er det ikke godt nok så må man undvære). 

Jeg tror det er meget normal opførsel for børn i en periode sådan  

Min søn har det sidste år (han er lige blevet 4 år) været meget Mor syg.. 

Han går altid til mig når han vil sige noget eller ha hjælp til ting. 

Til trods for at min kæreste ER hans Far  

Det kan jo skyldes mange ting.. 

F.eks er det mest mig ungerne er sammen med, da deres Far/Bonus Far arbejder en del.. 

Jeg gør meget for at minde ungerne om at Far/Bonus Far osse er hjemme (efter arbejde) og de må spørge ham eller lege med ham. 

Det er vigtigt at ungerne har tid med ham, så det ikke kun er mig som har et barn i hvert ben   

Her er det ligesådan med vores pige på næsten 4, og her er det skam hendes egen far. Han er naturligvis meget ked af det, men vi synes efterhånden vi har forsøgt meget forskelligt, og det ændrer sig bare ikke. Han kan dog godt bruges til at lege med, og hvis hun skal tigge fx chokolade, da han er meget mere eftergivende end mig.

vores dreng på 9 mdr er til gengæld ret far-syg, han begynder at græde hver gang far går ud af lokalet selv om han sidder hos mig. Jeg tager det (modsat min mand) ikke personligt, sådan er det bare.

Nu ser jeg du skriver at det har stået på I 2 år. Så tænker jeg det måske er på tide med nogle mere faste rammer som en anden også skriver. Trøst osv ok at det kun er mor, men alt andet skal hun altså ikke bestemme. Børn er hurtige til at finde ud af hvor de kan få deres forældre eller andre voksne til at gøre som de vil. Her kan vores datter også godt finde på at ville bestemme hvem der gør hvad. Nogen gange får hun lov men bestemt ikke hele tiden. Hvis hun kun vil have mig til st gøre et eller andet så må hun undvære hvis ikke far duer. Jeg tænker at i de tilfælde skal I stå sammen og begynde at sætte grænser for hendes bestemmelser. Men er hun ked eller bare vil hygge må hun godt bestemme hvem hun vil have HVIS det altså kan lade sig gøre, ellers må hun vente eller undvære. Anerkend hendes følelser, fortæl hende du elsker hende men at din kæreste altså godt kan bruges.. 2 år hvor det er konstant er i min verden for længe det har stået på og hun kan jo godt når du ikke er der