Hej ☺️
Min forlovede og jeg står i et vanskeligt problem.
Vi er ved at være trætte af at kæmpe, trætte af vi ikke blot kan nyde vi er en familie 
Sagen er at jeg har en temmelig anstrengende familie.
Hjemme hos os kigger vi os over skulderne,. Vi er nærmest blevet revet ned i en angst. Min familie (mor og søster) flyttede for nogle år tilbage til byen trods en afstand på 50 km. Ideen var at vi skulle prøve at blive en bedre familie. Hjælpe hinanden og støtte hinanden. Min mor flyttede til byen et halvt år før min søster. Vi hjalp hende med flytningen og indboet. I starten gik det godt. Børnene blev glade for Mormor som jo ellers ikke kom mere end 1 gang pr mdr før tilflytningen. Min mor og jeg får et godt forhold til hinanden og mine mindre søskende kom som var det deres andet hjem. Der sker så det at min storesøster. Efter en grill aften hos os og en tur på kro sammen med mig. Efter jeg har puttet hende på sofaen. Om morgenen efter vi var kommet hjem. Har opsøgt min mor som ikke bor langt væk fra os. Der har hun skåret sig et 11 cm dybt sår tværs over låret. Dette er sket i et tidsrum på 2 timer. Jeg blev vækket med et brag. Jeg havde det elendigt da min forlovede fortalte om hændelsen. Jeg løb ud af døren, a kind Like in a movie. Jeg troede virkelig ikke på at det kunne passe at min søster var hentet med ambulance. Da jeg ankommer hos min mor går realitetens alvor virkelig op for mig. Der var blod overalt omkring hendes siddeplad. En radius på 4 m 
i hjørnet sad min mor hulkende og mine mindre søskende var helt Hvide i hovedet. Hele den dag tilbragte jeg i en brand varm bil og på sygehus - psykipatrien. Jeg var hjemme kl 8 om aftenen. Hvor Mine mindre søskende stadig er hos os. Jeg er syg og dårlig. Det var en tur der tog hårdt på mig. Jeg brækkede mig flere gange og da mine mindre søskende tog hjem til mor knækkede jeg sammen i gråd.
jeg tog en snak med min mor og drøftede min bekymring omkring min søsters tilflytning efter hvad der var sket,. Min søster flytter så til byen kort tid efter. Hendes lejlighed var ikke færdig til lovet tid så hun måtte bo hos mor. Jeg tog afstand og låste mine døre. Jeg undgik nok det drama vi tænkte det ville give at være så mange på så lidt plads. Jeg er også bange for hvad der nu kan ske. Desuden havde jeg haft et skænderi med mor da hun nægtede at ville hjælpe med pasning af vores børn. jeg var rasende over jeg som ung mor, studerende og med 3 børn på 2-3 og 4 år står med ansvaret for mine mindre søskende tit uden hun vil hjælpe den anden vej. Det skal siges at min forlovede og jeg ikke har andre pasningsmuligheder og hun aldrig havde passet vores børn. Min forlovede og jeg har aldrig kunne tage med til rund fødselsdage, sølvbryllup eller andre traditionelle ting ikke engang begravelse har vi kunne tage meD til. endda på trods af flere måneders "jeg kigger lige i kalenderen". Det hele ender med en sms krig som jeg stopper bragt da min "familie" starter med at begynde at true os med kommunen ov. jeg gør dem opmærksom på at jeg ikke vil se dem inden for mine døre mere.
En dag banker det på døren og da jeg åbner braser min kære faster ind. Som kun bliver tilkaldt i absolut nødsituationer min storesøster følger med. Vi går i køkkenet og bliver informeret om hensigten hvilke var bekymring for mit helbred. Efter min søster er færdig med hendes beskyldning efter beskyldning og jeg har argumenteret for det meste opdager vi at min søn løber i gangen og siger mormor. Så står min mor dæleme i gangen og overhører samtalen. Min faster vuderer hurtigt at der ikke er noget at komme efter, hun syntes derimod at jeg har gjort det rigtige. Jeg viser dem døren og enden de går hentyder mor at min forlovede vel gerne så mig dø. Min søster slog i bordet lige for næsen af min datter som kun var 2 på det tidspunkt vores datter på 1 dengang sad også ved bordet. De satte i et skreg uden lige. Jeg er rasende over deres måde at stille op på også på et tidspunkt hvor de ved vi står i maden og børnene er til stede. Maden stod på bordet. Min forlovede smed dem ud og jeg brød sammen. Min faster blev og var helt overvældet over hvad der egentlig lige var sket.
