hejmeddig10 skriver:
Nu er det snart 9 måneder siden vores skønne datter kom til Verdenen. Hun udvikler sig alt for hurtigt! Går næsten! Ja, tiden er gået for stærkt.
Den 16 februar 2015 ankommer vi til hospitalet til tjek da jeg jo er gået lidt over en uge over tide. Jubi. Vi ankommer i håb om at nu er det nu! Men intet! Jeg fik nogle igangsættelses piller. Ingenting! Jou, 3 veer om natten. Tirsdag, tjek igen. Endnu flere piller. Få veer om natten. Onsdag samme forløb, dog med lidt flere veer om natten, men stadig ikke nogle vilde nogle, det var bare dom om der var en der sad og nev mig. Og de gik da også lyn hurtigt i sig selv igen. Torsdag kommer vi ind om morgenen og hun vil ikke give mig flere piller, men jeg skal komme igen senere. Vi kommer igen omkring kl 13, og vi venter i en evighed følelses det som om. Kl 14 bliver jeg undersøgt. Og kl 15 spørg jordemoder om hun må prikke hul! Jeg næsten skriger ja! For nu er jeg altså snart gået de 14 dage over tid, så forstå lige min utålmodighed over at ville møde min datter! Kl så hun prikker hul og jeg begynder på lidt veer og det føles som om at jeg har et vandfald løbende ud a mig konstant! Vi får så a vide at der ikke er plads på fødegangen lige nu! Så vi skal prøve at komme tilbage om en times tid! Flot! Vi bor 30 min. Fra hospitalet.. Nå! Vi går en tur i en park lige ved siden a, og hold op hvor kigger folk sjovt på en når man stopper op og står og prøver at koncentrere sig om sine veer. Kl 16 bliver vi så indlagt og jordmoder 1 siger jeg er 4 cm åben! Jubi! Så kommer jordemoder 2 ind, jeg er altså kun 2 cm åben! Årh!! Nå! Jeg får veer og et lavment, jeg kaster op og spiser eller drikker ikke, for jeg havde det virkelig skidt! Kl 20 er der vagt skifte men de er nødt til at kalde nogle flere på vagt da der lige pludselig kommer sygt mange fødende kvinder! Og kl 21 ligger jeg på briksen og bliver undersøgt yderlige! Kl 21.15 bliver der lagt blokade. Kl 21.30 står der 4 jordemødre og 2 låger omkring mig. De står og visker og peger på skærmen! Pludselig skal de lige tage nogle blodprøver at vores datter! Men hun er i maven endnu! Jordemoder 2 fortæller mig så sandheden om at de kan se jeg ikke får ilt nok, så på med iltmasken til mig. Og så fortæller hun at vores datters hjerterytme og puls er faldende og det ikke er så godt, så ud fra blodprøverne skal de vurdere hvad de skal. Kl 23.30 spørg de Hvordan jeg har det med kejsersnit, og i bund og grund er jeg skide ligeglad! Bare der ikke sker min datter noget! Jeg vil jo Gøre alt for at det er hende der har det godt! 23.30 beslutter lægerne sig for at set er akut kejsersnit og skynder sig at kørekort mig på operationsstuen! 00.29 hiver de vores datter ud! Og gus hvor var hun dog skønt! Det er min mand der tager hende, men hun kommer dog kort ned at ligger ved brystet på mig efter hun er gjort ren. Men det var også kun 10 SEK. Jeg kan mærke jeg er lige ved at brække mig, og når vist bare at sige fjern hende jeg skal kaste op! Og så kom der bræk i lange baner. Og det passede med at de tog moderkagen ud! Imens jeg lå på operationsbordet dalende mit blodtryk gevaldigt og jeg rystede virkelig meget, og så begyndte jeg bare at fryse! Og sygeplejesken måtte flere gange give mig noget for at få mit blodtryk op igen! Jeg mistede utrolig meget blod! Jeg ved ikke hvordan det kan lade dig Gøre, men det gjorde jeg.
Jeg synes jo jeg lå der i en evighed inden jeg kunne se min datter igen! Og det var også først kl 2 jeg så hende igen! Men hvor var hun dog skøn! De sagde til mig at min rygmarvsbesøvelse snart ville aftage.. Jaja den er go med jer! Kl 7 om morgenen kunne jeg stadig ikke mærke mine ben! Det var først ved en 8 tiden! Så der havde jeg altså Været bedøvet i hele under kroppen side kl 00. Ca. Virkelig ubehageligt! Men vores datter kom til verden! Og jeg tænker tit over om det er min skyld? Om jeg gjorde noget forkert siden hun begyndte at falde i puls og hjerterytme? Hvad gjorde jeg forkert?
Det er på ingen måde din skyld det der skete.
Jeg fik også iltmaske på under min fødsel, fordi hverken mig eller min datter fik nok ilt. Hendes hjerterytme dalede 3 gange, og 3 gange tog de blodprøver fra hendes hoved. 3. gang fortalte de at nu var blodprøverne påvirkede, så jeg fik 15 minutter til at presse hende ud, ellers ville de tage hende med sugekop. Og sugekop blev det.
Jeg fik feber underfødslen og skulle have drop med noget mod det.
Jeg mistede en del blod og kunne ikke gå de første par dage efter fødslen. Og jeg var lige ved at kaste op da jordemoderen ville køre mig ud på toilettet så jeg kunne tisse efter fødslen.
Efter hun var født lå hun hos mig måske 5 minutter, mens to mennesker gnubbede hende med et håndklæde, så jeg slet ikke kunne se hende. Så tog de hende over på et bord med varme og gav hende en maske på, fordi hun ikke trak vejret ordenligt. Der lå hun i næsten en time, hvor jeg ikke kunne se hende, før jeg endelig fik lov at få hende og se hende og holde hende i mine arme.
Det var ikke min skyld det der skete under min fødsel, og det var ikke din skyld det der skete under din!
Det var hårdt, og jeg var længe om at få bearbejdet hvad det skete, og jeg var nødt til at få hjælp til det. Måske du også har brug for lidt hjælp til at få det hele bearbejdet?
