Jeg har det som om jeg er ved at blive skør

Har været der hvor du er for 4 mdr siden og mærker det stadig.... Lægen kunne hurtigt konstatere stress... Og for mig lyder dine symptomer også som om du har stress....... 

Du ringer til din læge og fortæller at du har det rigtig skidt og har brug for en samtale! Det lyder meget som mine symptomer da jeg gik ned med stress! 

Jeg skrev til lægen og bestilte en tid, og udfyldte at jeg følte mig stresset, blev ringet op og fik en akut tid... Der var INGEN der stillede spørgsmålstegn ved om jeg var hypokonder og med mindre du har en ualmindelig inkompetent læge så vil han/hun tage en samtale med dig med det samme! Afsted med dig, du er nødt til at passe på dig selv og få hjælp hurtigst muligt. Hvis ikke for din egen så for din datters skyld! 

Du er ikke alene og du er ikke hypokonder!

Jeg synes også at det lyder som en ordentlig omgang stress - jeg har selv været der og kan genkende mange af dine tanker. Det vigtigste du skal vide - og som du skal gentage for dig selv igen og igen - er at  du får det godt igen. Ting føles som noget lort lige nu og den dårlige samvittighed over at du (føler at du) ikke slår til er sikkert ved at æde dig op - sådan havde jeg det i hvert fald. Sagen er bare at stressen sikkert kommer af at du prøver at præstere på alt for mange punkter på én gang - og det får dig til at føle dig utilstrækkelig for der er  ingen som både kan være verdens bedste kæreste + verdens bedste mor + verdens bedste medarbejder + verdens bedste studerende + have lavet hjemmebagte boller hver weekend og hvad vi nu ellers stiller af krav til os selv 

Hvis du synes det er svært at finde en indgangsvinkel ifht at bringe det op overfor din læge så er online booking med mulighed for en kort besked en rigtig god løsning - eller sådan var det i hvert fald for mig. Hvis du bare skriver ganske kort om det vil lægen spørge ind til det og så er man i gang I mit tilfælde begyndte jeg at tudbrøle så snart lægen åbnede munden og så var plasteret i dén grad revet af. Tro mig: den samtale - uanset hvor svær den virker til at skulle tage - er guld værd. Det er din vej til at få det godt igen og du og din familie fortjener at du har det godt 

Enig med de andre. En god læge siger ikke, gå du hjem og snup en lur, så er alt bedre i morgen. En god læge ved godt det er seriøst... 

Anonym skriver:

Den er helt gal med mig. Sådan føles det i al fald og idag på mit arbejde gik det galt. Jeg græd og græd. Jeg har haft det skidt længe, men det bliver kun værre. Jeg glemmer. Jeg glemmer ALT. Hele tiden. Jeg sover, sover og sover - og så er der også nætter hvor jeg vågner hele tiden fordi jeg tænker på et eller andet. Jeg har intet overskud til hverken barn eller kæreste - har bare lyst til at være alene. Helst på sofaen eller i sengen. Jeg bliver sur og græder over det mindste og jeg er ugidelig. Alt føltes som en kæmpe opgave. Bare at sætte vasketøj over eller tømme opvaskeren. Føler mig som en kæmpe fiasko. En dårlig mor, en dårlig kæreste og en dårlig medarbejder. Tankerne kører rundt i mit hovede. Dagligdagsting, arbejdsrelaterede ting og forfærdelige ting (tænker på sygdom og død - ikke forstået som at jeg tænker sådan om mig selv, men er begyndt at tænke hvad der skal ske når mine elskede forældre dør en dag. Hvad hvis der sker min kæreste noget eller vores datter bliver alvorligt syg. Sådan noget) - min mave er urolig; som om der er en vedvarende tilstand af "sommerfugle i maven". Føler det er helt galt og overvejer at ringe til lægen imorgen - men hvad fanden skal jeg sige? Vil heller ikke være til besvær med mit "hypokondri" ... Måske er det bare mig der er pivet? Ved ikke hvad jeg skal gøre?

Helt klart læge nu! Det lyder som alvorlig stres og muligvis depression. Hvis du ikke gør noget så bliver det kun være. Tá kærligt hånd om dig selv, både for din egen skyld og for din families. PS. Er det svært for dig at tale med lægen så tá det du har skrevet her med. Eller send det i forvejen hvis du har e-konsultation.

Hej igen.

tak for alle jeres søde og opmuntrene ord. Jeg ringede til lægen imorges og græd igen - så fik slet ikke det hele med. Men fik en tid idag kl 13.45 (jeg er på arbejde nu og har allerede været ude på toilettet 3 gange for at græde i fred) .

Jeg kan mærke jeg har meget svært ved at snakke åbent om det hele - så rådet om at skrive det med og tage det med vil jeg helt sikkert bruge.

Tak igen for al responsen. 

Anonym skriver:

Hej igen.

tak for alle jeres søde og opmuntrene ord. Jeg ringede til lægen imorges og græd igen - så fik slet ikke det hele med. Men fik en tid idag kl 13.45 (jeg er på arbejde nu og har allerede været ude på toilettet 3 gange for at græde i fred) .

Jeg kan mærke jeg har meget svært ved at snakke åbent om det hele - så rådet om at skrive det med og tage det med vil jeg helt sikkert bruge.

 

Tak igen for al responsen. 

Du er pisse sej! Du er den bedste mor for din datter, bedste kæreste og ikke mindst tro mod dig selv fordi du handler på situationen .. 

Jeg håber på det bedste for dig! Det bliver uden tvivl en hård tid, men det er det hele værd i sidste ende.. 

Jeg var ved lægen og hun var meget sød, lyttende og støttende. Hun tog nogle blodprøver for at udelukke blodsukker og stofskifte. Der kommer svar på onsdag hvor jeg skal til konsultation igen. Indtil der er videre afklaring er jeg sygemeldt fra arbejde. Lægen mener helt sikkert jeg har stress, men som sagt skal hun have svar fra blodprøverne for at udelukke andet.

Tak 

Så... 

Jeg var til 2. konsultation hos lægen idag og mine blodprøver var fine. Så efter lidt tests og længere samtale kunne hun konkludere at jeg har fået en depression udløst af ubehandlet/ubearbejdet stress 

Er stadig sygemeldt og skal nu sættes i kontakt med en psykolog og til samtale ved lægen igen på onsdag. Det er selvfølgelig rart at få afklaring, men det er sateme også svært at sige højt ... ØV!