Fødselsdepression

Min datter bliver 1 år om lidt. Jeg tror jeg har en fødselsdepression ... Jeg har altid været lidt fjern fra hende. Nu har jeg en større datter jeg jo kan sammenligne med. Jeg elsker hende selvfølgelig, men det er som om noget blokere. Jeg prøver fx og stå og kigge op hende når hun leger , hvor med vores store datter får jeg sådan et kærlighedssus , varm følelse, smiler for mig selv. Det kan jeg også godt med vores yngste, men jeg skal VIRKLEIG presse følelsen frem, og nogen gange får jeg den slet ikke . Og får jeg den, så er den væk ligeså hurtigt igen. Det er så frustrerende, jeg har bare prøvet og presse følelserne ud, men det kan jeg bare ikke. Jeg har evig dårlig samvittighed overfor begge børn efterhånden. Nogen gange får jeg nærmest sådan nogen anfald hvor jeg bare inde i mit hoved har lyst til og ryste og ruske mig selv til ubevidsthed! Mit ægteskab lider også under det, og jeg føler på ingen måder vi er en familie. Jeg er nærmest begyndt og skamme mig over dem , og jeg aner ikke hvorfor, for hvis der er noget og skamme sig over så er det min egen skyld og mig selv der har forårsaget det . Ja det er jo nok nærmere mig selv jeg skulle skamme mig over, og det gør jeg også!! Pt når jeg ikke presser mine følelser i anden retning, så har jeg mest lyst til at de alle forvandt for en tid.......

Kan jeg have en fødselsdepression ? Eller er jeg bare blevet psykisk syg på en eller anden måde?

Er ked af at høre du har det skidt!! Og kan ikke svare dig om det er fødselsdepression eller ej men synes fu skal gribe fat i egen  læge eller sp og få en snak så evt hjælp kan iværksættes.

Anonym skriver:

Min datter bliver 1 år om lidt. Jeg tror jeg har en fødselsdepression ... Jeg har altid været lidt fjern fra hende. Nu har jeg en større datter jeg jo kan sammenligne med. Jeg elsker hende selvfølgelig, men det er som om noget blokere. Jeg prøver fx og stå og kigge op hende når hun leger , hvor med vores store datter får jeg sådan et kærlighedssus , varm følelse, smiler for mig selv. Det kan jeg også godt med vores yngste, men jeg skal VIRKLEIG presse følelsen frem, og nogen gange får jeg den slet ikke . Og får jeg den, så er den væk ligeså hurtigt igen. Det er så frustrerende, jeg har bare prøvet og presse følelserne ud, men det kan jeg bare ikke. Jeg har evig dårlig samvittighed overfor begge børn efterhånden. Nogen gange får jeg nærmest sådan nogen anfald hvor jeg bare inde i mit hoved har lyst til og ryste og ruske mig selv til ubevidsthed! Mit ægteskab lider også under det, og jeg føler på ingen måder vi er en familie. Jeg er nærmest begyndt og skamme mig over dem , og jeg aner ikke hvorfor, for hvis der er noget og skamme sig over så er det min egen skyld og mig selv der har forårsaget det . Ja det er jo nok nærmere mig selv jeg skulle skamme mig over, og det gør jeg også!! Pt når jeg ikke presser mine følelser i anden retning, så har jeg mest lyst til at de alle forvandt for en tid.......

Kan jeg have en fødselsdepression ? Eller er jeg bare blevet psykisk syg på en eller anden måde?

Det ku godt lyde som en fødselsdepression.. Synes du skal kontakte din læge eller sundhedsplejerske, så de kan hjælpe dig med at få det bedre.. Det behøver ikke være sådan længere end højst nødvendigt..

tweety2060 skriver:

Er ked af at høre du har det skidt!! Og kan ikke svare dig om det er fødselsdepression eller ej men synes fu skal gribe fat i egen  læge eller sp og få en snak så evt hjælp kan iværksættes.

Hvem skal man kontakte så, Læge eller sp? Sp er jo afsluttet for længe siden ... 

Tøs85 skriver:

Det ku godt lyde som en fødselsdepression.. Synes du skal kontakte din læge eller sundhedsplejerske, så de kan hjælpe dig med at få det bedre.. Det behøver ikke være sådan længere end højst nødvendigt..

Tror jeg jeg bliver nødt til.... Men må indrømme jeg er bange for hvad de vil sige da jeg samtidig er "ung mor" ... Øv ........

Du kan stadig kontakte Sp selvom din datter er 1 år gammel. De vil altid hjælpe. Men jeg synes at du også skal kontakte din læge, de ved måske lidt mere om mulighederne for hjælp. God bedring med dig �� kram 

Alle kan blive ramt af depression, ung som gammel! Og det viser styrke at du søger hjælp!! 

Afsted med dig!! 

Anonym skriver:

Min datter bliver 1 år om lidt. Jeg tror jeg har en fødselsdepression ... Jeg har altid været lidt fjern fra hende. Nu har jeg en større datter jeg jo kan sammenligne med. Jeg elsker hende selvfølgelig, men det er som om noget blokere. Jeg prøver fx og stå og kigge op hende når hun leger , hvor med vores store datter får jeg sådan et kærlighedssus , varm følelse, smiler for mig selv. Det kan jeg også godt med vores yngste, men jeg skal VIRKLEIG presse følelsen frem, og nogen gange får jeg den slet ikke . Og får jeg den, så er den væk ligeså hurtigt igen. Det er så frustrerende, jeg har bare prøvet og presse følelserne ud, men det kan jeg bare ikke. Jeg har evig dårlig samvittighed overfor begge børn efterhånden. Nogen gange får jeg nærmest sådan nogen anfald hvor jeg bare inde i mit hoved har lyst til og ryste og ruske mig selv til ubevidsthed! Mit ægteskab lider også under det, og jeg føler på ingen måder vi er en familie. Jeg er nærmest begyndt og skamme mig over dem , og jeg aner ikke hvorfor, for hvis der er noget og skamme sig over så er det min egen skyld og mig selv der har forårsaget det . Ja det er jo nok nærmere mig selv jeg skulle skamme mig over, og det gør jeg også!! Pt når jeg ikke presser mine følelser i anden retning, så har jeg mest lyst til at de alle forvandt for en tid.......

Kan jeg have en fødselsdepression ? Eller er jeg bare blevet psykisk syg på en eller anden måde?

Jeg er selv lige på vippen mellem en fødselsreaktion og dep.

og har selv været møllen igennem ved lægen og fået henvisning til psykolog, men har svært ved at tage skridtet.

Tænker på om du forlænger/ forventer af dig selv at du skal elske dem på den samme måde, hvis du forstår hvad jeg mener?..

Jeg elsker begge mine piger, men på hver sin måde og har lært gennem samtaler ved lægen at det er helt normalt og okay, det betyder jo ikke at man ikke elsker den ene. 

Mange siger også at hvis det ene barn minder meget om en selv, kan det tricke en lidt, fordi man feks er lige vedholdne ( læs hysteriske )

Det betyder jo ikke på nogen måde at man nødvendigvis har en dep. men ville bare række en hånd i vejret og sige du ikke er alene om de tanker jeg læser/fornemmer du går med