Ja som overskriften lyder skete der endelig noget i udviklingen fra gravid til mor.
Onsdag d. 9.9. havde jeg termin og jeg var bare så træt af at der ingenting var sket. Jeg kørte derfor helt fra Holstebro til Herning - alene - for at købe en kravlegård i babysam. Der var hele dagen ikke tegn på nogetsomhelst. Og jeg var da nok bare skuffet.
Om aftenen var der landskamp og min mand havde bestemt at lillepigen skulle komme så han kunne komme til at se den fodboldkamp. Jeg begyndte at få lidt ondt i maven under fodboldkampen, men jeg tænkte ikke videre over det. Men da vi så gik i seng efter fodboldkampen klokken halv tolv begyndte veerne og jeg var overhovedet ikke i tvivl. Herfra gik det stærkt, veerne tog hurtigt til og blev lange og med korte intervaller. Klokken 00:30 ringede vi til FG, men hun mente ikke det var tæt nok på endnu, så vi ventede. Klokken lidt i 5 kunne jeg ikke mere og vi ringede igen til FG hvor JM bad os komme. Vi tog ikke tasker eller noget med, for jeg troede vi blev sendt hjem igen. Men jeg var tre cm åben og i aktiv fødsel.
Jeg kom i badekar for at lindre smerterne, men det kunne jeg slet ikke være med til, så jeg kom op igen og ind på sengen. En time senere var jeg åbnet yderligere tre cm. Jeg havde svært ved at slappe af mellem veerne pga krampelignende smerter forrest i maven, så jeg fik lagt to steriltvandspipler, men jeg følte ikke rigtig at det hjalp.
Klokken 10:52 kom presseveerne og klokken 11:27 fødte jeg en skøn lille pige på 3610 gram og 52 cm. Lykken var dog kun kort, da hendes lunger ikke ville folde sig rigtigt ud og hun havde slugt noget fostervand som hun ikke kunne få hostet op, dette forårsagede vejtrækningsproblemer. Hun blev derfor kørt til Herning i ambulance og indlagt på børneafdelingen. De kunne først skaffe en ambulance til mig fem timer senere, så vi valgte at køre selv. Vi ankom til sygehuset og fandt hende liggende i kuvøse med slange i næsen. Det var bare rigtig hårdt at se. Senere samme aften kom hun dog af cpapen og nøjedes med at ligge i kuvøsen. Og dagen efter kom hun ud af kuvøsen og over i en vugge.
De havde ved en undersøgelse og blodprøvetagning fundet bakterier i hendes blod som indikerede en infektion og hun skulle derfor i antibiotikabehandling med to forskellige slags antibiotika. Dette fik hun gennem drop i armen. Denne infektion gjorde hende så sløv og træt, at hun ikke kunne spise selv og hun fik derfor lagt en sonde, som hun fik mad gennem.
Søndag fik vi svar på en bloddyrkning som skulle vise hvorvidt hun skulle forstsætte med antibiotika eller om infektionen var af alvorligere grad. Denne bloddyrkning var rigtig fin og hun stoppede derfor med det samme med den ene slags antibiotika og skulle have den anden slags sidste gang morgenen efter. Dette var en enorm lettelse for os alle.
Vi er lige kommet hjem her idag onsdag omkring middagstid. Det er bare så dejligt at være hjemme, at kunne slappe af på en anden måde og nyde den ny tilværelse som lille familie. Det går rigtig godt, Olivia spiser godt hos mig og sover også forholdsvist godt og i nogenlunde lange stræk. Nu glæder vi os bare til at finde en rytme og lære hinanden at kende i den ny situation.
Hilsen Jannie, nybagt mor til skønne lille Olivia