Sove dilemma.

Lige lidt forhistorie. 

Min søn på nuværende 3 år, og jeg har været alene bare ham og jeg, fra han var 9 mdr til han var lige knap 2 år. I alt den tid, har han haft mig alene og vi har lagt tæt hver eneste nat i min seng. Jeg nød det lige så meget som han gjorde, eller måske mere. 

Da han så fylder de 2 år cirka, finder jeg min nuværende kæreste. Og da han kommer ind i billedet, føler jeg et behov for at det nok er bedst hvis min søn kommer i egen seng. Det forgår over en stille og rolig overgang, og går super fint. Så fint at han den dag idag, bliver puttet i hans egen seng helt uden problemer. 

Men, nu til problemet. Han kommer stadigvæk ind til os om natten. Det er for mig ikke noget problem, da jeg ærlig talt ikke ville gide så meget natte roderi for at få ham til at blive i sin egen seng hvis det bare var mig der bestemte og så er jeg gravid så sover som en sten, og opdager slet ikke når han sniger sig ind at ligge ved siden af mig. Sover tit væk fra det. Min kæreste syntes det er et stort irritations moment. Han har selv en dreng på 5 år, der kommer hver 2 weekend der sover hele natten på eget værelse uden problemer. 

Vi har prøvet at lægge en madras ved siden af sengen, men den lægger knægten sig ikke på med mindre der er en vågen til at bede ham om det, og det er der sjældent. Så det fungerer bare ligesom ikke med den madras. 

Nu kommer der jo en lillesøster til foråret, og han skal i hvert fald ikke føle at han bliver til side sat på grund af hende. Så hvis han skal lærer at sove inde ved sig selv hele natten, så skal det altså til at være. Jeg har bare så svært ved at se hvordan jeg skal gribe det an? Har overvejet at sove inde ved ham på en madras på gulvet?? 

Så ja, jeg søger egentlig nogle råd til hvordan jeg lige kan gribe det an? Evt nogle der har gennemført samme projekt med succes? 

På forhånd tak for hjælpen, hvis i når så langt. 

Guldimaven skriver:

Lige lidt forhistorie. 

Min søn på nuværende 3 år, og jeg har været alene bare ham og jeg, fra han var 9 mdr til han var lige knap 2 år. I alt den tid, har han haft mig alene og vi har lagt tæt hver eneste nat i min seng. Jeg nød det lige så meget som han gjorde, eller måske mere. 

Da han så fylder de 2 år cirka, finder jeg min nuværende kæreste. Og da han kommer ind i billedet, føler jeg et behov for at det nok er bedst hvis min søn kommer i egen seng. Det forgår over en stille og rolig overgang, og går super fint. Så fint at han den dag idag, bliver puttet i hans egen seng helt uden problemer. 

Men, nu til problemet. Han kommer stadigvæk ind til os om natten. Det er for mig ikke noget problem, da jeg ærlig talt ikke ville gide så meget natte roderi for at få ham til at blive i sin egen seng hvis det bare var mig der bestemte og så er jeg gravid så sover som en sten, og opdager slet ikke når han sniger sig ind at ligge ved siden af mig. Sover tit væk fra det. Min kæreste syntes det er et stort irritations moment. Han har selv en dreng på 5 år, der kommer hver 2 weekend der sover hele natten på eget værelse uden problemer. 

Vi har prøvet at lægge en madras ved siden af sengen, men den lægger knægten sig ikke på med mindre der er en vågen til at bede ham om det, og det er der sjældent. Så det fungerer bare ligesom ikke med den madras. 

Nu kommer der jo en lillesøster til foråret, og han skal i hvert fald ikke føle at han bliver til side sat på grund af hende. Så hvis han skal lærer at sove inde ved sig selv hele natten, så skal det altså til at være. Jeg har bare så svært ved at se hvordan jeg skal gribe det an? Har overvejet at sove inde ved ham på en madras på gulvet?? 

Så ja, jeg søger egentlig nogle råd til hvordan jeg lige kan gribe det an? Evt nogle der har gennemført samme projekt med succes? 

På forhånd tak for hjælpen, hvis i når så langt. 

Jeg følger lige med

Vores datter på 3 år kommer også altid ind til  os om natten. Her er det så mig, der efterhånden synes, det er lidt et problem. Mest fordi lillebror nogle gange vækker hende alt for tidligt om morgenen, hvor jeg tror, hun måske kunne have sovet lidt længere. Lillebror er 7 måneder og sover i tremmeseng i vores soveværelse.

