Nu fik jeg endelig taget mig sammen til at skrive min fb 
Jeg håber at den måske kan hjælpe nogle gravide som står i samme situation som jeg selv gjorde og måske er lidt i tvivl om hvad de skal vælge at gøre. 
Tirsdag D. 1/9-15, 6 dage efter min termin gik vandet, imens jeg lå på sofaen og slappede af.
Vores søn lå i underkropsstilling (numsen først), hvilket betød at hvis vandet gik skulle jeg transporteres liggende til sygehuset, da der var en risiko for at navlesnoren kunne falde ned og sætte sig fast.
Som førstegangsfødende anede jeg ikke hvordan det ville se ud når vandet gik, så jeg ringede til min jordemoder, Bodil. (Jeg var en del af kendt jordemoder ordningen.)
Vi aftalte at jeg skulle vente en time og så ringe til hende igen. Da vi snakkede sammen igen efter en time, var hun sikker på at det var vandet der var gået så hun ringede efter en ambulance som ville komme og hente mig inden for en time. Jeg skulle bare ligge mig ned og vente. Det gjorde jeg, og så kom der hurtigt godt gang i mine veer.
Så hurtigt at min svigermor, som vi boede hos, der selv har født 4 gange, blev meget bekymret og ringede flere gange til Bodil for at sige at ambulancen skulle komme hurtigere!
Ambulancen kom og vi kørte stille og roligt mod Roskilde Sygehus hvor jeg blev kørt op på fødegangen.
På fødegangen blev vi modtaget af Bodil som havde gjort en stue klar til os. Jeg blev undersøgt og hun konstaterede at jeg var omkring 2 cm åben og det var ganske rigtigt vandet der var gået ligeså stille. Ingen navlesnor i klemme og vi havde det begge godt.
Jeg skulle, fordi han lå i underkropsstilling, helst hele tiden have en CTG på, så hun kunne holde øje med hvordan han havde det. Jeg havde dog rigtigt svært ved at blive liggende i sengen, og synes det var super irriterende at være bundet til den maskine når jeg bare helst ville gå ligeså stille rundt på stuen under veerne. Heldigvis havde han det hele tiden så godt, at jeg måtte få små pauser fra maskinen.
Fordi vores søn lå i UK, skulle jeg scannes af en overlæge med speciale i sædefødsler, som skulle tjekke at han lå på den rigtige måde til en sædefødsel. Det gjorde han.
Timerne gik, jeg havde rigtig gode veer og var begyndt at få pressetrang, som jeg ikke følte at jeg kunne styre. Heldigvis havde jeg fantastisk støtte af min kæreste (når jeg ville have hans hjælp), jordemoder Bodil og en ekstra jordemoder der beroligede mig med at det hele var som det skulle være, også selvom jeg ikke helt kunne styre pressetrangen.
Kl. Ca. 8:00 onsdag morgen kunne jeg ikke længere lade være med at presse og på dette tidspunkt blev resten af det team der skulle være med til fødslen tilkaldt.
En overlæge, en reservelæge, en børnelæge og en ekstra jordemoder.
Efter ca 35-40 minutters pressen, dykkede babys hjerterytme lidt og jeg hørte at overlægen sagde til Bodil at hvis ikke han kom ud med den næste presseve, blev de nød til at klippe. Heldigvis blev det ikke nødvendigt, for ud kom han med den efterfølgende ve.
Vores dejlige søn blev født kl. 09:03 ved en fantastisk sædefødsel, uden komplikationer eller brug af hjælpemidler. En varmepude var min eneste smertelindring.
Jeg fik masser af ros fra personalet på sygehuset som sagde at de var utroligt imponerede over hvad jeg lige havde gjort og at det var sejt at jeg havde stået fast på at ville føde selv, helt fra det øjeblik vi første gang fik at vide at han lå i UK og muligvis ikke ville vende sig.
