Godnat og sov godt - nej tak!!

Læste inde under en anden tråd at flere bruger metoden fra bogen "Godnat og sov godt". Metoden går ud på at lade sit barn græde i noget tid. Altså lade barnet græde sig i søvn.
Hvordan kan nogle se logikken i det? Det er skruphamrende unaturligt. Både for mor og barn.8(
Bruger I den? Hvis ja, prøv venligst lige at forklare mig meningen med galskaben.(?) Synes det er skræmmende.
Skriver herinde fordi trådstarter spurgte efter gode råd eng. sovning. Synes ikke mit indlæg der, ville være til nogen hjælp.
Undskyld hvis jeg rammer nogle, men jeg synes det er møg-forkert at lade sit lille barn græde sig i søvn.
En baby kan da ikke manipulere med de voksne. Ej, det virker så old-nordisk. Og den lille skal lære at berolige sig selv. Hold da op, nogle krav der bliver stillet til sådan en lille størrelse der ikke kan gøre andet end at kalde og kalde, forgæves.

Knus fra en rystet Helle - som faktisk ikke troede at nogen tog den bog alvorligt...

hejsa miiiikro...

inden jeg lige svare (ved jo godt det er bombeland man bevæger sig ind på...lol) vil jeg skynde mig at sige...vi har alle vores egne meninger....og det skal bare accepteres...
(læs, vi gider ingen slåskampe...hæ hæ)

men jeg forstår godt meningen med godnat metoden, dog har jeg aldrig læst om den...kender den bare fra min egen mor, og fra mig selv.

min godnat erfaring kører nu på at jeg med sikkerhed ved mit barn ikke mangler noget, og tillige griner når jeg kommer ind til hende, selv efter de store tudeture.

self. ville jeg aldrig lade hende ligge i flere timer...kunne ikke falde mig ind, men jeg tror stadig på at de små kalder på regler og grænser, selv i den alder.

lad mig her ramse nogen af dem op vi slåsser med hver dag...

tif sidder ved bordet og spiser...pludselig kigger hun op på mig (desværre for sent opdager jeg den klump med kartofler hun har samlet forrest i munden) og spytter dwet hele ud over bordet, mens hun griner. når så jeg stramt siger nej, så bøjer hun hovedet og siger yrrrrrkkkk...to minutter efter sker det samme!

vi har den også med at kratte og slå...hun sidder lige så pænt og aer for ens kind, og slam, så kommer slaget, og mens hun grinende afventer en reaktion, kan man tydeligt se hun nøjagtigt ved hvad hun laver...

altså, jeg tror det er en ping pong de små kører...og allerede nu begynder legen med, hvis jeg gør sådan her, så sker der det her.

derfor tør jeg godt forsvare godnat metoden, for de små kører også ping pong der...jeg er slet ikke i tvivl om at det er en leg, men som jeg sagde før, med måde, for skriger tif, som en afsindig, så kunne jeg ikke drømme om at lade hende ligge, nu har vi så heller ikke problemet for tiden, så jeg kan sagtens sidde og være hård i min mund.

men jeg har med skræk set forældre, der glemmer at deres børn også har hjerne, og kan tænke, og min veninde har dælme sat hårdt i det, med en datter som ikke ville sove på eget værelse, uden moderen lå hos hende...hun var altså 6 før det lykkedes hendes mor at brække ud af den rutine, og stadig den dag i dag, skal man gå på listefødder og må ikke banke på døren hvis man besøger hende om aftenen...
og jeg tror problemet er, at der ikke blev sat grænser, hendes mor var der altid når hun sagde kny!

jeg tror ikke børn tager skade af at mærke at vi voksne også har en blondekant, og en grænse, så lang tid at vi som voksne mennesker ved at vi har gjort alt for barnet har det godt, det er tørt, er puttet godt, og har fået mad.

så jeg tror på godnat-løsningen som sidste udvej. og sørme om jeg ikke har set gentagne gange at det har hjulpet folk...ja og børnene, for børnene fungere heller ikke uden grænser og gode soverytmer.

men igen miiikro, husk vi er forskellige!

stort knus fra sloggi, som er lidt nysgerrig efter hvordan du mener man skal tackle de dumme skrige situationer, som man kan komme ud for når man har sat i 4 timer og forsøgt alt...lol.

Vi brugte den atil Sarah, men dog først da hun var 1½ år, og hun havde en forståelse for at vi ikke forlod hende. Det var perfekt til os på det tidspunkt, men idag ligger den metode sååååååååå langt fra vores liv, og holdninger!!

