Min pige var i DP og ville ikke kunne have taget VG med skiftende personale og mange børn. Vi var dog utroligt heldige at DP aldrig var syg, og når hun var på kursus/ferie var der en fast gæste-DP, dvs på 2,5 år var hun kun 3 forskellige steder - det er vist lidt usædvanligt.
Har altid tænkt DP var bedst (lille trygt miljø), men nu med vores dreng har vi alligevel valgt VG - delvist fordi vores pige går der i BH, så nemhed var da det første vi faldt for. Mens vi overvejede det kom jeg til at tænke på flere ting:
- vores dreng har en helt anden personlighed, han er glad og tryg ved stort set alle. Tror på han vil trives der.
- vores pige var utrolig ked af at starte op i BH - Ved at vælge VG slipper vi for det store skift, da vores dreng til den tid blot skal flytte stue
- vi holder altid ferie udenfor industri ferien. Sidste år i ferien skulle min pige have været 3 uger i institution - jeg ringede og gjorde opmærksom på at hun var sensitiv, så hun kom istedet hen hos sin sædvanlige gæste-DP. Uanset at vores dreng ikke er sensitiv, ville jeg godt nok være ked af hvis han blev smidt rundt mellem forskellige DP'er (som man ofte hører), og da især hvis han fra den ene dag til den anden skulle 3 uger i institution - det synes jeg er direkte uforsvarligt.
Så i teorien synes jeg stadig DP er bedst, men kun hvis/når man er sikret de trygge rammer - og det tror jeg som sagt er sjældent.
Jeg har ikke noget problem med at DP'ere ikke er uddannede pædagoger - de små har efter min mening mere behov for kærlighed & tryghed end pædagogiske udfordringer - de lærer jo af alt, også de hverdagsting DP gør. I øvrigt havde vores DP da en læreplan som den tilknyttede pædagog havde lavet. Og vores pige lærte ihvertfald masser af ting, fx øvede de tal & studerede insekter.
Men vil til enhver tid sige man skal kigge på det enkelte barn, besøge stederne & så stole på ens mave fornemmelse.
Anmeld
Citér