SEr mor til en datter på 3 år. (Bliver 4 om 1 uge) . Hun er altid blevet set som en drengepige, og er blevet accepteret sådan. Hun har krudt i røven fra morgen til aften. Min mand (hendes far) har også ADHD.
Vi har længe haft en fornemmelse af at "noget var galt", og tænkt ADHD, men pga hendes alder har vi også bare slået det lidt hen og ville se hvordan og om det udviklede sig. Og det synes jeg altså det gør . Fx idag havde jeg hende med hjemme hos hendes oldefar og hans kone. Hun var genert i starten (vi ser dem ikke så tit) men det gik ikke længe før hun kravlede på væggen. Jeg laver "aftaler" med hende som at hun skal hører efter og opføre sig ordentlig, at hun skal huske of lytte når folk siger stop osv, alle mine pædagogiske metoder er ved og slippe op. Jeg mindede hende om vores aftale en million gange, men som så mange gange før, er det som om jeg kan de på hende at hun ikke KAN stoppe, hvis det giver mening. Altså hun forstår der bliver sagt stop eller tag det roligt eller slap af eller gear ned, men hun KAN ikke. Hun kører sig selv helt op, og hun bliver ikke ond, overhovedet ikke, hun bliver bare voldsom i sin leg, alt for voldsom. Det kammer simpelthen over for hende, og det er det samme vi ser og oplever i mange situationer i hverdagen. Hun decideret kravler på væggene, hopper, har det sjovt, men på en alt for overgearet og voldsom måde. Eksemplet er bare for idag, jeg kunne skrive en hel roman.
Nu er mit spørgsmål, hvordan får vi fokus og evt en udredning igang? Og hvordan foregår Det , hvad skal vi forvente ?
Anmeld
Citér