Men altså ingen gode råd herfra.. Følger bare nysgerrigt med

I skal først og fremmest registrere han kommer ind. :-) 

Bak skriver:

Jeg følger lige med

Vores datter på 3 år kommer også altid ind til  os om natten. Her er det så mig, der efterhånden synes, det er lidt et problem. Mest fordi lillebror nogle gange vækker hende alt for tidligt om morgenen, hvor jeg tror, hun måske kunne have sovet lidt længere. Lillebror er 7 måneder og sover i tremmeseng i vores soveværelse.

Men altså ingen gode råd herfra.. Følger bare nysgerrigt med

Bare iorden.  

Må da indrømme, jeg nok også ville sove lidt bedre hvis ikke han lå der.. Men der går høne moderen nok lidt op i mig, elsker at have ham tæt på. Håber det går lidt over, når nu jeg bliver mor til 2 inden længe. 

Guldimaven skriver:

Lige lidt forhistorie. 

Min søn på nuværende 3 år, og jeg har været alene bare ham og jeg, fra han var 9 mdr til han var lige knap 2 år. I alt den tid, har han haft mig alene og vi har lagt tæt hver eneste nat i min seng. Jeg nød det lige så meget som han gjorde, eller måske mere. 

Da han så fylder de 2 år cirka, finder jeg min nuværende kæreste. Og da han kommer ind i billedet, føler jeg et behov for at det nok er bedst hvis min søn kommer i egen seng. Det forgår over en stille og rolig overgang, og går super fint. Så fint at han den dag idag, bliver puttet i hans egen seng helt uden problemer. 

Men, nu til problemet. Han kommer stadigvæk ind til os om natten. Det er for mig ikke noget problem, da jeg ærlig talt ikke ville gide så meget natte roderi for at få ham til at blive i sin egen seng hvis det bare var mig der bestemte og så er jeg gravid så sover som en sten, og opdager slet ikke når han sniger sig ind at ligge ved siden af mig. Sover tit væk fra det. Min kæreste syntes det er et stort irritations moment. Han har selv en dreng på 5 år, der kommer hver 2 weekend der sover hele natten på eget værelse uden problemer. 

Vi har prøvet at lægge en madras ved siden af sengen, men den lægger knægten sig ikke på med mindre der er en vågen til at bede ham om det, og det er der sjældent. Så det fungerer bare ligesom ikke med den madras. 

Nu kommer der jo en lillesøster til foråret, og han skal i hvert fald ikke føle at han bliver til side sat på grund af hende. Så hvis han skal lærer at sove inde ved sig selv hele natten, så skal det altså til at være. Jeg har bare så svært ved at se hvordan jeg skal gribe det an? Har overvejet at sove inde ved ham på en madras på gulvet?? 

Så ja, jeg søger egentlig nogle råd til hvordan jeg lige kan gribe det an? Evt nogle der har gennemført samme projekt med succes? 

På forhånd tak for hjælpen, hvis i når så langt. 

Tror bare i skal følge ham tilbage på hans eget værelse hver nat når han kommer ind til jer.. Det gider man nok ikke i starten men tror det er godt givet ud..

Tøs85 skriver:

Tror bare i skal følge ham tilbage på hans eget værelse hver nat når han kommer ind til jer.. Det gider man nok ikke i starten men tror det er godt givet ud..

Ja, det er klart en ide. Men hvis man ikke vågner af at han kommer, kan det jo godt blive et problem.. Skal jeg så, når jeg opdager han er ved mig, også selvom han sover, bære ham ind igen? Det kan jeg selvfølgelig også..  

årgang84 skriver:

I skal først og fremmest registrere han kommer ind. :-) 

Ja nemlig.. Men hvordan gør jeg lige det, hvis først jeg er faldet i søvn? 

Guldimaven skriver:

Lige lidt forhistorie. 

Min søn på nuværende 3 år, og jeg har været alene bare ham og jeg, fra han var 9 mdr til han var lige knap 2 år. I alt den tid, har han haft mig alene og vi har lagt tæt hver eneste nat i min seng. Jeg nød det lige så meget som han gjorde, eller måske mere. 

Da han så fylder de 2 år cirka, finder jeg min nuværende kæreste. Og da han kommer ind i billedet, føler jeg et behov for at det nok er bedst hvis min søn kommer i egen seng. Det forgår over en stille og rolig overgang, og går super fint. Så fint at han den dag idag, bliver puttet i hans egen seng helt uden problemer. 

