Frygter vuggedød :-(

Ja altså. Kort sagt så frygter jeg vuggedøden så forfærdelig meget at jeg ikke selv sover om natten i mere end 10-15 min af gangen. 

I den her varme er jeg så bange for min lille baby. Han sover i sin egen seng med body stocking og strømpebukser, men uden dyne og er alligevel bange for han bliver for varm. Tør ikke tage strømpebukserne af ham i frygt for at han så bliver for kold og bliver syg. 

Når jeg endelig er faldet i søvn så vågner jeg efter 10-15 min og kigger til ham eller vågner hvis han siger den mindste lyd. 

Hvad kan jeg dog gøre for at overvinde denne forfærdeligt angst? Kan jo ikke undvære søvn heller 

Anonym skriver:

Ja altså. Kort sagt så frygter jeg vuggedøden så forfærdelig meget at jeg ikke selv sover om natten i mere end 10-15 min af gangen. 

I den her varme er jeg så bange for min lille baby. Han sover i sin egen seng med body stocking og strømpebukser, men uden dyne og er alligevel bange for han bliver for varm. Tør ikke tage strømpebukserne af ham i frygt for at han så bliver for kold og bliver syg. 

Når jeg endelig er faldet i søvn så vågner jeg efter 10-15 min og kigger til ham eller vågner hvis han siger den mindste lyd. 

Hvad kan jeg dog gøre for at overvinde denne forfærdeligt angst? Kan jo ikke undvære søvn heller 

Ved ikke hvad du kan gøre ved dit tankemønster andet end snakke med en professionel men måske du skulle investere i en af de alarmer der giver lyd hvis baby stopper med at trække vejret? 

Anonym skriver:

Ja altså. Kort sagt så frygter jeg vuggedøden så forfærdelig meget at jeg ikke selv sover om natten i mere end 10-15 min af gangen. 

I den her varme er jeg så bange for min lille baby. Han sover i sin egen seng med body stocking og strømpebukser, men uden dyne og er alligevel bange for han bliver for varm. Tør ikke tage strømpebukserne af ham i frygt for at han så bliver for kold og bliver syg. 

Når jeg endelig er faldet i søvn så vågner jeg efter 10-15 min og kigger til ham eller vågner hvis han siger den mindste lyd. 

Hvad kan jeg dog gøre for at overvinde denne forfærdeligt angst? Kan jo ikke undvære søvn heller 

Som dig er jeg også meget bange for vuggedød, dog som min datter er ældre er det nemmere at rænke at det ikke sker, vores datter har altid sovet i vores seng så når jeg vågnede tjekkes ejer da hun var yngre, pt skal hun vænnes til sin egen seng efter snart 7-8 måneder i vores, engang imellem i starten vågnede jeg og tjekkede men efter nogle gange kigger jeg på hende(sengen er vedsiden af vores) så retter jeg måske på hendes tæppe og det er det, så man kan faktisk ikke gøre så meget, eller jeg har ihvertfald ikke gjort noget da jeg altid siger til mig selv, hvorfor skulle det dog ske??

Anonym skriver:

Ja altså. Kort sagt så frygter jeg vuggedøden så forfærdelig meget at jeg ikke selv sover om natten i mere end 10-15 min af gangen. 

I den her varme er jeg så bange for min lille baby. Han sover i sin egen seng med body stocking og strømpebukser, men uden dyne og er alligevel bange for han bliver for varm. Tør ikke tage strømpebukserne af ham i frygt for at han så bliver for kold og bliver syg. 

Når jeg endelig er faldet i søvn så vågner jeg efter 10-15 min og kigger til ham eller vågner hvis han siger den mindste lyd. 

Hvad kan jeg dog gøre for at overvinde denne forfærdeligt angst? Kan jo ikke undvære søvn heller 

Jeg har haft det fuldstændig ligesom dig, så slemt at jeg ikke engang kunne læse folderen om vuggedød på sygehuset da den blev udleveret, der var INGEN der måske nævne det for mig da jeg vidste at jeg ville gå fuldstændig i panik - jeg satte mig sågar ind til min søn og tog ham op og vuggede ham da jeg fandt ud af at de kalder det vuggedød indtil 1 årsalderen - og nu er jeg gravid igen og mine frygtelige tanker er begyndt igen - vil dog gerne påpege at jeg har et forfærdeligt forhold til døden og er angst for den konstant - hvis det bliver ligeså slemt efter jeg har født så vil jeg gå til egen læge og snakke om problemet for det fylder SÅ meget i min hverdag at jeg har svært ved at glæde mig over de gode stunder - så mit bedste Råd er at gå til egen læge med problemet - du er ikke en dårlig mor fordi du snakker om den angst 

Jeg var også panisk angst da min datter var yngre. Og når hun sov tungt kunne man nærmest ikke høre at hun trak vejret. 

