Arbejdsløs akademiker

Ja det er hvad jeg er.

Har ingen mulighed for at komme på kursus, da al ekstra uddannelse til akademikere er sparet væk.

Pt er der nul hjælp at hente hos a-kassen, som ikke engang gider gøre sig den ulejlighed at svare på den mail jeg har sendt vedrørende feedback på ansøgning og cv. En service de vel at mærke blærer sig med ved enhver given lejlighed.

Jeg ved at andre (kender konkret 4 eksempler) på at andre har fået virksomhedspraktik og løntilskud via deres a-kasse og dermed job. Min har fortalt mig at det kan jeg bare selv søge. Det vil jeg også gerne, men de vil jo ikke give feedback på ansøgning osv? 

Jeg har søgt nogle jobs hvor det helt tydeligt er min alder og civilstatus der sorterer mig fra inden min ansøgning bliver læst. Jamen så er det jo spildt energi det hele?

Det er som om jeg løber panden mod en mur ligegyldigt hvad og selv jobcentret har givet mig et automatisk genereret svar der fortæller mig at jeg ikke kan få et job.

Hele det her system er bare designet til at nedbryde folks livslyst og selvtillid. Som om jeg ikke sidder i timevis og leder efter jobs, analyserer opslag, skriver side op og side ned om mine kompetencer, udfylder skemaer og går til karrieresamtaler og så skal jeg sgu føle mig mistænkeliggjort af politikere, familie, venner osv. Og alle kender jo en der fik et job på en eller anden vanvittig måde eller "trods alle odds" - eller også siger de bare at de gør.

Men dagpengesystemet som jeg faktisk betaler 400 kr om måneden for at være en del af, det latterliggører mig sgu også. Så skal jeg sidde og tjekke først på a kassens hjemmeside at alle detaljer om hvert søgt job er indtastet korrekt, derefter skal jeg være sikker på at det er opfanget af jobcentrets system. Ellers er jeg ikke dagpengeberettiget.

Hver uge skal jeg trykke på knappen "tjek jobs" eller hvad den nu hedder, som om jeg ikke gerne vil have et job? Hvad fanden bilder de sig egentlig ind? Tog jeg en lang og opslidende uddannelse for at få su gæld og så SNYDE mig til en sølle dimmitenddagpengesats? Det tror jeg sgu ikke!! Så ville jeg være mere end almindeligt ubegavet.

Så skulle jeg tage en tur til jobcenter for at de kan krydse mig af på et papir. Ja, det er rigtigt. Så skal jeg sidde der sammen med 30 andre som også tæller ufaglærte 18-årige der er droppet ud af gymnasiet, ikke ligefrem nogen jeg har vildt meget til fælles med, og vente på at jobcentrets medarbejder kommer ti minutter for sent.

Det slipper jeg muligvis for at gøre igen, men det et ikke sikkert jeg gør.

Og når alle disse idiotopgaver, som selv en papegøje ville kunne foretage sig, er kørt igennem, så er det at man er efterladt fuldstændig drænet for energi, mod på tilværelsen og man tænker bare på at man er rykket endnu en uge tættere på kontanthjælp og dermed at blive gadefejer og man tænker på om det var alle anstrengelser værd.

Det var det ikke. Sådan er min fredag igen en dag. Beklager indlægget. Det er virkelig ikke rart at blive så bitter. Og jeg kan slet ikke forstå at det er kommet hertil. Suk!

Jeg har selv været der, da jeg i sin tid blev færdig med min uddannelse. Jeg ved godt, at der er meget, man skal gøre for at få sine dagpenge, der kan virke meningsløst, men jeg har nu aldrig set noget problem i, at jeg skulle gøre det. Der er jo nogen, der forsøger at snyde sig til offentlig forsørgelse, og så kan man jo ikke bare i systemet sige, at når nogen har slidt sig til en uddannelse, så snyder de formentlig ikke. I det offentlige system er de nødt til at behandle alle ens uanset, om man er akademiker eller ufaglært.

