mortilpige skriver:
Ville bare lige høre jeres mening og brug af ordet undskyld..
Min datter har tidligere været ganske god til at sige undskyld, hvis hun gjorde noget hun ikke måtte. Nu er hun så kommet ind i en fase, hvor hun mange gange nægter pure at sige undskyld, og enkelte gange kan det være lidt "en kamp" at få hende til at sige undskyld.
I dag blandt andet slog hun mig flere gange i træk. Startede meget pædagogisk og sagde, at hun måtte ikke slå, for det gjorde ondt på mor, og så blev mor ked af det.. Virkede ikke, og hun slog igen. Prøvede så igen, og igen uden resultat.. Hævede så stemmen lidt, og så stoppede hun. Bad hende så om at sige undskyld, fordi at hun havde slået mig, og hun nægtede. Sagde det flere gange, stadigvæk uden resultat.. Hun blev så til sidst hysterisk, og så fik hun en time out ( første gang at jeg har brugt det ) i gangen indtil hun kunne sige undskyld. Efter et mega hysterisk anfald derude, kom hun ind og sagde undskyld, men kun fordi at jeg forlangte det af hende..
Så er det jo at jeg tænker, at så er der jo ikke længer nogen effekt/virkning ved, at hun skal lære at sige undskyld.. Eller er det bare mig der tænker sådan..
Har nu siddet og læst forskellige artikler, og nogle skriver, at børn helt klart skal lære at sige undskyld, og andre skriver det modsatte, fordi at børn så bare lærer at sige det pr automatik.
Så hvad er jeres holdning til det med at sige undskyld, hvordan bruger i det hos jer, og hvordan kunne jeg ellers ha tacklet situationen tidliger..??
Hvad var det vigtige at din datter skulle lære i situationen? For mig var det at hun ikke skulle slå. Det ville jeg så personligt når hun er så lille have vist hende, og jeg mener sådan helt bogstaveligt vist hende, taget hendes hånd og aet og sagt ae ae. Ord kan nogle gange bare være støj på senderen. Og havde det ikke hjulpet, ja så havde jeg som en anden også skriver flyttet mig fra situationen, for der var formodentlig noget din datter ikke kunne kontrollere selv lige der - og du kunne ved at flytte dig fysisk hjælpe hende ud af situationen.
Jeg ville ikke have krævet et undskyld bagefter, mest fordi man kunne ende i den situation du også endte i. At fokus pludselig blev flyttet fra den forkerte handling: at slå. Til at nægte at sige undskyld. Hun endte faktisk med at blive "straffet" og opdraget omkring at sige undskyld, mens det at slå blev en biting.
derudover ville jeg også tænke min datter i den situation kunne være ked af det, ked af hun havde slået mig, ked af jeg hævede stemmen, ked af jeg ikke forstod dn frustration som lå bag at slå. Og for ikke at slå igen i frustration så flytter hun frustrationen og konflikten til undskyldningen. Jeg ville nok i stedet for at kræve en undskyldning have spurgt om hun ville forklare mig grunden til hun slog. Og igen ville hun ikke det ville jeg lade den ligge, ne sige: du kan altid komme og sige det.
Og til sidst time out, jeg er grundlæggende ikke fortaler for time out. Men skulle man bruge det, ville jeg aldrig bruge det i den situation, for igen keg havde jo ikke løst situationen, jeg vidste jo stadig ikke hvorfor min datter var nået der ud hvor hun slog mig, jeg vidste stadig ikke om hun var vred, ked af det, vrangvillig, drillende eller...? Dvs, jeg potentielt kunne sætte en meget frustreret pige ud alene i en gang for selv at bumle med frustrationen, jeg kunne sende en meget ked af det pige ud i gangen, for selv at klare trøsten så hun kunne klare at sige undskyld.
