Skal hver dag være en kamp?

Jeg ved godt nok ikke hvad jeg skal gøre pt. Er fuldstændig på røven økonomisk, jeg leder og leder eder arbejde men uden held. Har taget en fin uddannelse der kostede blod, sved og tårer og pt kun har resulteret i SU-gæld. Vi har fået barn nr 3 og det er skønt, men det gør også bekymringerne og de økonomiske problemer større.

Min mand er under uddannelse, men klarer sig ikke godt. Jeg ved ikke om han er doven, dum eller deprimeret men det er en kæmpe stressfaktor.

Man mands familie har desuden svigtet 100% i forbindelse med at en ad hans forældre døde. Men jeg kan vel ikke tvinge dem til at støtte ham? De løj, fortiede ting og droppede nærmest al kontakt ved dødsfaldet som selvfølgelig kom noget bag på mig (de vidste dog det ville ske). Det er desuden min klare opfattelse at de snød mht arv, men penge er selvfølgelig ikke der vigtigste (selv om vi vender hver en øre her).

Jeg har selv kun én forælder som faktisk hjælper rigotgt meget, men alligevel er vedkommende pt faktisk mest optaget af sig selv og det er fair nok, men jeg føler bare vi tit mangler nogen i hverdagen, ikke mindst nogle der er nærværende når vi så er sammen.

Jeg ved at jeg er en dårlig kæreste også , men det synes jeg også min mand er. Jeg synes bare hver dag er en kamp. Jeg har ikke engang lyst til at brokke mig her, for det er som at åbne Pandoras æske. Selv om der er mange flere ting der går mig på, så synes jeg sådan set de ting jeg har sktevt her fylder rigtigt meget og jeg føler virkelig bægret er fyldt.

Men hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke lyst til at være deprimeret men jeg har heller ikke fortjent den her situation og jeg føler mig så fanget. som om at ligegyldigt hvad jeg gør, så er det spildt energi. Jeg føler mig faktisk deprimeret men ikke at jeg skal i behandling, for hvad nytter det? Det løser jo ingen af de problemer jeg kæmper med. Men hvorfor er al energi så spildt? er jeg bare altid mega uheldig eller hvad sker der?

Jeg føler mig også som en dårlig mor fordi vi er fattige, og mine tanker kredser konstant om hvordan jeg får os ud af den her situation. Men jeg føler jeg står meget alene med det. Og at jeg sidder fast. 

Nu kom jeg da ud med det på skrift. Men pyh.. Det er så hårdt hver dag.

Har intet klogt at skrive, men ville bare lige give en krammer 

Det lyder godtnok hårdt! Håber din jobsituation snart ændrer sig!

Hvad med at søge udenfor dit felt? Har din mand et studiejob? Kunne banken hjælpe med at lægge budget? 

Dårlig økonomi er roden til alt ondt, det er også en mere konkret problemstilling end "ikke-støttende familie". 

Først et kæmpe kram....

Og derefter en kæmpe opfordring: smid offer rollen (mht du ikke har fortjent mm)

GU har du ej fortjent at dinfamilie, hans eller dit liv skal være sådan, men en ti g er sikker.....og her taler jeg af bitter erfaringer....offer rollen og selv medlidenhed er kun med til at gøre livet endnu mere negativ....

Jeg taler/skriver direkte ud af posen.... Og jeg kan nok virke ret kold mm.... Men det skrevne sprog skal du ikke lade dig narre af, for føler med dig det gør jeg....

Men du bliver nød til at vende skuden og fokusere på DIG OG DIN familie.... Min egen har selv sigtet i stor stil....og død og begravelse vist folk tit sit sande ansigt....

Jeg ved godt at dårlig økonomi er en KÆMPE faktor der virkelig gør hverdagen sur, og fremtiden ret uoverskuelig..... 

Ingen er perfekte hverken som mor, kæreste eller menneske.... Men vi kan alle sætte og og trække stikket ud og se på det vi har... Med virkelig værdig.... Kærlighed, skønne unger, tag over hovedet.....

Jeg er desværre selv sort seer... Men jeg prøver trods jeg har svært ved det at holde fokus på det små positive ting  

Bjørnemor skriver:

Har intet klogt at skrive, men ville bare lige give en krammer 

Det lyder godtnok hårdt! Håber din jobsituation snart ændrer sig!

