Hunden fra helvede...

... Er vores ene hund nok ikke, men det er tæt på. 

For at gøre en lang historie kort, vores gamle hund dør, og efter et halv år beslutter vi os for en ny. Vi køber en skøn hvalp, lige som vi har ønsket os, vi træner den og præger den som man nu skal. Da vores hund er 7 mdr bliver vi ringet op at en hund fra samme kuld skal aflives da familien ikke vil have den mere, og vi bliver derfor spurgt om vi kan tage den...

Tynget af beskeden om at endten tager vi den i morgen, ellers bliver den aflivet, har stor betydning for vores valg. 

Vi tager imod hunden og forventer nok naivt at få en hund i stil med vores egen da de er fra samme kuld.

Men oh ve oh skræk, det gør vi ikke... Vi får en hund der er kærlig over for mennesker og vores egen hund, men fuldstændig uregerlig over for andre hunde. I snor kaster den sig frem med rejste børster og gøer så jorden ryster... Møder den hunde når den er løs i skoven, er sagen en anden, den galoperer derhen med rejste børster og gør, men med det samme den når den anden hund, stopper den, logrer og leger som en "normal" unghund. Problemet er jo bare den skræmmer livet af alle på vej derhen.

Vores egen er meget lydig, men efter den nye er kommet til er de blevet et ondt makkerpar , den følger således med når den anden løber og gøer...

Vi har snakket med vores gamle træner vi brugte til vores egen, og han konkluderer at den ikke er agressiv, det er heller ikke vores opfattelse, men den er meget usikker . Vi ved intet om de første 7 mdr af dens liv, hvordan den er socialiseret , motioneret mm. Vi modtager jo egentlig bare en 50 kg skræmme kampagne...

Nu er vi så der hvor de begge snart bliver 1 år, vores "egen" er blevet underkuet , lidt sky og spiser ikke godt mere, den anden er blevet lidt tyk og trumler alt ned...

vi motioneret begge 5 km morgen og aften og en tur i skoven der i mellem, men jeg kan ikke mere... Jeg er nervøs ved at have den med, hvordan den reagerer, om den vælter mig osv... Vi er klart nået dertil hvor vi ikke kan bunde.

Til 7. Og sidst er det jo en god og rar hund, men den kræver så meget mere end hvad vi kan tilbyde. Jeg er bange for at finde den et nyt hjem, da vi føler det er en tikkende bombe at sende videre, omvendt er den 1 år og har slet ikke haft muligheden for at vise sit fulde potentiale som en god familie hund... Vores træner kan ikke gøre mere for os, og vi overvejer nu en adgærdspsykolog som sidste forsøg inden vi må give fortabt....

Foruden de sociale problemer, så ødelægger den alt inventar i huset, også selvom vi er hjemme. Det er jo typisk tegn på kedsomhed, men jeg synes jo virkelig vi motionerer dem alt det de burde, til sammenligning er den anden hund HELT færdig og sover et par timer efter hver tur...

Nu blev indlægget rigtig langt alligevel, det må i undskylde... Havde bare virkelig brug for at lufte tankerne lidt og få det ned på skrift... Vi har været hundeejere i mange år, og det er første gang nogensinde vi virkelig føler os sat til vægs. Jeg personligt føler mig som en rigtig dårlig hundeejer der ikke kan finde ud af hvad pokker vi gør galt med den her hund, vi har prøvet næsten alt der burde virke, men lige lidt hjælper det.... 

Så skulle der sidde en derude med et godt råd, så er jeg lutter øre! 

Anonym skriver:

... Er vores ene hund nok ikke, men det er tæt på. 

For at gøre en lang historie kort, vores gamle hund dør, og efter et halv år beslutter vi os for en ny. Vi køber en skøn hvalp, lige som vi har ønsket os, vi træner den og præger den som man nu skal. Da vores hund er 7 mdr bliver vi ringet op at en hund fra samme kuld skal aflives da familien ikke vil have den mere, og vi bliver derfor spurgt om vi kan tage den...

Tynget af beskeden om at endten tager vi den i morgen, ellers bliver den aflivet, har stor betydning for vores valg. 

Vi tager imod hunden og forventer nok naivt at få en hund i stil med vores egen da de er fra samme kuld.

Men oh ve oh skræk, det gør vi ikke... Vi får en hund der er kærlig over for mennesker og vores egen hund, men fuldstændig uregerlig over for andre hunde. I snor kaster den sig frem med rejste børster og gøer så jorden ryster... Møder den hunde når den er løs i skoven, er sagen en anden, den galoperer derhen med rejste børster og gør, men med det samme den når den anden hund, stopper den, logrer og leger som en "normal" unghund. Problemet er jo bare den skræmmer livet af alle på vej derhen.

Vores egen er meget lydig, men efter den nye er kommet til er de blevet et ondt makkerpar , den følger således med når den anden løber og gøer...

 

Vi har snakket med vores gamle træner vi brugte til vores egen, og han konkluderer at den ikke er agressiv, det er heller ikke vores opfattelse, men den er meget usikker . Vi ved intet om de første 7 mdr af dens liv, hvordan den er socialiseret , motioneret mm. Vi modtager jo egentlig bare en 50 kg skræmme kampagne...

 

Nu er vi så der hvor de begge snart bliver 1 år, vores "egen" er blevet underkuet , lidt sky og spiser ikke godt mere, den anden er blevet lidt tyk og trumler alt ned...

