Angst for fødsel

Jeg har under hele min graviditet være enormt bange for den her fødsel. Så bange så jeg har noget der minder om angstanfald.....hvor jeg bryder sammen og ønsker at jeg ikke var gravid. Jeg er selvfølgelig bange for at gå i stykker, men jeg er heller ikke tryg ved hospitaler og læger. Jeg ved godt at det at føde er naturligt og at de fleste læger og jordmødre vil en det bedste.....jeg oplever bare ofte at de ikke lytter til en og så bliver an tromlet. Jeg ville egentligt helst føde hjemme, men min mand er ikke tryg ved det og jeg ved heller ikke om jeg selv er tryg ved og så er det nok også ved at være for sent? Det er heller ikke noget der er blevet bragt op hos jordmor. Så jeg er egenligt ikke interesseret i at blive belært om hvor naturligt det er. Det ved jeg godt, men det ændrer ikke på hvordan jeg har det.

Det jeg gerne vil hører er om der er andre der har haft det sådan og hvordan i kom igennem fødslen? 

Og evt gode råd til at håndtere det.

anonym12 skriver:

Jeg har under hele min graviditet være enormt bange for den her fødsel. Så bange så jeg har noget der minder om angstanfald.....hvor jeg bryder sammen og ønsker at jeg ikke var gravid. Jeg er selvfølgelig bange for at gå i stykker, men jeg er heller ikke tryg ved hospitaler og læger. Jeg ved godt at det at føde er naturligt og at de fleste læger og jordmødre vil en det bedste.....jeg oplever bare ofte at de ikke lytter til en og så bliver an tromlet. Jeg ville egentligt helst føde hjemme, men min mand er ikke tryg ved det og jeg ved heller ikke om jeg selv er tryg ved og så er det nok også ved at være for sent? Det er heller ikke noget der er blevet bragt op hos jordmor. Så jeg er egenligt ikke interesseret i at blive belært om hvor naturligt det er. Det ved jeg godt, men det ændrer ikke på hvordan jeg har det.

Det jeg gerne vil hører er om der er andre der har haft det sådan og hvordan i kom igennem fødslen? 

Og evt gode råd til at håndtere det.

Jeg har ikke været igennem en fødsel endnu, men jeg er selv enormt utryg ved at føde på et hospital. Af samme årsag, som du selv beskriver. Min kæreste derimod er meget utryg ved en hjemmefødsel. Her har vi aftalt at snakke med en hjemmefødselsjordemoder, for at få lidt mere viden omkring fordele og ulemper, risici osv. I sidste ende er det dig der skal lægge krop til en fødsel, så hvis du føler at en hjemmefødsel føles mere tryg for dig, må I prøve at forberede din mand så godt som muligt, og se om han ikke kan finde noget ro omkring situationen.

Jeg har godt nok tidligere selv sagt til andre, at jeg ikke vil gøre noget, min kæreste ikke også føler sig tryg ved, men efter en hormonella-nedsmeltning for nylig , hvor jeg fik sat meget tydeligere ord på, hvad det betød for mig, at kunne være tryg igennem en fødsel, jeg selv skulle lægge krop til, blev han alligevel meget mere modtagelig over for, at vi i det mindste snakkede med nogle fagfolk, og fik sat nogle facts over for de ting, han er utryg ved. Jeg tror på, vi ender med en hjemmefødsel, og også at han når at blive så forberedt, at det også går godt. 

Nu skriver du ikke, hvor langt du er henne, men at du er bange for at det er for sent at ændre på noget? Umiddelbart tænker jeg, at hvis du ikke er gået i fødsel endnu, er der vel ikke nået der er for sent .. Men det kan din jordemoder måske bedre svare på, hvis du spørger hende direkte?

Chellie skriver:

Jeg har ikke været igennem en fødsel endnu, men jeg er selv enormt utryg ved at føde på et hospital. Af samme årsag, som du selv beskriver. Min kæreste derimod er meget utryg ved en hjemmefødsel. Her har vi aftalt at snakke med en hjemmefødselsjordemoder, for at få lidt mere viden omkring fordele og ulemper, risici osv. I sidste ende er det dig der skal lægge krop til en fødsel, så hvis du føler at en hjemmefødsel føles mere tryg for dig, må I prøve at forberede din mand så godt som muligt, og se om han ikke kan finde noget ro omkring situationen.

Jeg har godt nok tidligere selv sagt til andre, at jeg ikke vil gøre noget, min kæreste ikke også føler sig tryg ved, men efter en hormonella-nedsmeltning for nylig , hvor jeg fik sat meget tydeligere ord på, hvad det betød for mig, at kunne være tryg igennem en fødsel, jeg selv skulle lægge krop til, blev han alligevel meget mere modtagelig over for, at vi i det mindste snakkede med nogle fagfolk, og fik sat nogle facts over for de ting, han er utryg ved. Jeg tror på, vi ender med en hjemmefødsel, og også at han når at blive så forberedt, at det også går godt. 

