Et virkelig SURT opstød

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.586 visninger
18 svar
0 synes godt om
3. april 2008

Skovurt

Hej

Jeg har brugt for lidt luft, og advarer derfor lige om at denne tråd måske kommer til at indeholde lige lovligt meget vrede og utilfredshed :S

Jeg er lige kommet fra lægen for en times tid siden; Jeg var dernede med Leander (på 6 mdr - og 1 dag), fordi han ikke har spist så meget den sidste uge, han har haft en hel del afføring og ikke rigtig nogle tisvåde bleer; Han har kastet en del op, og har haft feber lørdag til søndag, og så igen i dag.

Vi var afsted hos vagtlægen søndag, da han havde haft mellem 38.2-39.8 i et døgn, og ikke havde spist så meget siden torsdag.
Leander virker frisk nok, som sådan. Han leger og er glad, men har brug for en del mere søvn end normalt.
Vagtlægen tjekkede ham, og konstaterede at intet var galt, og sagde at egen læge skulle kontaktes hvis det fortsatte, eller hvis feberen forsvandt og kom igen.

Så i går, ringede jeg til lægen igen, da Leander stadig ikke spiser normalt, og han kan have 5-6 afføringsbleer om dagen, men kun én våd.
Lægen slog det hen og sagde at jeg måtte se tiden an... men hvis jeg oplevede at det ikke blev bedre i løbet af dagen så måtte jeg jo ringe igen i morgen (altså i dag) - sagde hun med et suk.

Her til morgen konstaterede jeg så let feber (38.1) og tænkte at jeg hellere måtte ringe, da alt han kunne holde i sig i går var ½ port. grød med frugtmos samt ca 240 ml mme.

Da jeg kommer ned til lægen konstaterer hun - som jeg også har sagt til hende - at "Leander sidder jo der så fint og leger, og ser glad og tilfreds ud". Dertil tilføjer hun "Anette - hvorfor er det du bliver ved med at tro at han fejler noget; nu når han ser sund og rask ud" - WHAT THE FUCK!!! - det kan man da ikke sige til folk der er bekymrede for sine børn? (eller... er det bare mig?) Jeg har været hos hende 2 gange før - på 6 mdr altså, så synes da ikke just jeg overrender hende.
Hun fortsætter - uden egentlig at sige noget. Og da jeg spørger til de mange gange afføringer siger hun "ja, det er jo meget normalt nu når man går ud fra at han har haft sig en maveinfektion", og da jeg spørger til de manglende våde bleer siger hun "ja, hvis han har en, så er der jo noget" - og igen da jeg spørger om hvor længe det så må stå på siger hun "Tja, det afhænger jo af ens tålmodighed hvor længe der går inden man bliver nervøs og hysterisk med det".

Det skal lige nævnes at Leander havde tabt sig 100 gram over en måned - fandt vi ud af da han fik sin 5 mdr. vaccine. og derfor skulle jeg gå til "vægtkontrol" med ham hos sundhedsplejersken - og han begyndte at tage fint på - da jeg skiftede fra amning til mme.
Jeg vil tro at han har tabt sig i løbet af den sidste uge (og tager afsted til vejning lige om et øjebilk for at få vished), og da jeg nævnte det for lægen var hendes kommentar "ja, du må jo forvente at han taber sig hvis han er syg"!

Lægen sluttede af med at sige "hvis det er okay med dig, så synes jeg vi skal se tiden an, for Anette, din søn har det jo fint" - jeg var allerede her vildt forundret over hendes manglende forståelse, og fik svaret hende at nej, jeg synes ikke det er ok at han ikke spiser, drikker og tager på (formentlig), og at der skal gå så lang tid med det. Tror faktisk hun blev overrasket over at jeg nej, og derefter gav hun mig en henvisning til børneafd. på hvidovrehospital - med tilhørende forklaring om at jeg først må tage derop i morgen, og kun hvis jeg ikke oplever bedring. og slutteligt sagde hun "já, så har du jo henvisningen, men den er slet ikke nødvendig, han har det jo fint, men hvis du virkelig mangler at nogen kigger på ham, så gør de det jo nok dér"