 

vi motioneret begge 5 km morgen og aften og en tur i skoven der i mellem, men jeg kan ikke mere... Jeg er nervøs ved at have den med, hvordan den reagerer, om den vælter mig osv... Vi er klart nået dertil hvor vi ikke kan bunde.

 

Til 7. Og sidst er det jo en god og rar hund, men den kræver så meget mere end hvad vi kan tilbyde. Jeg er bange for at finde den et nyt hjem, da vi føler det er en tikkende bombe at sende videre, omvendt er den 1 år og har slet ikke haft muligheden for at vise sit fulde potentiale som en god familie hund... Vores træner kan ikke gøre mere for os, og vi overvejer nu en adgærdspsykolog som sidste forsøg inden vi må give fortabt....

Foruden de sociale problemer, så ødelægger den alt inventar i huset, også selvom vi er hjemme. Det er jo typisk tegn på kedsomhed, men jeg synes jo virkelig vi motionerer dem alt det de burde, til sammenligning er den anden hund HELT færdig og sover et par timer efter hver tur...

 

Nu blev indlægget rigtig langt alligevel, det må i undskylde... Havde bare virkelig brug for at lufte tankerne lidt og få det ned på skrift... Vi har været hundeejere i mange år, og det er første gang nogensinde vi virkelig føler os sat til vægs. Jeg personligt føler mig som en rigtig dårlig hundeejer der ikke kan finde ud af hvad pokker vi gør galt med den her hund, vi har prøvet næsten alt der burde virke, men lige lidt hjælper det.... 

 

Så skulle der sidde en derude med et godt råd, så er jeg lutter øre! 

 

Selv om hundene er fra samme kuld er det ingen garanti for at de er ens på nogen måder.

nu siger du at i motionerer dem meget, men hvad med at aktivere mentalt? Lær dem at gå spor osv. Og så vil jeg bestemt anbefale hundetræning til den nye når nu den er ligeglad med sin fører.

det at hunden kaster sig frem i linen kan betyde mange ting, den tager over og forsvarer fordi den ikke stoler på at i har styr på situationen.

den kan være territorialt aggressiv: vores jrt kan så absolut ikke fordrage andre hanhunde, i hvert fald ikke så længe de har deres kugler endnu. Vores vil bestemme og styre slagets gang, og får han ikke lov bliver han en bette satan. Så han leger stort set kun med piger.

set kan også være iver, hunden har bare totalt misforstået sit eget sprog..

ydfaldende kan også være tillært hvis hunden er blevet holdt meget når andre hunde er kommet forbi...

uanset hvad, så kræver det træning - vi har brugt meget tid på vores og 7 ud af 10 gange kan vi passere uden lyd, men det mindste piv fra den anden hund og vores bliver gal.

her agerer jeg ved at løfte op i selen så han mister fodfæste og sige bestemt nej - det virker - men det skal være med det samme, så han kombinerer sit eget udfald med det ubehagelige ved ikke at have fodfæste.. Det gør ikke ondt på ham og han bliver ikke kuet af det (faktisk glemmer den hund meget hurtigt - i hvert fald det han ikke må :-P)

men altså - træning - og jeg må indrømme at jeg vil sige at du skal finde en politihunde klub, de VED hvad de har med at gøre... 

fo82 skriver:

Selv om hundene er fra samme kuld er det ingen garanti for at de er ens på nogen måder.

nu siger du at i motionerer dem meget, men hvad med at aktivere mentalt? Lær dem at gå spor osv. Og så vil jeg bestemt anbefale hundetræning til den nye når nu den er ligeglad med sin fører.

det at hunden kaster sig frem i linen kan betyde mange ting, den tager over og forsvarer fordi den ikke stoler på at i har styr på situationen.

den kan være territorialt aggressiv: vores jrt kan så absolut ikke fordrage andre hanhunde, i hvert fald ikke så længe de har deres kugler endnu. Vores vil bestemme og styre slagets gang, og får han ikke lov bliver han en bette satan. Så han leger stort set kun med piger.

set kan også være iver, hunden har bare totalt misforstået sit eget sprog..

ydfaldende kan også være tillært hvis hunden er blevet holdt meget når andre hunde er kommet forbi...

 

uanset hvad, så kræver det træning - vi har brugt meget tid på vores og 7 ud af 10 gange kan vi passere uden lyd, men det mindste piv fra den anden hund og vores bliver gal.

her agerer jeg ved at løfte op i selen så han mister fodfæste og sige bestemt nej - det virker - men det skal være med det samme, så han kombinerer sit eget udfald med det ubehagelige ved ikke at have fodfæste.. Det gør ikke ondt på ham og han bliver ikke kuet af det (faktisk glemmer den hund meget hurtigt - i hvert fald det han ikke må :-P)

men altså - træning - og jeg må indrømme at jeg vil sige at du skal finde en politihunde klub, de VED hvad de har med at gøre... 

Vi snakker en kastreret han, som også har vist sig at være meget teriroriel, han vogter hegnet så at sige og gøer uafbrudt hvis ikke vi er ude og stoppe det. Mental udfordring får de begge, men vi kunne nok gøre mere ud af det, de går spor en gang om ugen og Aqua træner ligeledes en gang om ugen. Det er naturligvis en mulighed at prøve et andet træningssted, vi har en schæfer klub i nærheden , som måske kan hjælpe men ikke en decideret politi hundeskole... Det der er frustrerende er nok mest de 7 meget vigtige måneder i dens liv, hvor vi ikke aner hvad der er sket, i forbindelse med fysisk / psykisk / social prægning.