"Om at lærer at falde i søvn selv" - LINK-

Jeg føler mig en smule provokeret, når jeg læser den ellers velskrevne, lille historie. Jeg får følelsen af, at den er til blot, så nogle forældre kan hævde sig og andre kan krympe sig af dårlig samvittighed 

Jeg synes, at den er meget unuanceret, da jeg går ud fra, at størstedelen af de mødre og fædre, som ikke praktisere samsomvning, stadig overøser deres dejlige unger med kærlighed under putningen. 

Normalt elsker jeg hende og hendes blog men lige her synes jeg hun skyder ved siden af. 

Jeg tænker historien er for at fremme en forståelse men jeg synes den er under lav målet må jeg indrømme. 

Jeg forstår heller ikke godnat og sov godt men jeg forstår i den grad et behov for barnet sover i egen seng og at barnet kan falde i søvn selv. Samtidig forstår jeg heller ikke 100% samsovning. Jo det er da hyggeligt men nyder nu at jeg kan vågne og stå op uden min datter vågner. 

Hvilke  følelse jeg fik: irritation. Igen en tekst som kan give andre forældre dårlig samvittighed  

En ting er vi skal huske er at børn er forskellige. 

Min datter sover i egen seng, og det har ikke været som i teksten overhovedet! 

Hvis min datter har haft brug for det, har hun Self. Kommer ind i min seng og sove, men det har været sjældent.

er det egoistisk at min datter sover i sin egen seng? Nej, det synes jeg ikke det er. Da min datter kom ind i egen seng oplevede vi faktisk hun sov bedre. Jeg tjekkede 1000 gange de første uger, og der var ingenting. 

Når hun sov ved mig vågnede hun konstant og hun kunne ikke finde ro. 

Jeg må være ufattelig kold åbenbart, for jeg græd ikke. 

Ærligt, så føler jeg ikk rigtig noget når jeg læser den....

MorDk skriver:

"Om at lære at falde i søvn selv"

Hvilke følelser kommer op I dig når du læser ovenstående?

Jeg kan mærke jeg bliver bekræftiget i at vi herhjemme gør det helt rigtige for vores unger. 

Jeg må indrømme at jeg kneb en lille tårer... 

Jeg må indrømme at det ikke får de store følelser frem i mig, da fortællingen er sat ret sort/hvidt op, og egentlig deler forældre op i dem der synes samsovere er svage og uden rygrad, og så dem der synes selvsovere er egoistiske og onde, og det har jo intet hold i hvordan virkeligheden er. 

Desuden kender jeg faktisk ingen der bruger "godnat og sov godt" hvor de skal græde sig i søvn. 

Børn er forskellige, nogen kan sagtens falde i søvn selv (min datter inklusiv) og andre har brug for den ekstra tryghed langt op i barndommen. 

Jeg synes der bliver pisket en stemning op. Jeg læser på ingen måde teksten som en kritik af, at forældre vælger at lære deres børn at sove selv eller en reklame for samsovning. Det er en kritik af 'godnat og sov godt-metoden', og ikke af at børn sover selv. Der er vel måder at få børn til at sove selv, uden at de bliver utrygge, ulykkelige og stopper med at bede om hjælp ? Eks. op-ned metoden. 

Hilsen en mor der samsover  (i høj grad også for min egen skyld, da jeg selv sover bedst, når jeg er tæt på min dreng)

Min søn har sovet alene siden han var 2-3 måneder. ( Han er nu 9½ måned ) Og det har altid fungeret bedst for ham. Jeg kysser ham godnat, og så vender han sig om på siden og putter med sin klud og så går jeg ud af rummet og lukker døren. Han bliver aldrig ked af at jeg går. Han bliver kun ked af det en sjælden gang hvis han er blevet overtræt. ( Men som sagt, er det meget sjældent ) Der går jeg selvfølgelig ind og trøster  ham, for mit hjerte kan ikke bære at høre ham græde så hjerteskærende.

Men nej, han ligger aldrig nogensinde og græder sig selv i søvn. Han ville tværtimod blive overtræt hvis jeg blev inde på værelset til han faldt i søvn, for det er han slet ikke vant til.

Jeg går ind for 'godnat og sov godt' metoden fordi det virker bedst for min lille dreng, men ikke på den måde som hun beskriver det i teksten. For det er 100 % ikke sådan min  dreng har det.

Tutter92 skriver:

Min søn har sovet alene siden han var 2-3 måneder. ( Han er nu 9½ måned ) Og det har altid fungeret bedst for ham. Jeg kysser ham godnat, og så vender han sig om på siden og putter med sin klud og så går jeg ud af rummet og lukker døren. Han bliver aldrig ked af at jeg går. Han bliver kun ked af det en sjælden gang hvis han er blevet overtræt. ( Men som sagt, er det meget sjældent ) Der går jeg selvfølgelig ind og trøster  ham, for mit hjerte kan ikke bære at høre ham græde så hjerteskærende.

Men nej, han ligger aldrig nogensinde og græder sig selv i søvn. Han ville tværtimod blive overtræt hvis jeg blev inde på værelset til han faldt i søvn, for det er han slet ikke vant til.

Jeg går ind for 'godnat og sov godt' metoden fordi det virker bedst for min lille dreng, men ikke på den måde som hun beskriver det i teksten. For det er 100 % ikke sådan min  dreng har det.

 

Det lyder som min datter. Jeg lægger hende. Putter dynen rundt om hende, siger godnat og går. 

Hvis jeg fx. Læser for hende, synger eller er der, så bliver hun lalle og vil ikke finde ro. En putning kan derfor komme til at tage op til flere timer. 

Hun græder Aldrig sig selv i søvn, og hun får altid den tryghed hun har brug for. 

God-mor skriver:

Det er dog det værste vås jeg længe har læst. Ingen rygrad fordi man godt kan lide at samsove med sit barn og ingen grund ser til at lade små børn sove alene? Amen altså. 

Tror du skal øve dig i at læse hvad der rent faktisk står

JustHere skriver:

Tror du skal øve dig i at læse hvad der rent faktisk står

Jeg kan udemærket forstå hvad du skriver, jeg er ikke helt tabt bag en vogn. Men dine første linjer er vel også din holdning til emnet. Og det er noget værre vås du skriver.