Det hele krakelerede for mig og min forlovede da vi en dag modtog en anmeldelse på os som forældre ? Det var som at få en kniv stukket i rykken. Vi møder talrigt op på kommunen til mødet med os har vi vores sundhedsplejerske igennem 4 år, min Faster, og masser af ros fra vuggestue og børnehave 
selve mødet var akavet for der var flere spørgsmål omkring min familie end til jeg og min forlovede. Sagsbehandleren grinte lidt af situationen. Vi blev Sågar rost som de forældre vi er,. Vi tager hjem med håb om at vi nu får ro og kan slippe for de gentagende sms'er beskyldninger og stenkasteriet. Den tanke slipper vi hurtig. For få dage sener oplever vi igen noget ubehageligt. Denne gang bliver jeg ringet op min datter havde faldet og slået armen meget slemt så jeg skynder mig op til lægehuset hvor min forlovede allerede er ankommet. Ved ankomsten blev jeg udspurgt som ved et andet krydsforhør hvorefter lægen kommer og lyser mig i øjnene. Alt imens jeg prøver at få kontakt til min datter og få overblik over sagen. Min forlovede og jeg går til lægen nogle dage efter og gør dem opmærksom på vores utilfredshed. Vi finder så ud af at min mor og søster har været nede ved lægen personligt med papire om hvordan vi er + en kopi af anmeldelsen som jo var lagt låg på. målløse ! Hvad bilder de sig ind?
Vi droppede enhver kontakt med dem.
Vi har modtaget adskillige hadske sms fyldt med beskyldninger. Det er ved at være hårdt for min forlovede óg jeg :-( de skriver vi er dårlige forældre, at vi ikke elsker vores børn, at de græder indvendigt over os. jeg savner dig og bliv dog voksen.
Vi kan ikke tage børnene med os udenfor mere grundet en ubehagelig oplevelse hvor jeg var på vej hjem efter børnehave med vores børn hvor min mor stopper op og kalder på børnene. Som faktisk var ved at glemme mormor. Jamen altså jeg stod midt ude på vejen med den mindste i hånden og en barnevogn og flere børn der lød en helt anden vej. Min Mor kaldte direkte på dem. Kom hen til mormor. jeg måtte være hurtig til at smide den mindste i barnevognen for at hente de andre børn. Jeg måtte nærmest slæbe alle mine børn hjem,. Imens jeg måtte høre på deres hjertenskærende gråd. De forstår jo ikke hvorfor mormor ikke kommer mere.
Hun er nu begyndt med at true os med kommunen fordi vi har valgt at søge jobs i Norge. Hun siger Vi stikker af og at kommunen nok skal finde os. Landende arbejder sammen. sammarbejd nu med kommunen. Det er ren psykisk terror. Alt sammen fordi min lillesøster havde taget kontakt til mig på Facebook da hun ikke vidste vi skulle flytte. Min mor indtaler en voicemail hvor hun beskylder mig for at ødelægge min lillesøster og hvor hun truer med at gå til kommunen. Hun tror ikke på at kommunen mener vi er gode forældre. Selvom vi intet har med kommunen at gøre.
Det er så slemt at vi har fået en sms I nat hvori der står at hun syntes det er sørgeligt at se os leve. Skriver at alle ved at det ikke varede længe før jeg kommer krybende uden hverken mad, penge eller møbler? Fordi vi havde sat vores spisebord tilslag da vi i næste weekend modtager nye møbler. Spisebord og skænk med overdel ? Fordi hun sendte mig en masse billeder igår aftes af min lillebrors møbler og spørger om jeg vil have dem. Jeg skrev bare Nej tak. ?
Det har stået på i over 2 år med trusler og hårde sms'er. Og nu efter vi er blevet gravide igen og vil flytte for at stå bedre og med mulighederne hvor vores interesser indenfor arbejdsfagene er bedst. Er de igen begyndt at overvælde os med sørgelige ting,.
Både min søster og mor er ikke bange for at snakke om folk og efter de er flyttet til byen føler vi os mindre og mindre velkommen, kender i det at folk kigger på en som om man er skingrende skør hvor de før var imødekommende og smilende, ?
hvad gør vi lige ?
Vi overvejer at kontakte politiet men også kommunen.
hvis i er kommet så langt. Så vær sød at hjælpe 2 udmattede forældre som savner roen til at være en lykkelig familie.
