Katia Juul Skovgaard skriver:
Vi oplevede det i februar i år.
Victors feber var steget hen over natten på trods af panodil, så han lå hele søndagen med 40,4 
Han vil på et tidspunkt have lidt at drikke, så han får en tår juice. Han laver mærkelig grimasse og begynder så ellers at krampe.
Manden sidder med ham på skødet og jeg har læst man skal ringe 112, så det gør jeg. Han sender en ambulance med det samme, da Victor stadig kramper.
De ankommer efter 6 min og der bliver givet stesolid. Han giver et skrig, men kramper så igen. De giver igen stesolid, men denne gang kan de ikke bryde krampen.
Nu må ambulance-folkene ikke give mere, så vi bliver gennet i ambulancen hvor en lægebil støder til.
Victor kramper stadig og der gives yderligere stesolid uden virkning.
Vi ankommer til Herlev, der er et hav af mennesker. Han får en masse medicin, men intet virker 
Til sidst kommer en anæstesi-læge ind og de lægger ham i respirator da al den medicin kan påvirke hans vejrtrækning. De vælger respirator så de kan kontrollere vejrtrækningen og samtidig kan den medicin der gives inden man lægger folk i respirator stoppe kramperne, da de får musklerne til at slappe af.
Så ligger min lille mand der. Han har fået 3 drop, 1 i armen, 1 i hånden og 1 i foden.
De frygter meningitis, så han sættes i behandling.
Vi overføres til intensiv på Riget. Han kramper ikke længere og skal nu sove "rusen" ud (Falckredderen sagde han havde fået så meget medicin at en voksen mand ville være rundtosset).
Vi kommer retur til Herlev dagen efter, hvor der tages prøver for meningitis. De var heldigvis negative 
Vi får fortalt feberkramper som ofte varer et par minutter, Victor kramper i 2 timer Det er en "normal" børnesygdom som mange oplever, han er en af dem der oplever de længerevarende kramper.
Vi er efterfølgende blevet tilbudt efterundersøgelser og var i april og juni til undersøgelse, den sidste var for at udelukke epilepsi. De kan dog nok kun konkludere at det var en voldsom omgang han/vi var igennem.
Jeg HADER feberkramper og jeg håber aldrig nogensinde jeg skal opleve ham få dem igen, hverken korte eller lange.
Jeg har stadig svært ved at tænke, tale og skrive det, så jeg har måske slet ikke svaret på dit spørgsmål. I så fald undskylder jeg for den lange roman 