Hej Sloggi. Ja, vi er forskellige. Netop. Derfor må jeg også mene og skrive at jeg synes det er forkert at bruge den metode, ikk'?;) Skriver også fordi jeg er overrasket over at flere bruger den. Var hjemme hos nogle der lod deres 1 uge gamle baby skrige inde i børneværelset, mens vi sad i stuen. Uh, hvor jeg hadede det. Det skyldes nu ikke bogen men "gode" råd fra bedsteforældrene: "man skal vise hvem der bestemmer". Samme forældre vil heller ikke sikre huset og fjerne farlige ting, når han begynder at kravle. For det skal han bare lære. Gulp. Sådan noget forstår jeg altså ikke. Ja, vores unger er frække. Lige præcis det du skriver at Tif gør, gør Phillip også. (Og ja, jeg er begyndt at sige nej til ham og han reagerer ikke så voldsomt mere, hvis du husker) Og vi kan kende deres vrælen nu. Er det arrigskab, nervøsitet eller andet. Men et barn på 4 måneder synes jeg ikke man kan gøre det ved. Og jeg ville ærligt talt heller ikke gøre det med Phillip på snart 9 måneder. Hvis han græder er der noget galt som jeg skal ordne. Og ja, børn er forskellige og der er forskel på hvornår de begynder at forstå ting. Men et 4-måneders barn forstår ikke hvorfor mor ikke kommer når det kalder. Jeg har da vadet rundt og rundt med Phillip i slyngen, i barnevognen, i armene, lagt mig sammen med ham osv. og stadig skrig og skrålen var der. Nogle gange er der bare ikke noget at gøre. Phillip havde en lang periode hvor han var ked om aftenen. Hele aftenen. Øv. Jeg synes bare det er vigtigt at vise dem at man er der. Men tak for svar. Ja, metoden virker. Barnet sover. Meeeen, jeg bryder mig altså virkelig ikke om det. :'( Håber da det er ok at jeg skriver noget ærligt fra hjertet. Knus fra Helle...

øhhhh nej da ikke på et barn som er en uge...???? 8(

så tror da helvede du reagere så voldsomt...aj....det er der jo slet ingen hold i...? jeg havde nok rejst mig og var gået...for det kunne jeg ikke holde ud at se/høre på...

nej vi snakker netop okm mere forstående børn, og som jeg skrev, vedjeg tif forstår når hun først skriger, og jeg kommer ind og hun griner, fjanter og pjatter...lige til hun bliver lagt igen...men sgu da ikke med en uge gammel baby...sorry, så var mit indlæg jo helt forkert skrevet!

knus fra sloggi, som elsker forskellighed, men her er vi sgu ikke så forskellige!

Jeg kender ikke til, hvad der står i bogen, I skriver om. Jeg kan bare ikke forestille mig, at den er rettet mod spædbørn (én uge).
Man lærer da rimeligt hurtigt, hvad ens barns gråd betyder? Sofie kan blive lagt for sent (overtræt) og så laver hun lyde (små hvin) mens hun kører sig selv ned.
Så er der den ulykkelige gråd som man bare ved, man må gøre noget ved (tænder, sult, feber mv.) .
Der må da stå i den bog, hvornår metoden kan bruges fra? 1 uge er jo helt vanvittigt. Der kender man jo slet ikke sit barn endnu, eller?

- Helle

Vi bruger delvis metoden.

Ved Jonas (nu 3½) startede vi da han var ca 1 år med et putteritual, der indebar, at når han først var i seng, så kom han altså ikke op igen. Selvfølgelig sker putningen først når man VED at alle behov hos barnet er opfyldt og man ved at barnet ER træt.

Et par gange om ugen var der lidt gråd, men så gik vi ind med et par minutters mellemrum og nussede og sagde at alt er godt, vi passer på dig og nu skal du sove. I dag er der aldrig noget, han fik hurtigt styr på at ligge alene og falde i søvn.

Elias har altid været utrolig nem omkring sovetid. Da han var helt lille faldt han bare i søvn i liften - uanset hvor han stod og hvem der var der. Nu sover han på sit eget værelse og efter han har fået godnat flaske bliver han kysset, nusset og sagt godnat til og så kommer han i seng. Vi har sat en lyskæde op i modsatte ende af værelset end sengen og det gør, at der aldrig er helt mørkt der inde. De fleste dage hører vi ikke mere til ham, men hvis han er blevet lidt overtræt kan han godt blive hidsig, når han lægges. Og ja, jeg mener hidsig for hvis man går der ind, så holder han straks op og når man ikke er inde hos ham, så holder han pause mellem udbrudene og det er IKKE fordi det er hysterisk gråd, hvor der hives efter vejret (hvis I forstår hvad jeg mener). Det virker som om han lige lytter - og når han ikke kan høre fodtrin, så skruer han lige op igen :)). Nåh, men altså de dage, hvor han er sådan, er han max sur 10 min inden han falder i søvn og i løbet af de 10 minutter er vi derinde flere gange om nusse, berolige og putte ..... Jeg er sikker på, at han er tryg ellers ville han ikke ugens andre 7 dage bare ligge sig til at sove med det samme ......

