Jeg skriver som anonym fordi at jeg er virkelig flov og skammer mig over dette.
Sagen er den at jeg har en dreng på 1 år. Han er super nem og har sovet igennem ( 18.30 - 6.30 ) siden han var 5 måneder, så det er jo super dejligt. Men... når han så er syg eller som nu har MANGE tænder på vej ( vil skyde på 4-5 kind-tænder ) på en gang, har han selvfølgelig ondt. Dette går ud over hans nattesøvn, og han græder meget med få mellemrum. Jeg bliver selv rigtig frustreret, begynder enten at græde eller siger ting som, øv hvor jeg hader at være mor i denne situation, eller hvorfor skulle vi også have et barn, det var så meget nemmere før
Skammer mig utrolig meget over at føle og sige det højt så min mand kan høre det.
Min mand er meget rolig og tålmodig, på trods af at det er ham der skal op igen kl 04.00. Og siger at jeg skal tage det roligt, og sådan er det at have små børn.
Jeg elsker min søn overalt på jorden, og jeg ville aldrig nogensinde undvære ham. Men er så ked af at jeg bliver frustreret og siger sådan nogle forfærdelige ting. Øv hvor jeg skammer mig, og hader mig selv for det.. 





Anmeld
Citér