Jeg er så også i en a-kasse, hvor jeg altid har kunnet få masser af støtte til bl.a. feedback på ansøgninger og CV og brugte meget tid med nogle meget engagerede medarbejdere, så det er måske derfor, jeg ikke blev bitter over systemet. Jeg har også kunnet bruge dem til feedback, selv om jeg ikke har været arbejdsløs længe.

Men det var virkelig surt at gå derhjemme i 9 måneder fra jeg var færdig med min uddannelse til jeg endelig fik et job. Jeg kan godt huske følelsen af føle sig lidt "værdiløs", når man bare gik derhjemme og skrev ansøgninger uden at få et job ud af det for hvorfor ville ingen ansætte en?

Jeg kan ikke komme med nogle magiske guldkorn til at komme igennem det, da det eneste, der hjalp mig, var den fede følelse, da jobbet så endelig kom. Jeg krydser fingre for, at det også snart kommer til dig.

Janey skriver:

Jeg har selv været der, da jeg i sin tid blev færdig med min uddannelse. Jeg ved godt, at der er meget, man skal gøre for at få sine dagpenge, der kan virke meningsløst, men jeg har nu aldrig set noget problem i, at jeg skulle gøre det. Der er jo nogen, der forsøger at snyde sig til offentlig forsørgelse, og så kan man jo ikke bare i systemet sige, at når nogen har slidt sig til en uddannelse, så snyder de formentlig ikke. I det offentlige system er de nødt til at behandle alle ens uanset, om man er akademiker eller ufaglært.

Jeg er så også i en a-kasse, hvor jeg altid har kunnet få masser af støtte til bl.a. feedback på ansøgninger og CV og brugte meget tid med nogle meget engagerede medarbejdere, så det er måske derfor, jeg ikke blev bitter over systemet. Jeg har også kunnet bruge dem til feedback, selv om jeg ikke har været arbejdsløs længe.

Men det var virkelig surt at gå derhjemme i 9 måneder fra jeg var færdig med min uddannelse til jeg endelig fik et job. Jeg kan godt huske følelsen af føle sig lidt "værdiløs", når man bare gik derhjemme og skrev ansøgninger uden at få et job ud af det for hvorfor ville ingen ansætte en?

Jeg kan ikke komme med nogle magiske guldkorn til at komme igennem det, da det eneste, der hjalp mig, var den fede følelse, da jobbet så endelig kom. Jeg krydser fingre for, at det også snart kommer til dig.

Må jeg spørge hvilken a-kasse du har? 

Og om du gjorde noget særligt for at jobbet kom?

Jeg kan helt ærligt ikke forestille mig at nogen med en lang videregående uddannelse vil snyde sig til så latterlig en indtægt som dagpengesats er for dimittender. 

Jeg ved ikke om det som sådan er et problem med de tekniske ting man skal, men eftersom Nan bliver mere og mere desperat efter et job, synes jeg det begynder at tære på mig at skulle gøre ting som at slå postnumre op for at skrive det rigtigt på til min a-kasse når jeg har søgt et job .

Jeg vil dog sige at jeg heldigvis er medlem af en meget kompetent fagforening ved siden af, men de har desværre hovedsæde langt væk fra mig og derfor er der ikke så mange gratis tilbud jeg kan deltage i. De er dog meget tilgængelige på tlf men det irriterer mig at smide så mange penge efter a-kassen og jeg vil indrømme at i mine mørkeste øjeblikke tænker jeg at de måske ikke ønsker at for mange kommer i job, fordi de så måske mister deres. Det er nok lidt langt ude, men jeg kan bare ikke se hvorfor de ikke gør noget konstruktivt når man direkte beder om hjælp. 

