startede morgenen med en tudetur..

De har jo ikke behov for mad om natten i den alder, det er en dårlig vane der skal stoppes (og ja, de vil begynde at spise mere om dagen som konsekvens). Faktisk kan den vendes om, tror IKKE de er sultne om natten fordi de spiser for lidt om dagen, men derimod er de mindre sultne om dagen fordi de spiser for meget om natten (Er klar over at det er det samme, men så alligevel ikke - giver det mening?)

Jeg har selv problemet med en dreng på 5 mdr, så jeg må jo endnu ikke stoppe, men fordi jeg ligesom jer andre har svært ved at gennemføre et endegyldigt stop, vil jeg når tiden kommer ligesom sidst nok tage en ammestop pille - derefter MÅ de nemlig ikke drikke mælken, og så er der ligesom ingen vej udenom en kold tyrker.

suk med suk på,.

jeg har en datter på 9 mdr nu. Hun går derhjemme på barsel sammen med min mand, og jeg er startet arbejde for snart 1 mdr siden. Dagene går super godt, hun sover lure som hun skal, spiser fine mængder mad (selvom hun nægter ske og derfor selv spiser) og er generelt glad og smilende.

Så kommer jeg hjem og vi har an hyggelig aften, hun ammes et par gange til hygge og vi nyder nærheden. Hun spiseren pæn portion til aftensmad og lægges til at sove ved brystet omkring kl.19.30-20.00.

Hun sover så sødt, måske afbrudt af et enkelt pip, indtil kl.22.30 hvor jeg ammer igen på begge bryster. Derefter kan jeg ikke få lov at lægge hende i sin egen seng, hun vågner hver gang og stiller sig op i sengen, mens hun græder hjerteskærende. Venter jeg så vågner hun rigtigt og begynder at snakke og lege og råbe på mig. Tager jeg hende op og trøster falder hun hurtigt til ro, men lægger jeg hende i sin seng så vågner hun igen kort efter (max 30 minutter) og så kan vi starte forfra. efter to gange nægter hun at falde til ro igen uden brystet.

Tager jeg hende over i vores seng så falder hun i søvn og sover lidt længere stræk, men hun karter rundt i sengen så ingen af os forældre får sovet ordentligt når hun ligger der. Samtidig søger hun konstant brystet og bliver frustreret når hun ikke kan komme til (jeg er bgyndt at sove med bluse for at undgå at natten bliver en lang ammesession.

Jeg er ved at være nået til kogepunktet, jeg har de sidste to nætter stået op og grædt af ren frustration og træthed og i morges brød jeg helt sammen da min mand spurgte hvordan jeg havde sovet. Jeg kan ikke hænge sammen på arbejdet uden søvn, og jeg har ingen tålmodighed om natten længere, så jeg ender med at blive sur og anspændt, og så kan jeg ikke falde i søvn igen.

Jeg har nu sagt til min mand at han må tage hende i nat mellem den sene amning kl.22.30 og indtil kl.3-4 hvor hun kan få en nattetår igen. Jeg vil sove i gæsteværeklset i nat og håbe at et lidt længere søvnstræk kan give mig lidt overskud tilbage.

 

Hvor lang tid har det været sådan? Jeg tænker at separationsangst måske kunne spille en rolle?

EDIT: Kan se at du skriver at det har varet siden 4 mdr. Det var det samme her hos os - mange opvågninger fra 4 mdr. (hvilket er helt normalt og en del af deres udvikling). Jeg var dog fra starten konsekvent og nægtede at amme konstant. Han fik bryst ved 23-tiden, når han vågnede ved 2-tiden og igen om morgenen (ved 6-tiden). Men han vågnede hver 90. minut, hver nat (og skulle bare have en sut, så faldt han i søvn igen).

Det hjalp da jeg droppede natamningen. Han vågnede halvt så ofte, altså cirka hver 3. time (hvor han så skulle have en sut og sov videre med det samme). Han sov først helt igennem omkring 2-års alderen (og gør det stadig ikke altid, nu hvor han snart er 4).

Jeg tror at han søger tryghed hos dig om natten, fordi du pludselig ikke er der mere hele dagen.. Og mit eneste forslag, er lissom de andre, at lade far tage nætterne indtil han har lært at sove længere af gangen, eller helt igennem..

Dag to af natafvænning.

Jeg gav hende bryst ved pytning kl.20, da vi gik i seng kl.21.30 og igen kl.24. Så gik jeg i gæsteværelset og blev først vækket igen kl.6 hvor baby ville op og lege.

Hun har sovet med sin far i vores seng i nat, de har puttet og hun har kun været vågen to gange og meget kortvarigt. Han har begge gange kunne lulle hende i søvn ved at vugge hende lidt fra side til side i sengen.

Så indtil videre SUCCESS!! og jeg er så frisk som aldrig før;-)

Jeg håber det fortsat vil gå godt.

