donorbarn eller vente på den rette

hej

jeg har I noget tid nu gået med ønsket om et barn.jeg havde en kæreste som så vidste sig at ikke at ville have børn alligevel, så nu star jeg alene - og klar !

mine spekulationer går på om jeg skal finde en sæddonor og hvordan man lige gør det?

eller om jeg skal vente på en fyr der vil have et barn med mig.

jeg er 28 så ikke som sådan presset, men derfor er jeg klar til det og ønsker et barn.

men hvordan håndtere man det? hvordan fortæller jeg et barn at det ikke har nogen far? er det fair for barnet at skulle vokse op uden en far? er der noget jeg som enlig mor kan gøre `?

pyh mange tanke og spekulationer.

håber nogen med erfaring kan give mig lidt klarhed

Kram herfra

Havde du været 35 havde jeg sagt donor. Men du er kun 28. Du ved hvad du vil og en kommende mand ved det sikkert også - med alderen bliver man mere bevidst om hvad man vil synes jeg. 

Jeg ville vente og så sætte en deadline - 33 år fx. Forsøg så at gøre en seriøs indsats for at møde nogle søde fyre. ... Dating dk osv og gå på nogen kaffedates. Man finder ikke nogen derhjemme i hvert fald. det er synd at bruge donor og møde drømmmanden når du er 30.... 

Der skal mange møder til for at møde mister right. Det kan også være en sjov proces at møde mange nye mennesker.

jeg var på ca 20-25 kaffedates og mødte min mand som 31 årig. Vi har nu to skønne drenge.

giv dig selv muligheden for det fantastiske det er at være fælles om den pos. test, de små spart og første smil fra baby.

jeg tænker bare at hvis jeg venter til jeg er 33 og det så tager nogen tid før det lykkedes, så er jeg måske pludselig 35.

og vil jeg ha mere end 1 barn så har jeg ikke tiden på min side.

jeg er helt enig I alt det du skriver og selvfølgelig vil jeg da også helst have en mand med I mit liv, jeg er bare bange for det aldrig kommer til at ske.

Anonym skriver:

jeg tænker bare at hvis jeg venter til jeg er 33 og det så tager nogen tid før det lykkedes, så er jeg måske pludselig 35.

og vil jeg ha mere end 1 barn så har jeg ikke tiden på min side.

jeg er helt enig I alt det du skriver og selvfølgelig vil jeg da også helst have en mand med I mit liv, jeg er bare bange for det aldrig kommer til at ske.

 

Enig, sæt en deadline om f.eks. 5 år.

Hvis jeg var dig, ville jeg betale for at få lavet en fertilitetsstatus, hvor du får målt din ægreserve, så du får et billede af, hvor lang tid du har at løbe på, hvis din status er normal, er der slet ikke noget til hinder for, at du venter nogle år mere, lad være med at lade dig skræmme af, at nogles fertilitet falder, det behøver slet ikke omhandle dig (hilsen mig, der først gik i gang med projekt baby som 32-årig og har lavet børn lige siden og upser-gravid som 41-årig).

Er selv stedmor til mit fantastiske bonusbarn, men det giver absolut mange gnidninger over tid med en sammenbragt familie, så overvej det nøje.

Heg hørte en sige at man ca skal møde 25-30 nye mænd i ens aldersgruppe for at finde en kæreste. Dvs. Faktisk er mennesker ikke særlig kræsne. 

Problemet er blot hvis man er single og over den alder hvor man gerne vil meget i byen. Jeg ville klart anbefale at du går på datingsites og får nogle kaffedates i hus. Prinsen kommer ikke og banker på hvis man blot kører frem og tilbage fra arbejde. 

Tro mig hvis du møder 10-20 over det næste halve år vil du med sikkerhed møde en sød fyr. I deres beskrivelser kan du også ofte læse om de er modne og kunne tænkes at være parate til børn. 

Det er også meget nemmere at møde en mand uden børn. Hvis du går i gang med projekt barn alene kan du risikere der går lang tid før du er dating klar og attraktiv på markedet. De færreste mænd står i kø for at møde en med en 4 mnd baby.

Jeg ville glemme pb i mindst 2 år og date løs. Det går hurtigere end du tror når det er ens fokus at finde en sød mand og man faktisk gør en indsats. Dem der har svært ved at finde en mand, sætter sig ofte ikke i en situation hvor de kan mød dem (min overbevisning). Det er i hvert fald nemmere hvis man er målbevidst.

..... Og tror mig - det er nemmere at finde en mand når man er 28 end 38  

der er flere der bliver taget og mænd vælger oftere  yngre kvinder end sig selv.

Før jeg sådan rigtig svarer, har jeg et spørgsmål: hvor lang tid siden er det at dit forhold blev afsluttet?

Smølfine123 skriver:

..... Og tror mig - det er nemmere at finde en mand når man er 28 end 38  

der er flere der bliver taget og mænd vælger oftere  yngre kvinder end sig selv.

Arhhh det mener jeg så er en generalisering 

Jeg kender flere - jeg selv inkl. - der først var klar til Mr. Right/Miss Right sent i 30erne.

Desuden kender jeg også flere hvor kvinden er ældst. Jeg har altid selv haft yngre kærester og jeg mødte selv min nuværende kæreste da jeg var 43 og han  39 år. Det fungerer perfekt 

Smølfine123 skriver:

Havde du været 35 havde jeg sagt donor. Men du er kun 28. Du ved hvad du vil og en kommende mand ved det sikkert også - med alderen bliver man mere bevidst om hvad man vil synes jeg. 

Jeg ville vente og så sætte en deadline - 33 år fx. Forsøg så at gøre en seriøs indsats for at møde nogle søde fyre. ... Dating dk osv og gå på nogen kaffedates. Man finder ikke nogen derhjemme i hvert fald. det er synd at bruge donor og møde drømmmanden når du er 30.... 

Der skal mange møder til for at møde mister right. Det kan også være en sjov proces at møde mange nye mennesker.

jeg var på ca 20-25 kaffedates og mødte min mand som 31 årig. Vi har nu to skønne drenge.

giv dig selv muligheden for det fantastiske det er at være fælles om den pos. test, de små spart og første smil fra baby.

 Enig!!! 

Anonym skriver:

hej

 

jeg har I noget tid nu gået med ønsket om et barn.jeg havde en kæreste som så vidste sig at ikke at ville have børn alligevel, så nu star jeg alene - og klar !

mine spekulationer går på om jeg skal finde en sæddonor og hvordan man lige gør det?

eller om jeg skal vente på en fyr der vil have et barn med mig.

jeg er 28 så ikke som sådan presset, men derfor er jeg klar til det og ønsker et barn.

men hvordan håndtere man det? hvordan fortæller jeg et barn at det ikke har nogen far? er det fair for barnet at skulle vokse op uden en far? er der noget jeg som enlig mor kan gøre `?

 

pyh mange tanke og spekulationer.

håber nogen med erfaring kan give mig lidt klarhed

 

Kram herfra

 

Jeg havde valgt donor... Især hvis du vil ha mere et et barn...