At fravælge amning på forhånd...

Hej alle.

Er der nogle der på forhånd har taget valget om, at i ikke ville amme.?

Jeg går nemlig lidt og overvejer det.

Med min datter syntes jeg at det var super hyggeligt i starten, men... Det kom aldrig rigtig i gang, da mine bryster meget hurtigt blev til store sår, og jeg kunne slet ikke ligge hende til, da det føltes som om, at jeg blev skåret med knive i brystet, når hun prøvede at sutte. Hun fik derfor ikke nok mad, og jeg begyndte i stedet at pumpe ud til hende. Men det kom aldrig særlig meget, og måtte også kassere en del, da der var blod i det.

Hun kom derfor forholdsvis hurtigt på erstatning, hvilket jeg på det tidspunkt var ked af, men jeg fik ved dette valg, en glad, frisk og tilpas pige.

Nu sidder jeg så allerede og tænker på, om jeg har lyst til at prøve igen.. Egentlig ikke, men alle siger jo at man skal..

Så derfor ville jeg høre, om der var nogle der havde noget erfaring i, at vælge det fra fra starten af, hvad de siger til det på sygehuset, og hvad man i stedet giver til dem når de lige kommer ud.?

Jeg har fravalgt det med den næste. 

Jeg forsøgte at amme min søn, men det endte totalt i hat og briller. Han tog ikke på, jeg følte det enormt grænseoverskridende at han lå der, og at sygeplejersker og SP rodede rundt med mine bryster for at lægge ham til. Jeg blev så vanvittigt stresset over, at han ikke tog på, at jeg lå vågen når han endelig sov. 

Det var en ond spiral, som jeg ikke vil opleve igen. Så ingen amning her fremover.

Derudover er det jo bare at sige til JM, at baby bliver flaskebarn og sådan er det. Helt uden at gøre et stort nummer ud af det, men simpelthen bare oplyse dem om beslutningen.

du kan evt. Få det noteret i din journal, så de ved det, når du kommer på FG.

men det er ihvertfald ikke noget du skal forklare eller argumentere for overfor nogen på hospitalet. Det er helt og holdent din beslutning.

EBK skriver:

Derudover er det jo bare at sige til JM, at baby bliver flaskebarn og sådan er det. Helt uden at gøre et stort nummer ud af det, men simpelthen bare oplyse dem om beslutningen.

du kan evt. Få det noteret i din journal, så de ved det, når du kommer på FG.

men det er ihvertfald ikke noget du skal forklare eller argumentere for overfor nogen på hospitalet. Det er helt og holdent din beslutning.

Ku godt være at jeg bare skulle gøre det ja. 

Havde også samme oplevelse som dig med sygeplejerske osv., og det syntes jeg bestemt heller ikke var en særlig fed situation. Syntes også at det var pænt grænseoverskridende.

Er så ikke derfor jeg overvejer at fravælge det denne gang, men pga den dårlige oplevelse med at amme min datter. 

Anonym skriver:

Hej alle.

Er der nogle der på forhånd har taget valget om, at i ikke ville amme.?

Jeg går nemlig lidt og overvejer det.

Med min datter syntes jeg at det var super hyggeligt i starten, men... Det kom aldrig rigtig i gang, da mine bryster meget hurtigt blev til store sår, og jeg kunne slet ikke ligge hende til, da det føltes som om, at jeg blev skåret med knive i brystet, når hun prøvede at sutte. Hun fik derfor ikke nok mad, og jeg begyndte i stedet at pumpe ud til hende. Men det kom aldrig særlig meget, og måtte også kassere en del, da der var blod i det.

Hun kom derfor forholdsvis hurtigt på erstatning, hvilket jeg på det tidspunkt var ked af, men jeg fik ved dette valg, en glad, frisk og tilpas pige.

Nu sidder jeg så allerede og tænker på, om jeg har lyst til at prøve igen.. Egentlig ikke, men alle siger jo at man skal..

Så derfor ville jeg høre, om der var nogle der havde noget erfaring i, at vælge det fra fra starten af, hvad de siger til det på sygehuset, og hvad man i stedet giver til dem når de lige kommer ud.?

Som en anden skriver, så bare sig det til jordemoderen og få hende til at skrive det i din journal, så ingen på fødegangen begynder at spørge om amning

Dog ville jeg, hvis jeg var dig, overveje om dit barn ikke lige skulle have lidt af råmælken, så dit barn kunne få nogle af dine antistoffer

Se lidt mere her
http://babyinstituttet.dk/ramaelk-den-forste-maelk

Anonym skriver:

Hej alle.

Er der nogle der på forhånd har taget valget om, at i ikke ville amme.?

Jeg går nemlig lidt og overvejer det.

Med min datter syntes jeg at det var super hyggeligt i starten, men... Det kom aldrig rigtig i gang, da mine bryster meget hurtigt blev til store sår, og jeg kunne slet ikke ligge hende til, da det føltes som om, at jeg blev skåret med knive i brystet, når hun prøvede at sutte. Hun fik derfor ikke nok mad, og jeg begyndte i stedet at pumpe ud til hende. Men det kom aldrig særlig meget, og måtte også kassere en del, da der var blod i det.

Hun kom derfor forholdsvis hurtigt på erstatning, hvilket jeg på det tidspunkt var ked af, men jeg fik ved dette valg, en glad, frisk og tilpas pige.

