D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Anonym skriver:
Hej med jer. Jeg vil lige fortælle kort om mig selv: jeg er 21 år, i fast forhold,socialrådgiverstuderende og gravid. Jeg har i dag været til en veloverstået Md- scanning og efterfølgende en samtale ved en fødselslæge. Sagen er den at jeg har haft en god barndom ved min mor, men i de sene teenageår kom min alkoholiserede far ind i mit liv og jeg blev fra hans side udsat for et seksuelt overgreb. Dette fik jeg fortalt og jeg blev kortvarigt indlagt med en belastnings reaktion derefter udskrevet og gik igennem et psykolog forløb, hvor jeg fik det hele bearbejdet. Det er efterhånden 4 år siden og jeg er nu gravid og har haft det rigtig godt. Der er selvfølgelig fokus på om min fortid skulle medføre komplikationer i forhold til det at blive mor, hvilket er betryggende, men jeg synes det fylder lidt for meget. Lægebesøg, Jordemoder besøg har alle haft udgangspunkt i det og nu også en ekstra ordinær samtale efter scanning hvor jeg blev opfodret til at tage imod tilbud om besøg af sundhedsplejerske inden fødslen samt foreslag om et par dages ekstra indlæggelse på enten barselsafsnit eller patienthotel. Jeg forstår godt at alt dette gøres for at sikre min trivsel og babys første tid som god og tryg, men jeg er så ked af, at det skal fylde så meget, nu hvor det er så godt bearbejdet. Jeg har følelsen af ikke at få lov til at være en normal førstegangsfødende mor, som glæder sig til den første tid.. Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ønsket at få ud af dette opslag, men det er rart at få delt sine tanker!
Jeg er ligesom dig ung mor (var 19 da jeg blev gravid) og har haft mit at kæmpe med heriblandt flere psykolog forløb og et smut forbi ungdoms psyk. Jeg fejler ikke noget og er et glad, velfungerende menneske.
Jeg fik også tilbudt forlænget indlæggelse på barselsgangen og et besøg af sundhedsplejersken før fødslen.
Jeg takkede med glæde ja! Jeg synes det var rart at lære sundhedsplejersken at kende før jeg sad med baby, og hun lærte mig at kende lidt, og kunne være opmærksom på mine udfordringer og holde øje med tegn på tilbage fald.
Jeg var indlagt på sygehuset fra torsdag hvor jeg blev sat igang (fødte fredag morgen) og blev udskrevet mandag eftermiddag. Der følte jeg mig tryg nok ved at tage hjem igen. Jeg måtte gerne være blevet lidt længere, det vigtigeste var at jeg var tryg.
Du skal se det som en hjælp, og et tilbud. Det er ikke noget du skal sige ja til hvis du ikke føler du har behov for det. Men det kan altså være meget rart at få den støtte det er. Det er ikke fordi de vil dømme dig på dine evner til at være mor, eller står klar til at tage baby fordi du har haft en svær periode i dine teenageår.
Anmeld
Citér