Så jeg har da overvejet at finde en anden a-kasse eller bare gå på kontanthjælp 

Janey skriver:

Jeg har selv været der, da jeg i sin tid blev færdig med min uddannelse. Jeg ved godt, at der er meget, man skal gøre for at få sine dagpenge, der kan virke meningsløst, men jeg har nu aldrig set noget problem i, at jeg skulle gøre det. Der er jo nogen, der forsøger at snyde sig til offentlig forsørgelse, og så kan man jo ikke bare i systemet sige, at når nogen har slidt sig til en uddannelse, så snyder de formentlig ikke. I det offentlige system er de nødt til at behandle alle ens uanset, om man er akademiker eller ufaglært.

Jeg er så også i en a-kasse, hvor jeg altid har kunnet få masser af støtte til bl.a. feedback på ansøgninger og CV og brugte meget tid med nogle meget engagerede medarbejdere, så det er måske derfor, jeg ikke blev bitter over systemet. Jeg har også kunnet bruge dem til feedback, selv om jeg ikke har været arbejdsløs længe.

Men det var virkelig surt at gå derhjemme i 9 måneder fra jeg var færdig med min uddannelse til jeg endelig fik et job. Jeg kan godt huske følelsen af føle sig lidt "værdiløs", når man bare gik derhjemme og skrev ansøgninger uden at få et job ud af det for hvorfor ville ingen ansætte en?

Jeg kan ikke komme med nogle magiske guldkorn til at komme igennem det, da det eneste, der hjalp mig, var den fede følelse, da jobbet så endelig kom. Jeg krydser fingre for, at det også snart kommer til dig.

Og mange tak! Det er altid rart at vide at andre har følt det samme men er kommet videre 

Tænker at du må en meget anderledes a-kasse end jeg har, men nu er jeg jo heller ikke akademiker. Men a-kassen har jo som sådan i mit tilfælde  ihvertfald ikke så meget med et nyt job af gøre, det er jobcentret eller en af deres samarbejdspartnere der står for den del. Forøvrigt tror jeg ikke at du tager skade af at sidde med en masse andre arbejdsløse til et møde, selvom at i har forskellig " klasse" i er jo i bund og grund i samme situation 

Kære dig  

Det er hårdt at være arbejdsløs i systemet  

Jeg hæfter mig ved at du skriver du ikke må komme på kursus - så vidt jeg er orienteret har du ret til 6 ugers selvvalgt kursus - om du er akademiker eller ej ... Så længe du kan gøre rede for at kurset er relevant for de jobs du søger (argumenterne afhænger af dig og kurset ) 

Hernæst vil jeg opfordre dig til at søge uopfordret og møde personligt op + gøre opmærksom på i disse ansøgninger at du kan tilbyde 4 ugers gratis arbejdskraft og op til 6mdrs  job med løntilskud( hvis du kan det ? - det kommer an på hvor længe du har været ledig) 

I den uopfordrede ansøgning skal du pointere ekstra kraftigt hvad du kan tilbyde virksomheden ... Gør noget som skilder sig ud ... Aflever ikke bare en flad A4  I en kuvert ... Hvis du er god til fortællinger og er i kommunikations branchen - skriv en historie ...er det den kreative branche vær kreativ ...

Hvis ikke så tænk processen igennem - når de skal læse din ansøgning igennem hvordan skal stemningen være og hvad vil du gerne fremhæve  ... Kan de med ro i sjælen ansætte dig - så de kan sove bedre om natten - vedlæg et thebrev med aftenthe ... Hvad er det for opgaver du gerne vil løse for dem ? - kan det på nogen måde visualiseres  / vises med symbol  : dåseåbner=værktøj til svære udfordringer fx 

Al mulig held og lykke er sikker på jobbet kommer - det lader bare vente på sig

serinasmor skriver:

Kære dig  

Det er hårdt at være arbejdsløs i systemet  

Jeg hæfter mig ved at du skriver du ikke må komme på kursus - så vidt jeg er orienteret har du ret til 6 ugers selvvalgt kursus - om du er akademiker eller ej ... Så længe du kan gøre rede for at kurset er relevant for de jobs du søger (argumenterne afhænger af dig og kurset ) 

 

Hernæst vil jeg opfordre dig til at søge uopfordret og møde personligt op + gøre opmærksom på i disse ansøgninger at du kan tilbyde 4 ugers gratis arbejdskraft og op til 6mdrs  job med løntilskud( hvis du kan det ? - det kommer an på hvor længe du har været ledig) 

I den uopfordrede ansøgning skal du pointere ekstra kraftigt hvad du kan tilbyde virksomheden ... Gør noget som skilder sig ud ... Aflever ikke bare en flad A4  I en kuvert ... Hvis du er god til fortællinger og er i kommunikations branchen - skriv en historie ...er det den kreative branche vær kreativ ...

Hvis ikke så tænk processen igennem - når de skal læse din ansøgning igennem hvordan skal stemningen være og hvad vil du gerne fremhæve  ... Kan de med ro i sjælen ansætte dig - så de kan sove bedre om natten - vedlæg et thebrev med aftenthe ... Hvad er det for opgaver du gerne vil løse for dem ? - kan det på nogen måde visualiseres  / vises med symbol  : dåseåbner=værktøj til svære udfordringer fx 

Al mulig held og lykke er sikker på jobbet kommer - det lader bare vente på sig

Nope, akademikere kan ikke komme på selvvalgt 6 ugers uddannelse - det er sparet væk. Jeg har lige været til intromøde på jobcenter for en uge siden, og den er god nok, der er INGEN tilbud til folk med mere end 2 års uddannelse Du må ikke engang komme i løntilskudsjob før du har været ledig i 6 mdr.

tribk skriver:

Nope, akademikere kan ikke komme på selvvalgt 6 ugers uddannelse - det er sparet væk. Jeg har lige været til intromøde på jobcenter for en uge siden, og den er god nok, der er INGEN tilbud til folk med mere end 2 års uddannelse Du må ikke engang komme i løntilskudsjob før du har været ledig i 6 mdr.

Ikke noget til dig, men hvad mener man så med mere end 2 års uddannelse, er det bogligt eller hvad ?, for jeg har taget en uddannelse der tog 3 år og jeg har lige været på et af de 6 ugers kurser/uddannelser ( maj/ juni måned). Ang løntilskudsjob, så har jeg også 6 måneders reglen, men fred være med det .

Det er ikke let at være jobsøgende, tro mig - jeg har indtil flere års erfaring. Faktisk er det dét, der påvirker menneskers psyke aller mest, så det er helt naturligt, at det giver dig nogle stærke reaktioner. 

Jeg vil også for alt i verdenen se at finde en anden a-kasse. Jeg har selv skiftet engang, og der åbnede sig en verden af venlighed, hjælpsom og forståelse. Jeg plejer at sige, at jeg har landets bedste a-kasse! 

Næst efter det, vil jeg opfordre dig til at finde et fællesskab med andre jobsøgende. Der findes efterhånden en hel del jobsøgningsnetværk, og jeg kan varmt anbefale det. Det giver en hel masse, at møde andre og dele samme frustrationer med, for du er ikke alene. 

Held og lykke...

Netværk er vejen frem

Brug alle dem du kender der kunne bane vejen. 

I vores netværk som spænder fra servicebranchen og ud i alle kroge af erhversmarkedet - Der er der nærmest ingen der ansætter uden om netværk.

Både fordi det er rart at andre anbefaler en ,men også fordi man så er rimelig sikker på at få en person der vitterlig ønsker job og ikke en der bare søger fordi det skal man jo.

Så søg i dit netværk ,og er der ingen relevante muligheder der så brug det til at få følere endnu længere ud. 

Held og lykke og det skal nok komme .