Nu sidder jeg så allerede og tænker på, om jeg har lyst til at prøve igen.. Egentlig ikke, men alle siger jo at man skal..

Så derfor ville jeg høre, om der var nogle der havde noget erfaring i, at vælge det fra fra starten af, hvad de siger til det på sygehuset, og hvad man i stedet giver til dem når de lige kommer ud.?

Da jeg fik min søn ville mælken ikke løbe til. Vi har indlagt på barselsgangen og de prøvede med malkemaskine mv, men ikke engang råmælken kom. Så han kom på flaske. Da jeg så ventede min datter valgte jeg det fra, jordemoderen var meget uforstående i starten. Men det blev accepteret, det var jo mit valg. 

Eneste råd jeg har. Tag selv sutteflaske og modermælkserstatning med på fødegangen når du skal føde. Min søn fik nutramigen og han fik forstoppelse hver gang vi prøvede at skifte væk. Så da jeg skulle føde min datter tog jeg selv den modermælkserstatning med som jeg ville give hende. 

Sandratoft skriver:

Som en anden skriver, så bare sig det til jordemoderen og få hende til at skrive det i din journal, så ingen på fødegangen begynder at spørge om amning

Dog ville jeg, hvis jeg var dig, overveje om dit barn ikke lige skulle have lidt af råmælken, så dit barn kunne få nogle af dine antistoffer

Se lidt mere her
http://babyinstituttet.dk/ramaelk-den-forste-maelk

Det var nemlig også med henblik på råmælken, at jeg spurgte hvad man så evt kunne give dem i starten. Om der var noget rigtig godt de kunne få.

Benjamins'mor skriver:

Da jeg fik min søn ville mælken ikke løbe til. Vi har indlagt på barselsgangen og de prøvede med malkemaskine mv, men ikke engang råmælken kom. Så han kom på flaske. Da jeg så ventede min datter valgte jeg det fra, jordemoderen var meget uforstående i starten. Men det blev accepteret, det var jo mit valg. 

Eneste råd jeg har. Tag selv sutteflaske og modermælkserstatning med på fødegangen når du skal føde. Min søn fik nutramigen og han fik forstoppelse hver gang vi prøvede at skifte væk. Så da jeg skulle føde min datter tog jeg selv den modermælkserstatning med som jeg ville give hende. 

Hvordan havde du så gjort.? Havde du kogt vand på forhånd hjemmefra, og havde med i flaskerne.?

Anonym skriver:

Det var nemlig også med henblik på råmælken, at jeg spurgte hvad man så evt kunne give dem i starten. Om der var noget rigtig godt de kunne få.

Altså noget til at erstatte råmælken?

Anonym skriver:

Hej alle.

Er der nogle der på forhånd har taget valget om, at i ikke ville amme.?

Jeg går nemlig lidt og overvejer det.

Med min datter syntes jeg at det var super hyggeligt i starten, men... Det kom aldrig rigtig i gang, da mine bryster meget hurtigt blev til store sår, og jeg kunne slet ikke ligge hende til, da det føltes som om, at jeg blev skåret med knive i brystet, når hun prøvede at sutte. Hun fik derfor ikke nok mad, og jeg begyndte i stedet at pumpe ud til hende. Men det kom aldrig særlig meget, og måtte også kassere en del, da der var blod i det.

Hun kom derfor forholdsvis hurtigt på erstatning, hvilket jeg på det tidspunkt var ked af, men jeg fik ved dette valg, en glad, frisk og tilpas pige.

Nu sidder jeg så allerede og tænker på, om jeg har lyst til at prøve igen.. Egentlig ikke, men alle siger jo at man skal..

Så derfor ville jeg høre, om der var nogle der havde noget erfaring i, at vælge det fra fra starten af, hvad de siger til det på sygehuset, og hvad man i stedet giver til dem når de lige kommer ud.?

Sikke jeg kender dit dilemma! Men spørg dig selv... "Har jeg lust til at amme..?!" 

Hvis svaret er ja, så forbered dig på at det kan være svært at komme i gang. Køb evt nogle ammebrikker, det kan hjælpe mod sår i starten. 

Jeg kan fortælle dig min "historie" om amning.  

Med min første endte det i har og briller. Jeg havde en idé om at amning var den naturligeste ting i verden. Ingen - som i INGEN - havde fortalt mig at det kunne være svært. Jeg har indadvendte brystvorter, fik ingen hjælp på sygehuset, fik bryst betændelse og havde en unge der skreg. Så vi endte med et flaskebarn! Og det var jo dejligt, for der kom der ro på, hun fik dog ondt i maven af mme. Men ellers frisk og rask!  

Med nr 2 her VILLE jeg amme, jeg ville i hvettfald give det et forsøg. Jeg havde læst om ammestilinger, problematikker osv. og garderet mig med ammebrikker, for jeg havde jo ligesom fundet ud sf at det var umuligt for baby at få fat på mine flade spændte babser. Så jeg startede selv på sygehuset med at fiske brikkerne op af tasken, og så kom vi ret godt fra start. Drt tog ca. 7-8 uger før amningen kørte på skinner, men hold op hvor var det bare en fed fornemmelse at klare mig igennem og det er mega meget nemmere end flasker! Så jeg ammede faktisk i 7 mrd. men er nu stoppet fordi jeg skal have medicin, som man ikke må amme på. 

Men gud hvor er jeg glad for at jeg gav det et forsøg!