Nu skriver du ikke, hvor langt du er henne, men at du er bange for at det er for sent at ændre på noget? Umiddelbart tænker jeg, at hvis du ikke er gået i fødsel endnu, er der vel ikke nået der er for sent .. Men det kan din jordemoder måske bedre svare på, hvis du spørger hende direkte?

Jeg har i uge 30, men måske jeg skulle snakke med ham om det og samle mod til at snakke med jordemor om det næste gang jeg skal derhen. Jeg ville bare ønske at alt det med ønsker til fødsel var noget man snakkede man automatisk....

Jeg er meget tryg hjemme og jeg tror At det at jeg kan blive hjemme vil gøre det hele mindre skræmmende. Jeg ser mig selv gå i panik på et hospital, men sådan ser jeg det ikke, hvis jeg er hjemme. Men det er jo reelt ikke noget jeg ved noget som helst om. 

Det er rart ikke at den eneste der har det sådan, for jeg synes alle andre er bange for at sprække og kun det. Jeg frygter det også, men tænker at det kan jeg ikke ændrer på. Jeg kan derimod ændrer på om jeg er tryg eller utryg.

anonym12 skriver:

Jeg har under hele min graviditet være enormt bange for den her fødsel. Så bange så jeg har noget der minder om angstanfald.....hvor jeg bryder sammen og ønsker at jeg ikke var gravid. Jeg er selvfølgelig bange for at gå i stykker, men jeg er heller ikke tryg ved hospitaler og læger. Jeg ved godt at det at føde er naturligt og at de fleste læger og jordmødre vil en det bedste.....jeg oplever bare ofte at de ikke lytter til en og så bliver an tromlet. Jeg ville egentligt helst føde hjemme, men min mand er ikke tryg ved det og jeg ved heller ikke om jeg selv er tryg ved og så er det nok også ved at være for sent? Det er heller ikke noget der er blevet bragt op hos jordmor. Så jeg er egenligt ikke interesseret i at blive belært om hvor naturligt det er. Det ved jeg godt, men det ændrer ikke på hvordan jeg har det.

Det jeg gerne vil hører er om der er andre der har haft det sådan og hvordan i kom igennem fødslen? 

Og evt gode råd til at håndtere det.

Da jeg var gravid blev jeg mere og mere bange for fødslen jo længere henne jeg var. Og jeg endte med at være rædselsslagen! 

Det der hjalp mig var at betale mig fra et fødselsforberedelses kursus. Jeg købte et "Smertefri Fødsel" kursus. Og jeg elskede det! Det gav mig en masse ro at have konkrete øvelse og metoder til at forberede mig til den forestående fødsel. Jeg fik et 1 til 1 kursus hvor intruktøren kom hjem til mig og underviste mig der. Det var rigtig dejligt at være i kendte, trygge rammer og kunne være afslappet og bare koncentrere mig om at høre efter og gøre som instruktøren fortalte og viste. 

Jeg vil klart anbefale det! Det er lidt halv-dyrt men helt klart pengene værd!

MummiT skriver:

Da jeg var gravid blev jeg mere og mere bange for fødslen jo længere henne jeg var. Og jeg endte med at være rædselsslagen! 

Det der hjalp mig var at betale mig fra et fødselsforberedelses kursus. Jeg købte et "Smertefri Fødsel" kursus. Og jeg elskede det! Det gav mig en masse ro at have konkrete øvelse og metoder til at forberede mig til den forestående fødsel. Jeg fik et 1 til 1 kursus hvor intruktøren kom hjem til mig og underviste mig der. Det var rigtig dejligt at være i kendte, trygge rammer og kunne være afslappet og bare koncentrere mig om at høre efter og gøre som instruktøren fortalte og viste. 

Jeg vil klart anbefale det! Det er lidt halv-dyrt men helt klart pengene værd!

Det ville jeg rigtig gerne, men da jeg er på dagpenge, så har vi desværre ikke råd til at bruge så mange penge på det kursus. Jeg har ellers hørt rigtig godt om det og havde jeg et job, så var jeg også hoppet på det.

anonym12 skriver:

Det ville jeg rigtig gerne, men da jeg er på dagpenge, så har vi desværre ikke råd til at bruge så mange penge på det kursus. Jeg har ellers hørt rigtig godt om det og havde jeg et job, så var jeg også hoppet på det.

Ja så kan jeg godt se at det er svært. Jeg var på kh og havde egentlig heller ikke pengene til det, men havde så mulighed for at låne af familie.