har været skruk så længe og havde faktisk givet op, men så kom der sgu 2 streger..
jeg vidste godt at det var tidligt og at jeg skulle passe på med at blive for glad.. jeg begyndte at få en fornemmelse af at der var noget galt eller at jeg ikke var gravid mere, og havde en lille blødning fredag morgen (fredag den 13/11).. så i løbet af weekenden to jeg et par graviditet-test som desværre blev mere og mere utydelig.. så mandag fik jeg en tid hos lægen, hun mente at jeg var 6+1 og at det var meget normalt at have en lille blødning i starten.. så gik fra lægen med en ok fornemmelse, og så kom tirsdag desværre 
jeg fik mens smerter og sidst på eftermiddagen kom det røde og meget af det... det er først gang jeg har været gravid og det var meget ønsket, så det gør pisse ondt..
jeg har accepteret at det ikke var vores tur denne gang, men er stadig fyldt med vrede, sorg og en kæmpe frustration..
men samtidig kan jeg mærke at min krop skriger efter sex og nærvær og kærlighed med min kæreste, og han har åbenbart mistet lysten til mig efter det der er sket.. så er nu endnu med ked af det end før.. har et stort behov som ikke er blevet opfyldt og kan mærke det påvirker mig rigtig meget.. de sidste par gange vi har haft sex, er det kun ham der har fået sit behov opfyldt..
så føler mig afvist og ulækker, samtidig med at jeg prøver på at forholde mig til den triste sorg det er at tabe.. det er også utroligt at man kan blive så ked af det for noget som endnu ikke er et barn...
Anmeld
Citér