Prøv en af de alarmer man kan få, måske kan det hjælpe? 

Åh kender det<3 

1. Du kan mærke i nakken om din baby er for varm. Hvis baby er tør og fin er den tilpas. 

2. Jeg nævnte det for min sp hendes ord var: jeg har været sundhedsplejerske i 15 år og har aldrig set et tilfælde. Det hjalp mig meget

Der udstedes ikke garantier i livet, men når det er skrevet så risikoen for vuggedød så usandsynlig lille.

Jeg frygter tusind ting der kan ske med mine børn, men jeg mærker ofte efter om det er mig eller frygten der har styringen. Så længe det er mig. Så længe jeg lægge frygten væk og nyde nuet det meste af tiden så er det okay at mærke frygten, for selvsagt frygter man at miste det som betyder mere end livet.

I din fortælling lyder det til frygten har fået overtaget. Derfor er det måske en ting du skal vende med sp eller læge så du kan få nogle teknikker til at få overtaget. Der findes alarmen, men tænker om den kan forstærke frygten frem for at dæmpe den - det er i hvert fald en risiko. 

Ja altså. Kort sagt så frygter jeg vuggedøden så forfærdelig meget at jeg ikke selv sover om natten i mere end 10-15 min af gangen. 

I den her varme er jeg så bange for min lille baby. Han sover i sin egen seng med body stocking og strømpebukser, men uden dyne og er alligevel bange for han bliver for varm. Tør ikke tage strømpebukserne af ham i frygt for at han så bliver for kold og bliver syg. 

Når jeg endelig er faldet i søvn så vågner jeg efter 10-15 min og kigger til ham eller vågner hvis han siger den mindste lyd. 

Hvad kan jeg dog gøre for at overvinde denne forfærdeligt angst? Kan jo ikke undvære søvn heller 

Jeg tror, alle forældre kender angsten for at der sker vores børn noget - særligt når de er helt små og ikke kan sige til eller fra (når de bliver større, så kommer der dog en hel masse andre bekymringer)

Jeg synes, det hjalp at tale med sundhedsplejersken om alt det, der gjorde mig usikker, utryg og betænkelig. På et tidspunkt turde jeg ikke lægge mit barn til at sove efter amning, fordi jeg fik tanken at hun ville blive kvalt i sit eget gylp, da hun lå på ryggen. Sundhedsplejersken forklarede kort og præcist, at hvis hun gylpede i søvne, ville hun automatisk dreje hovedet, gylpe på madrassen og sove videre. Det hjalp meget at høre fra fagfolk, at der ingen grund til bekymring var.

Man kan nemt komme til at få ubegrundede og opslidende katastrofetanker, af frygt for at miste sit aller dyrebareste - det, man ikke kan leve uden. Men det dur jo ikke, at du ikke får sovet mere end 10-15 min. ad gangen, så tal med sundhedsplejersken og er der længe til hun kommer, så kan du ringe og fortælle, du har brug for at hun kommer forbi snart. Det plejer de at være meget søde til at imødekomme. 

Kender godt til angsten .

Nu er det ikke længere vuggedød ,men mere f.eks sygdom eller at de skal blive kørt over osv.

Og så er angsten for at der skal ske noget med en selv ( for hvad skal der så blive af børnene ) også noget der fylder indimellem.

Jeg tænker du måske skulle tale med din sp da frygt kan blive så invaliderende at det ødelægger hele glæden ved din baby. 

Du kan  nok ikke undgå den "alm" forældrefrygt som komer samtidig med at man bliver forældre og en del af det at man opdager at nu skal man tage vare på et lille barn og tænk nu hvis...

Men det må ikke fylde så meget at du som du selv skriver ikke kan sove for det ,så er det tid til lige at vende det med en der har hørt det før og kan hjælpe dig videre. 

Tak for alle jeres forstående ord. Det hjælper lidt at vide at det ikke bare er mig der er tosset. 

Jeg vil ringe til sp i morgen og få en snak med hende så jeg kan få noget ro på og få noget søvn forhåbentlig. 

Angående baby alarm med den der sensor i. Den tror jeg vil skade mig mere end den vil gavne. Så vil jeg bare gå og vente på at den vil gå i gang og lytte efter den hele tiden i stedet. 

Mærker ham hele tiden i nakken om han er varm, kold, klam osv. Klæder ham efter vejret og om natten sover han som sagt med body og strømpebukser også uden dyne. I nat med et lille tæppe.