Jeg er da bare vildt rystet over hvordan en læge kan finde på at sige sådan... er da glad for at jeg ikke er typen der er nem at "vælte", men ærligtalt så vil man da gerne tages seriøst - og da især ang. bekymringer for sit barn :s

Anette
- som er vildt bitter, og leder efter ny læge

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

3. april 2008

Skovurt

hmm... nå ja, jeg har selvfølgelig ikke brugt for lidt luft - men derimod brug for lidt luft :P

Anmeld

3. april 2008

MorCamilla

Hejsa Anette..
Jeg kender desværre alt for godt den følelse, at lægen ikke rigtig tror på det man siger...
Mikkel har en syster i halsen som vi var ved vores egen læge med mange, mange gange og han ville ikke gøre noget ved den for det var bare en hævet kritel....
Men til sidst bad jeg om en anden læges vudering, og det fik jeg.. hun sagde så at det var en syster så hun ville sende os til forundersøgelse på sygehuset. det skal vi så d 16 april... Havde det på samme måde som dig da vi gang på gang skulle gå fra lægen uden at få afvide hvad det var han havde i halsen...>(

Anmeld

3. april 2008

SaNiNa

Jeg hvade valgt at skifte læge for sådan opfører man sig bare ikke over for sine patienter og man kommer jo heller ikke hos lægen hvis man ikke tror der er noget galt...

jeg var blevet så tosset at hun nok hvade fået en smører uden lige af mig og så var jeg gået... for hun interesser sin ikke nok for dit barn er rask eller sygt et eller andet er der jo galt hvis han har feber ikke spiser og kaster op...

det er jo helt åbenlyst...

Håber virkelig de kan finde ud af noget på sygehuset og da afsted selv hvis det bliver lidt bedre bare for at få lidt klarhed...


Sanne - som venter spændt på hvad sp siger...

Anmeld

3. april 2008

Nadi

Hej Anette.

Ej helt seriøs, hva er det for en læge!!?! Sidder helt og bliver rasende på dine vegne >( Min dreng er syg lige pt (forkølet), men derfor kan han godt sidde og lege og se veltilpas ud. Men jeg ved han er syg!!

En læge burde da have forståelse for at man er bekymret, og det er da nogle tvetydige svar hun giver dig. Er det ikke meningen hun skal tjekke Leander og ikke dem på sygehuset?? Kan godt følge hende i den med at der er over-hysteriske mødre, og hypokonder-mødre og dem der faktisk skader ders børn for at få opmærksomhed. Men helt ærlig så lyder du jo som en hel fornuftig bekymret mor. Jeg ville da også ta til lægen med min søn hvis det var.
Og jeg ville godt nok også bliver pissed hvis min læge talte sådan til mig! Kan godt forstå du sagde din mening og det har da helt sikkert rystet hende. Men nu har du din henvisning og håber selvfølgelig ikke du får brug for den. Men du slipper da i det mindste for din praktiserende læge og så kan de forhåbentlig fortælle dig hva Leander fejler på sygehuset, hvis han ikke får det bedre.

Men ihvertfald rigtig god bedring herfra :)

-Nadia

Anmeld

3. april 2008

Mathilde

Hej Anette

jeg kan godt forstå, at du leder efter ny læge! Det er bare ikke ioden, at en læge opfører sig sådan overfor en bekymret mor....

Spurgte du hende ikke om hun havde fået for lidt sex, siden hun var så ubehøvlet?? Ej spøg til side...

Jeg kan godt forstå du havde brug for at komme af med noget vrede!!!!

Håber bettemand snart får det bedre:)

Kram fra Mathilde

Anmeld

3. april 2008

Pia.