Så alt i alt synes jeg, at metoden godt kan forsvares, hvis den bruges med måde og den ikke bruges til helt små spædbørn. Vi er først begyndt at gøre lidt brug af den den sidst mdr eller to. Jeg tror helt bestemt at de små allerede ved den alder de har nu begynder at have brug for nogle tydelige rammer. Når børn kender rammerne og de voksnes grænser skaber det tryghed for dem.

Anja

Ved godt at det er sådan et emne der kan få sindene i kog, men bliver altså lige nødt til at svarer, for det har virkelig fået mig til at tænke lidt :)

Vi gør, i kraft af at vi er forskellige, tingene på vidt forskellige måder - og jeg tror på det bedste i mennesker, så de valg vi træffer tror jeg vi gør fordi vi elsker og vil det bedste for vores børn. Så derfor synes jeg ikke at man kan eller skal dømme de metoder andre bruger (selvfølgelig ikke hvis vold, omsorgssvigt eller andet i den grøft er indblandet). Jeg tror de valg, vi tager i forbindelse med vores børns opvækst, bliver taget af kærlighed, og med de bedst intentioner (L) Derfor kan man selvfølgelig godt være uenig og undrene:)

Herhjemme bruger vi heller ikke "Godnat og sov godt", det har nemlig ikke været nødvendigt, jeg er nemlig så heldig at være mor til 2 fantastisk sovebørn:)
- Louise

LouiseViola skriver:

Ved godt at det er sådan et emne der kan få sindene i kog, men bliver altså lige nødt til at svarer, for det har virkelig fået mig til at tænke lidt :)

Vi gør, i kraft af at vi er forskellige, tingene på vidt forskellige måder - og jeg tror på det bedste i mennesker, så de valg vi træffer tror jeg vi gør fordi vi elsker og vil det bedste for vores børn. Så derfor synes jeg ikke at man kan eller skal dømme de metoder andre bruger (selvfølgelig ikke hvis vold, omsorgssvigt eller andet i den grøft er indblandet). Jeg tror de valg, vi tager i forbindelse med vores børns opvækst, bliver taget af kærlighed, og med de bedst intentioner (L) Derfor kan man selvfølgelig godt være uenig og undrene:)

Herhjemme bruger vi heller ikke "Godnat og sov godt", det har nemlig ikke været nødvendigt, jeg er nemlig så heldig at være mor til 2 fantastisk sovebørn:)
- Louise

skide godt indlæg....alt hvad jeg vil sige...og jo forresten...så er jeg enig med dig

Godnat og sov godt er blevet kritiseret meget.. men under ingen omstændigheder er den ment til en uge gammel baby.. det er direkte omsorgssvigt efter min mening..
men freja forstår helt 100 hvad der sker nu og hun prøver i den grad grænser af og hun kan jo også nu selv styre om hun vil sove eller ej.

Jeg har læst den her for nylig da vi har haft mange problemer med Freja. Personligt har jeg altid været imod metoden, men efter at have prøvet MANGE andre ting blev vi desperate og prøvede vores egen udgave af godnat og sov godt.
Vi har ikke brugt de meget lange intervaller der står i bogen. På 5.dagen skal man lade barnet græde helt op til 17 min. tror jeg nok og det syns jeg er for lang tid..
Vi har ventet til vi syns at nu var der gået lidt tid ( ca.1 min. ) og gået ind og givet sut, klud og sagt: godnat skat.

Og vi har rørt ved hende. I bogen må man vist heller ikke ae dem osv. det har vi gjort.. Jeg har taget de ting fra bogen jeg kunne bruge og resten har jeg ikke brugt.

Jeg ville ønske at jeg ikke havde været nødt til at tage metoden i brug da jeg i bund og grund er imod børn der græder sig i søvn, men syns at vi har haft prøvet så meget andet som ikke hjalp. Ex. sovecoach..

Så jeg er lidt på begge sider af dette emne.. Og igen skal vi huske at bevare en ordentlig tone herinde, da man let kan støde nogen der bruger denne metode.. Jeg er helt sikker på at de fleste forældre helst ikke så deres børn græde sig i søvn.. Og husk igen også at der er forskel på børns temperament.. vores pige har super meget temperament og holder faktisk ikke op med at græde af at vi tager hende op.. andre børn syns at sovecoach-metoden med at blive taget op og lagt igen er god...

-sille - der prøver ikke at føle sig som en dårlig forælder fordi hun bruger godnat og sov godt.. Og som stadig kan begynde at hyle hvis freja hyler om natten