Helt ærligt, er det ikke bare noget med at sige til ham: du kammerat! vi har et barn sammen, vi bor sammen (det gør man altså, selvom det kun er 5/7 dage) og vi prøver at få den her familie til at forblive en familie. Så JA - selvfølgelig skal du også være med til at forsøge dit barn.
Lad os sige barnet koster 3000 kr i mdr. Du får 1000 kr i børne/ungebidrag ind på din konto. De 1000 kr. går til barnet. Så er der 2000 kr tilbage, som i LIGELIGT (så vidt muligt, de fleste familier/samlevende er forhåbentligt lidt large her) fordeles mellem jer. 1000 kr. som du betaler og 1000 kr. som han betaler.
Det her lyder måske lidt hårdt. Men hvad vil du helt ærligt med en mand/far til dit barn, som overhovedet ikke er (økonomisk) interesseret i barnet og dig? Hvad når barnet skal starte i institution? Det er ikke billigt. Skal du betale det selv? Hvad når barnet skal konfirmeret? Er det også dig alene der står for den regning?
Hvis man vælger at få et barn sammen, så vælger man også at deles om det. Både det sure og det søde. Og DET synes jeg godt du kan fortælle din kæreste.
Anmeld
Citér