Tusind tak! Hvor er du sød. Nogle gange er det også bare rart at vide at der er nogen derude med sympati for den her møgsituation 

Abracadabra skriver:

Hvad med at søge udenfor dit felt? Har din mand et studiejob? Kunne banken hjælpe med at lægge budget? 

Dårlig økonomi er roden til alt ondt, det er også en mere konkret problemstilling end "ikke-støttende familie". 

Jeg søger skam også udenfor mit felt. Jeg synes jeg søger rimeligt bredt. Selvfølgelig vil jeg ikke hvad som helst, nu da jeg trods alt har brugt mange kræfter og penge på en lang uddannelse..Men indenfor hvad der er rimeligt mener jeg at jeg søger bredt.

Jeg synes ikke jeg er dårlig, så.ved ikke hvad jeg gør forkert. Men har dog fået at vide at jeg har for mange børn og er det forkerte køn og alder. Og det er en del af problemet, hele dagpengesystemet er så sindssygt nedbrydende af energi, selvtillid og alt hvad der ellers er godt. Simpelthen ikke noget jeg vil ønske for min værste fjende. Selvfølgelig er jeg glad for at bo i et land hvor der trods alt er det her sikkerhedsnet, men konstant mistænkeliggørelse af og grov retorik om arbejdssøgende begynder helt klart at gøre indtryk på mig.

Jeg overvejer også selv det med banken, det er et virkelig godt råd..Men jeg vil helst selv regne ordentligt på det først. For hvad nu hvis det ikke løber rundt? Kan ikke se hvilke udgifter vi kan skære på pt. Og ja, lige nu bliver det nedprioriteret og så sparer vi bare så meget som muligt.

Anonym skriver:

Først et kæmpe kram....

Og derefter en kæmpe opfordring: smid offer rollen (mht du ikke har fortjent mm)

GU har du ej fortjent at dinfamilie, hans eller dit liv skal være sådan, men en ti g er sikker.....og her taler jeg af bitter erfaringer....offer rollen og selv medlidenhed er kun med til at gøre livet endnu mere negativ....

 

Jeg taler/skriver direkte ud af posen.... Og jeg kan nok virke ret kold mm.... Men det skrevne sprog skal du ikke lade dig narre af, for føler med dig det gør jeg....

 

Men du bliver nød til at vende skuden og fokusere på DIG OG DIN familie.... Min egen har selv sigtet i stor stil....og død og begravelse vist folk tit sit sande ansigt....

Jeg ved godt at dårlig økonomi er en KÆMPE faktor der virkelig gør hverdagen sur, og fremtiden ret uoverskuelig..... 

Ingen er perfekte hverken som mor, kæreste eller menneske.... Men vi kan alle sætte og og trække stikket ud og se på det vi har... Med virkelig værdig.... Kærlighed, skønne unger, tag over hovedet.....

Jeg er desværre selv sort seer... Men jeg prøver trods jeg har svært ved det at holde fokus på det små positive ting  

 

Tak for din søde besked  

Du har helt ret mht offerrollen og der er ingen tvivl om jeg er meget skyldig i at påtage mig den! men jeg forsøger også meget at arbejde med det. Det er bare rigtigt svært lige nu. Vi sover og spiser heller ikke ordentligt lige nu, da vi har syge børn og fordi vi sparer på mad så vi har råd til det børnene skal have. Og det hjælper ikke at være træt og sulten 

Jeg var nok naiv og troede at død og begravelse ville få folk til at stå sammen. Da det ikke var tilfældet, så troede jeg fødslen af min baby ville bringe familien sammen. Men det var så heller ikke tilfældet.

Du har ret i at økonomi virkelig bare kan trække tænder ud og det er forfærdeligt når pengene være forsvinder som ud i et sort hul. Måske fordi der ikke kommer så mange ind, men altså... 

Jeg håber vi bliver ved at have tag over hovedet, fordi det er selvfølgelig vigtigt. Og du har ret i at jeg er heldig. Vi har tre skønne børn og det er helt uvirkeligt at man kan være så heldig. Men derfor gør det også ekstra ondt at få at vide at mine børn hindrer min jobsøgning. Det må simpelthen bare ikke være rigtigt, for så er verden da helt sindssyg.

Jeg håber du er kommet igennem dine forhindringer så du kan se mere lyst på det hele og det er virkelig svært at skifte spor hvis man kan være lidt af en sortseer. Men vi må håbe på det bedste