Night terros

Vores datter er begyndt at lide af Night terror. Ved der er andre i den situation. Hvad gør I. Jeg synes det er så ubehageligt

Vi gjorde det med begge vores de store piger, at vi tog dem ind i stuen i en dyne, satte en tegnefilm på (en lille hyggelig en, ikke noget med meget larm og støj og slåskampe osv). Med tændt lys, og et skrigende barn der var helt ukontaktbart. Uden nødvendigvis at sige noget da der jo ikke er hul igennem..

Det der skete var enten at barnet vågnede lidt, og vi så den sammen, eller at hun stoppede med at græde og lyttede men uden rigtig at vågne eller åbne øjnene, og så begyndte at sove stille igen. Det tog som regel et kvarter så kunne der puttes igen uanset om hun var vågnet eller ej,.

vores har begge lidt af det i 3-4 års alderen, men den store på syv er faktisk helt holdt op med det. 

Min mindste havde noget der mindede om en overgang. Egentlig var der intet at gøre for han var ikke til stede mentalt, så derfor kunne jeg ikke hjælpe ham. Men jeg kunne hjælpe mig selv så jeg tog han ind i vores seng og sagde: mor er her. Men intet hjalp egentlig, og lige pludselig som han begyndte at skrige og slå rundt lige så pludseligt lagde han sig ned og sov videre og der hjalp det nok han var ved mig (han er en meget stor putter). 

Eneste opmuntrende jeg kan skrive er det nu er slut (7-9-13) og det er meget meget få gange han har et "anfald"

Min ældste søn på nu 7 år, har lidt af night terror siden har var omkring 2 år. Han har altid sovet meget uroligt og som baby kun 45 min. ad gangen døgnet rundt. Og vi gjorde alt hvad der stod i vores magt for at ændre det, for man stiller som det første spørgsmålstegn ved ens forældreevner. Og så startede night terror. Vi blev død forskrækkede de første gange, og prøvede at vække ham. Konsulterede læge etc. Intet hjalp, og googlede løs på nettet:-) indtil jeg faldt over night terror! I perioder er det helt væk, for så at vende tilbage og ske op til 4 gange on ugen. Det sker altid en times tid efter han er faldet i søvn. Han "vågner", har åbne øjne, taler usammenhængende, ryster og er helt desperat. Det er frygteligt. Er for et år siden begyndt at optage det hver gang, for at lære af det bagefter. Det som vi gør er, at vi IKKE vækker ham, men taler beroligende og fortæller hvor han er, og vi er her, at han har front og er i sikkerhed osv. Puha. Det er hårdt at skrive og bliver meget berørt af det. Men efter ca 10 min. er han sig selv igen og kan intet huske men er bare sådn træt og glad og så er han klar til at sove igen.

Sprit25 skriver:

Vores datter er begyndt at lide af Night terror. Ved der er andre i den situation. Hvad gør I. Jeg synes det er så ubehageligt

Det er så hårdt og ubehageligt jeg læste at man ikke skulle tage dem op, men bare være til stede, evt med en hånd på, men det kunne jeg slet ikke gøre. Så jeg tager hende op, og holder hende ind til mig, evt med dynen omkring os begge og siger beroligende lyde. Der går omkring et kvarter og så er det ovre. 

Jeg kan huske første gang, hvor jeg troede der var et eller andet fysisk galt, jeg blev så bange.

Ikke egen erfaring, men fra en veninde, lavendel olie/essens/ekstrakt (eller hva det hedder) blandet op med vand i en sprayflaske sprøjtes rundt i rummet hvor barnet sover. Det hjalp faktisk 

Det er det mest skræmmende jeg nogensinde har oplevet, og håber virkelig det snart går over Jeg har oplevet at hvis jeg tager hende op bliver hun "bange" for mig så det duer desværre ikke

Puha havde lykkelig glemt det, vores datter led meget af det. Jeg tog hende op selvom hun faktisk blev mere 'sur' af det men hun kastede sig rundt og slog tit hovedet ind i væggen. Tit tog jeg hende i dynen og gik rundt med hende og nogle gange gik jeg udenfor med hende når det var rigtig slemt. Hun er snart 4 og drømmer stadig utrolig meget men det er sjældent at det er Night terror nu.

Vores datter er begyndt at lide af Night terror. Ved der er andre i den situation. Hvad gør I. Jeg synes det er så ubehageligt

Puha, ja det er en skræmmende oplevelse

Jeg er en af dem der lider af det som voksen. Det kommer i perioder hvor jeg er stresset fx grundet masser af skolearbejde.

Det kommer ca. en times tid + - efter jeg er faldet i søvn. Det der kan tricke mig kan være en lille lyd, et lysglimt, fjernsynet der slukker af sig selv eller faktisk også kæresten som ligger armen om mig i søvne.

Det der har hjulpet mig har været minimum en times hvile inden sengetid uden stimulering. Med stimulering mener jeg uden fjernsyn, læsning, mobil, musik, osv i den dur.

Ofte har jeg i de stressede perioder en lille natlampe tændt. Det kan være med til at mindske mine natte terror anfald, da natlampen på forhånd kan give mig en tryghed.
Jeg tænker at I måske kan forsøge jer med en kugledyne? En kugledyne bliver brugt til at give personer med angst tryghed og en roligere søvn, da kugledynen omslutter sig kroppen på en anden måde end en almindelig dyne.

I situationen når din datter vågner med galoperende puls, vejrtrækning, råbende og måske endda med skrig, kan du ikke gøre meget, for din datter er ikke vågen og ved bevidsthed når hun får disse anfald. Du kan være der når anfaldet er ovre igen -  efter forhåbentlig kort tid og sørge for at hun er tryg, når hun igen falder i søvn 

Sprit25 skriver:

Vores datter er begyndt at lide af Night terror. Ved der er andre i den situation. Hvad gør I. Jeg synes det er så ubehageligt

Åh kan tydelig huske den periode med vores datter, det var mega hårdt  

Vi fik at vide at vi skulle tænde lidt lys og vække hende helt, da det ellers bare ville fortsætte. De skal altså gerne vågne helt op for en kort stund. Det hjalp næsten altid herhjemme.