Men, nu til problemet. Han kommer stadigvæk ind til os om natten. Det er for mig ikke noget problem, da jeg ærlig talt ikke ville gide så meget natte roderi for at få ham til at blive i sin egen seng hvis det bare var mig der bestemte og så er jeg gravid så sover som en sten, og opdager slet ikke når han sniger sig ind at ligge ved siden af mig. Sover tit væk fra det. Min kæreste syntes det er et stort irritations moment. Han har selv en dreng på 5 år, der kommer hver 2 weekend der sover hele natten på eget værelse uden problemer. 

Vi har prøvet at lægge en madras ved siden af sengen, men den lægger knægten sig ikke på med mindre der er en vågen til at bede ham om det, og det er der sjældent. Så det fungerer bare ligesom ikke med den madras. 

Nu kommer der jo en lillesøster til foråret, og han skal i hvert fald ikke føle at han bliver til side sat på grund af hende. Så hvis han skal lærer at sove inde ved sig selv hele natten, så skal det altså til at være. Jeg har bare så svært ved at se hvordan jeg skal gribe det an? Har overvejet at sove inde ved ham på en madras på gulvet?? 

Så ja, jeg søger egentlig nogle råd til hvordan jeg lige kan gribe det an? Evt nogle der har gennemført samme projekt med succes? 

På forhånd tak for hjælpen, hvis i når så langt. 

Hos os er man altid velkommen til at komme ind i løbet af natten, hvis man har brug for det. Jeg synes, det lyder som om din lille søn har klaret det super flot med at sove i egen seng og så skal han da selvfølgelig have lov at komme ind om natten? Jeg kan slet ikke se problemet og synes faktisk det er lidt "usympatisk" (mangler bedre ord?) at det  kan irritere din kæreste så meget? Jeg tror, det er meget vigtigt at du er super opmærksom på din lille søns følelser og behov især nu, hvor der snart kommer en lillesøster - han kan meget let komme til at føle sig uden for/ tilsidesat - især fordi din kæreste ikke er far til din søn.

SØS skriver:

Hos os er man altid velkommen til at komme ind i løbet af natten, hvis man har brug for det. Jeg synes, det lyder som om din lille søn har klaret det super flot med at sove i egen seng og så skal han da selvfølgelig have lov at komme ind om natten? Jeg kan slet ikke se problemet og synes faktisk det er lidt "usympatisk" (mangler bedre ord?) at det  kan irritere din kæreste så meget? Jeg tror, det er meget vigtigt at du er super opmærksom på din lille søns følelser og behov især nu, hvor der snart kommer en lillesøster - han kan meget let komme til at føle sig uden for/ tilsidesat - især fordi din kæreste ikke er far til din søn.

Jeg er helt enig med dig.. Jeg er selv opdraget med, at det var okay at komme ind til mor og far om natten, og derfor syntes jeg heller ikke det er noget problem at han gør det.

Altså min søn er meget mor syg, og det er selvfølgelig også lidt min skyld, fordi jeg har haft ham tæt på mig, hele hans liv. Tror bare min kæreste er helt anderledes opdraget.. Og derfor syntes han at det er dybt unødvendigt, og mener at han sagtens kan sove i egen seng hele natten. 

Det virker til at han til gengæld godt kan accepterer hvis han lagde sig på en madras inde ved os.. Men jeg kan om ikke andet, godt se det problem der opstår, når nu lillesøster kommer. For jeg kan jo ikke have en 3 årig sovende ved siden af mig, samtidig med at jeg skal amme en nyfødt. Og det er også derfor, at hvis det skal ske, skal det ske nu! Hun kommer først til april, så hvis jeg gennemføre projektet med ham nu, bliver det i hvert fald ikke oveni at lillesøster kommer.  

Når de kommer om natten er det fordi de søger tryghed - og det synes jeg ikke man skal "ignorere". Her kommer de stadig om natten i en alder af 8 og 6 år. Det er først indenfor det sidste halve år vi har introduceret madrassen på gulvet men oftest så ender de oppe i sengen alligevel - og ja man sover da ikke super fantastisk men inden man får set sig om så er det ovre igen. Jeg synes det lyder som om de dreng har taget det super flot og så skal i også tage imod ham de gange han så kommer. Han er altså ikke så gammel endnu - så må din kæreste jo lægge sig på madrassen hvis han synes det er SÅ irriterende.