Nu er jeg lidt bekymret for at hun så bare får for vane at skulle sove i vores seng, men det tænker jeg godt vi kan leve med og på sigt kan få brudt, når hun er tanket godt op på tryghed i dobbeltsengen.

nemisis skriver:

suk med suk på,.

jeg har en datter på 9 mdr nu. Hun går derhjemme på barsel sammen med min mand, og jeg er startet arbejde for snart 1 mdr siden. Dagene går super godt, hun sover lure som hun skal, spiser fine mængder mad (selvom hun nægter ske og derfor selv spiser) og er generelt glad og smilende.

Så kommer jeg hjem og vi har an hyggelig aften, hun ammes et par gange til hygge og vi nyder nærheden. Hun spiseren pæn portion til aftensmad og lægges til at sove ved brystet omkring kl.19.30-20.00.

Hun sover så sødt, måske afbrudt af et enkelt pip, indtil kl.22.30 hvor jeg ammer igen på begge bryster. Derefter kan jeg ikke få lov at lægge hende i sin egen seng, hun vågner hver gang og stiller sig op i sengen, mens hun græder hjerteskærende. Venter jeg så vågner hun rigtigt og begynder at snakke og lege og råbe på mig. Tager jeg hende op og trøster falder hun hurtigt til ro, men lægger jeg hende i sin seng så vågner hun igen kort efter (max 30 minutter) og så kan vi starte forfra. efter to gange nægter hun at falde til ro igen uden brystet.

Tager jeg hende over i vores seng så falder hun i søvn og sover lidt længere stræk, men hun karter rundt i sengen så ingen af os forældre får sovet ordentligt når hun ligger der. Samtidig søger hun konstant brystet og bliver frustreret når hun ikke kan komme til (jeg er bgyndt at sove med bluse for at undgå at natten bliver en lang ammesession.

Jeg er ved at være nået til kogepunktet, jeg har de sidste to nætter stået op og grædt af ren frustration og træthed og i morges brød jeg helt sammen da min mand spurgte hvordan jeg havde sovet. Jeg kan ikke hænge sammen på arbejdet uden søvn, og jeg har ingen tålmodighed om natten længere, så jeg ender med at blive sur og anspændt, og så kan jeg ikke falde i søvn igen.

Jeg har nu sagt til min mand at han må tage hende i nat mellem den sene amning kl.22.30 og indtil kl.3-4 hvor hun kan få en nattetår igen. Jeg vil sove i gæsteværeklset i nat og håbe at et lidt længere søvnstræk kan give mig lidt overskud tilbage.

 

Altså jeg har også en datter på 9 måneder og hun mener bestemt hun har et kæmpe behov for natamning 

Så vidt jeg husker med de andre to så var det mest i en periode, og jeg tilskriver det alderen. Noget separationsangst? Jeg ved godt mange foreslår at droppe natamningen. Men jeg ved ikke om det virker, da jeg går overlevet igennem fasen som jeg tror det var for mine børn.

Kan din datter savne dig lidt når du er startet på arbejde? Jeg ved det ikke, men du har min dybeste medfølelse for det lyder bare så hårdt! Ville ønske jeg havde nogle råd, men fint at far kan tage delvist over 

nemisis skriver:

Dag to af natafvænning.

 

Jeg gav hende bryst ved pytning kl.20, da vi gik i seng kl.21.30 og igen kl.24. Så gik jeg i gæsteværelset og blev først vækket igen kl.6 hvor baby ville op og lege.

Hun har sovet med sin far i vores seng i nat, de har puttet og hun har kun været vågen to gange og meget kortvarigt. Han har begge gange kunne lulle hende i søvn ved at vugge hende lidt fra side til side i sengen.

Så indtil videre SUCCESS!! og jeg er så frisk som aldrig før;-)

Jeg håber det fortsat vil gå godt.

Nu er jeg lidt bekymret for at hun så bare får for vane at skulle sove i vores seng, men det tænker jeg godt vi kan leve med og på sigt kan få brudt, når hun er tanket godt op på tryghed i dobbeltsengen.

 

Så først opdateringen nu! Det lyder som et dejligt kompromis du nåede frem til med din datter 

PS. De behøver ikke blive svære at få ud af dobbeltsengen, så det ville jeg heller ikke bekymre mig om endnu. Håber du selv får lov at sove i den igen 

Christine skriver:

Så først opdateringen nu! Det lyder som et dejligt kompromis du nåede frem til med din datter 

PS. De behøver ikke blive svære at få ud af dobbeltsengen, så det ville jeg heller ikke bekymre mig om endnu. Håber du selv får lov at sove i den igen 

Haha ja jeg håber også jeg kan komme ind og sove med de andre to igen;-)

Ja det ser ud til at hun finder sig i at skise lidt ekstra fra putning til midnat og så "nøjes" med farmand indtil tidlig morgen:-) Hvis bare jeg kan få et stræk på 4/5 timer så vil jeg være markant bedre stillet end jeg har været den sidste måned med job og natamning.

Og det så jo så ud til at lykkes, så det er skønt og jeg er forhåbningsfuld:-)