Sikke da en læge... Hmm... Min søsters lille pige har lige været igennem 8 meget hårde dage hvor hun også tabte sig, de rente hos deres egen læge og hos vagt lægen 3 gange i det hele på de her 8 dage... hendes afføring var kun som vand og hun kastede alt op hun fik - lige meget hvad min søster prøvede - Lægevagten blev ved at sige som din læge, jamen hun smilier jo og virker da glad, men det viste sig 8 dage senere da min søsters egen læge endelig fik taget nogle prøver at hun havde en rota-virus.... Jeg kunne bande de læger langt væk, her har Mosters lille pige været så syg...:'( Så jeg føler virkelig med dig og forstår godt du er arrig over den behandling>( - øv at det skal være sådan... Mon ikke det kunne være det samme med din lille dreng...? Hvis du vil læse lidt om det står det lidt her... http://www.netdoktor.dk/sundhed/fakta/rotavirus.htm (H) - fra Pia og rigtig god bedring med den lille mand.

Anmeld

3. april 2008

Skovurt

Hej igen

Og tusinde tak for jeres indlæg - rart at vide at man bliver hørt :D

Jeg har nu været nede hos sundhedsplejerskerne (som meget passende har åbent hus lige rundt om hjørnet, hver torsdag :D)
Leander har tabt sig 160 gram den sidste uge :( Det lyder jo ikke af meget.. nu når man selv går her og gerne vil smide en 10kilo eller noget, men for en lille gut på hans str er det jo en del (han vejer nu 7.240)

SP var enig med mig i at der var noget galt, og at det nok er bedst at tage afsted i morgen. Hun synes det tyder på en mild maveinfektion, som - som hun sagde - sikkert går over af sig selv; men er værd at få tjekket. :)
Det var skønt at blive mødt med lidt forståelse...

Jeg er ikke i nærheden af panikstadiet - netop fordi han er så glad og tilpas, men man ved jo bare at det ikke er godt når de taber sig, og ikke kan holde noget i sig.

endnu engang tak for Jeres svar

Anette
- og Leander, som til mors store lykke sidder og sluprer mme i sig

Anmeld

3. april 2008

Tikki

Halløj - den læge lyder fuldstændig som min nabos læge!! Jeg bor jo også i Nordvest meget tæt på glasvej, hvor sundhedsplejerskerne hører til ;). Min nabo har en datter på 8 måneder, som er 9 uger for tidligt født og hun har været meget syg. Hendes læge har simpelthen bare været sådan en røv, så nu har hun skiftet til min læge. Den dumme læge bor lige ved siden af Ønskebørn på frederiksborgvej...det skulle vel aldrig være hende du har?

Du kan skifte læge over nettet - det koster 100 kr og er nemt.

Anmeld

3. april 2008

Skovurt

Hej (igen)

Nej, har ikke læge på frederiksborgvej... men på frederikssundsvej :) - men ærgeligt at høre at andre læger er ligeså slemme da.

Ja, vi skal lige have helt styr på det der med at skifte, for vi (kæresten og jeg) vil gerne have samme læge nu - for at gøre det lidt lettere vedr Leander; Men Jespers læge er åbenbart gået af - så lige nu har han slet ingen læge, så vi skal lige finde ud af hvordan og hvorledes det lige hænger sammen inden vi skifter :)

Kan opdatere med at der var fremgang i drengens appetit her til eftermiddag og aften - faktisk spiste han næsten en hel portion grød med grøntsager til aften, og lidt frugtmos efterfølgende - desværre kastede han op i stride strømme i samme sekund hans numse blev løftet fra højstolen 8(
Tilgengæld sidder han lige nu på fars arm og drikker vand som en gal... vand har ellers heller ikke haft hans interesse i disse dage - så nu ser det da ud til at vi ikke behøves bekymre os så meget om dehydrering.
Dog er han oppe på 6xafføring i dag, og kun 2 meget lidt våde bleer (dvs ikke tunge overhovedet, men man kunne se et mørkt omrids af urin i bleen) Så noget tyder på diaré...

Jeg håber at den lille mave kommer sig i løbet af natten, så han starter morgenfrisk og veltilpas ud i morgen tidlig :D

Anette

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.