Den eneste i mødre gruppen.

Min mødre gruppe 2010 har alle fået et barn mere. Jeg er den eneste der ikke har. Min mand ønsker ikke flere. Dette bliver jeg nød til at respektere. Mine veninder siger at de ikke skal have flere børn men hvordan kan man være sikker? Jeg kigger på min søn og jeg kan ikke forestille mig at der ikke kommer en mere. Hvornår ved man at det er slut ? Og hvordan kan man være så sikker? 

Anonym skriver:

Min mødre gruppe 2010 har alle fået et barn mere. Jeg er den eneste der ikke har. Min mand ønsker ikke flere. Dette bliver jeg nød til at respektere. Mine veninder siger at de ikke skal have flere børn men hvordan kan man være sikker? Jeg kigger på min søn og jeg kan ikke forestille mig at der ikke kommer en mere. Hvornår ved man at det er slut ? Og hvordan kan man være så sikker? 

Hmm altså hvis man er i et parforhold man ønsker at være i, hvilket man forhåbentlig er når man har fået et barn sammen, så vil jeg mene at det er slut når den ene i forholdet siger stop. Hvis min mand havde sagt stop efter den første ville jeg nok være blevet kede af det, da jeg virkelig ikke ønsker at mit barn skulle være enebarn! Men nu havde vi snakket om inden vi fik børn, at vi begge da gerne ville have minimum 2. 

Vi fik vores første i 2011. Og begynde pb af barn nummer 2 efter at alle andre i mødregruppen havde fået deres nr to og nogen nr 3! Vores nr to er fra januar i år. Vi var herefter enige om at der da også, med tiden, ville være plads til en tredje. Jeg venter nr tre til næste år. Og så er det virkelig også slut! Jeg vil steraliseres herefter for jeg vil ikke have flere eller igennem flere graviditer. Det respektere min mand, men ikke nok til at han ville steraliseres for det. Så jeg skal under kniven efter fødslen. Jeg er mættet af babyer og småbørn. Det hænger mig langt ud af halsen. Men elsker mine unger, og glæder mig til de bliver lidt større :-) 

Jeg ville aldrig smide vores forhold ud hvis han havde sagt slut efter nr 1 eller nr 2 da det er ham jeg gerne vil være sammen med og jeg vil prioritere at vores ældste har sin far hver dag end en weekend far, en papfar og halvsøskende med tiden, hvis man ikke kunne komme overens med kun at have et barn. 

Jeg kender lidt til din følelse, dog under andre omstændigheder.

Da jeg var i mødregruppe var vi 7 mødre. Da jeg annoncerede at vi ville gå igang med nr. 2 var de alle sammen sådan: "Ej det er da godt nok tidligt" eller "Godt vi ikke skal have flere".

Jeg blev ramt af en mola, og imens jeg måtte gå igennem udskrab, kemo, utallige blodprøver og laaang ventetid, fik 3 af dem børn i mellemtiden.

Det gør ondt, når man selv har en drøm som andre udlever 

Jeg vil også sige at det er slut når den ene part siger stop. Men det er stadig vigtigt at få talt om det. Ved han hvor meget det betyder for dig? Hvad er hans grunde til ikke at ville have flere? Kan i måske finde et kompromis - et barn mere når den lille er blevet stor?

Anonym skriver:

Min mødre gruppe 2010 har alle fået et barn mere. Jeg er den eneste der ikke har. Min mand ønsker ikke flere. Dette bliver jeg nød til at respektere. Mine veninder siger at de ikke skal have flere børn men hvordan kan man være sikker? Jeg kigger på min søn og jeg kan ikke forestille mig at der ikke kommer en mere. Hvornår ved man at det er slut ? Og hvordan kan man være så sikker? 

Jeg vidste efter nr 1 og 2, at der nok kom en 3'er engang, hvis min mand sagde ja, og det gjorde han heldigvis. 

Efter nr 3 sagde han, at nu syntes han ikke, at vi skulle have flere, og det var jeg sådan set enig i, bortset fra 1%'s nagende tvivl, som jeg selv vidste ikke handlede om en baby mere, men om at slippe og gå videre i livet til en anden fase med store børn. Det lykkedes mig at få bearbejdet tankerne og komme til en form for accept af det, og jeg begyndte at glæde mig til lidt mere frihed.

Sidste år tog vi chancen en enkelt gang, og nu ligger nr 4 ved siden af mig, manden er overlykkelig for sin store familie, men jeg er definitivt, helt og aldeles færdig med babyer, jeg blev ikke engang glad, da jeg opdagede graviditeten, og jeg havde en periode, hvor jeg lige skulle vende mig til tanken om endnu et barn, men nu er det helt fint, og jeg kan se lys for enden af tunnelen, specielt fordi jeg nu er steriliseret.

Prøv at tænke over, hvad din skruk-hed består af?