Hjælp til putning

min søn på to år har altid været svær at putte og har aldrig kunne falde i søvn selv. Det har i et lang stykke tid taget en time fra han bliver lagt i sengen til han sover, og der har jeg så siddet inde på hans værelse. Nu har han så lært at kravle over tremmesengen og det har efterhånden resulteret i mange styrt ned fra sengen både om aftenen, natten og om morgenen. Jeg har derfor valgt at fjerne den ene side på tremmesengen, men det betyder at han konstant rejser sig når han bliver lagt i seng. Han bliver lagt ca 19.30 men sover nu først mellem 22-23 og jeg begynder godt nok at miste tålmodigheden med ham. Når han rejser sig følger jeg ham hen i seng igen, men lige så hurtigt som han bliver lagt rejser han sig op. Sidst på aftenen bliver han så rigtigt træt og skriger meget ulykkeligt, så det ender altid med at jeg sætter mig på kanten af sengen, og så går der ca 15 minutter før han sover. Hvis jeg starter med at sætte mig på sengekanten når han bliver lagt, tror han at vi skal lege. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at sove. Er der nogle der har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre? 

Jeg er alene med ham her i sommerferien, så der er ikke nogen til at tage over når jeg begynder at miste tålmodigheden.. 

Lilott skriver:

min søn på to år har altid været svær at putte og har aldrig kunne falde i søvn selv. Det har i et lang stykke tid taget en time fra han bliver lagt i sengen til han sover, og der har jeg så siddet inde på hans værelse. Nu har han så lært at kravle over tremmesengen og det har efterhånden resulteret i mange styrt ned fra sengen både om aftenen, natten og om morgenen. Jeg har derfor valgt at fjerne den ene side på tremmesengen, men det betyder at han konstant rejser sig når han bliver lagt i seng. Han bliver lagt ca 19.30 men sover nu først mellem 22-23 og jeg begynder godt nok at miste tålmodigheden med ham. Når han rejser sig følger jeg ham hen i seng igen, men lige så hurtigt som han bliver lagt rejser han sig op. Sidst på aftenen bliver han så rigtigt træt og skriger meget ulykkeligt, så det ender altid med at jeg sætter mig på kanten af sengen, og så går der ca 15 minutter før han sover. Hvis jeg starter med at sætte mig på sengekanten når han bliver lagt, tror han at vi skal lege. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre for at få ham til at sove. Er der nogle der har nogle gode råd til hvad jeg kan gøre? 

Jeg er alene med ham her i sommerferien, så der er ikke nogen til at tage over når jeg begynder at miste tålmodigheden.. 

Herhjemme har vi også kæmpet en årelang kamp med søvn og det at falde i søvn selv. Vi gjorde det at og nu er det ret svært og det tog lang tid - men det handlede om at ramme præcis det tidspunkt hvor hun var træt nok til at sove selv, og ja det var virkelig svært i starten men hurtigt lærte vi at se de små bitte tegn også var det ellers i seng med det samme. nogen gange klokken 19 andre gange klokken 20. Og op til puttetid kørte vi dagligdagen i slowmotion ALT foregik bare i et laaaangsomt tempo. TV, tablet, mobil alt der kunne stimolere var forbudt.

Vi sad hos hende og var drøn kedelige - Det eneste der blev sagt efter vi havde kysset og sunget var godnat. vi kiggede ikke på hende sagde bare godnat og kigge ud i luften. I starten ville hun også lege men efter et par hårde dage var vi godt nok for kedelige også faldt hun i søvn. Det blev aldrig helt let men vi gik var 3-4 timers putning til 20-30 minutter. Og det kan man leve med når man før i tiden brugte så lang tid på det.

Held og lykke med projektet det er benhårdt arbejde men givet godt ud når man er på den anden side.

knus

Jeg har også altid måttet være i værelset ved min pige, har så bare taget konsekvensen og fået stillet en stol og en seng ind ved siden af hendes. Hun vil helst fysisk kontakt (holde hånd), men en overgang sad jeg og læste i stolen ved siden af. Hun fik så også lov til at ligge og læse lidt, fx 3 pixie bøger og så skulle hun sove. Ingen snak eller øjenkontakt, jeg læste videre og bad hende lægge sig ned og lukke øjnene hvis hun forsøgte noget. Fordi jeg var så tæt på kunne jeg tage det i opløbet, tror hvis først de er oppe, så er det skidesjovt, og så kører adrenalinen.

En overgang da hun var 2,5 kom hun på nyt værelse, og pga nyhedens interesse synes hun i nogle måneder at det var sjovt st ligge alene. Så læste hun bøger og slukkede selv lyset. Kom selvfølgelig også af og til ind i stuen til os, men det var ikke slemt. Men så da det ikke var spændende mere, gik det i sig selv igen. Vi kæmpede ikke for at bevare det da der samtidig skete en masse ting (BH-start, lillebror).

Nu pga lillebror er jeg ret træt, og bruger derfor tiden til lige selv at hvile mig lidt. Så vi går i seng sammen, og så vækker far mig hvis den lille skal spise. Hun forsøger stadig ind imellem st få gang i en samtale, men får bare at vide at hvis hun ikke lægger sig til at sove så går jeg et andet sted hen fordi jeg vil sove, så det tager sjældent mere end 10-15min.

Jeg ved godt mange vil sige "tag kampen" osv, men lige på det punkt tænker jeg at det er nemmere at finde den løsning der virker, for søvn er så vigtig en ting for at de fungerer, og jeg kan godt leve med lige at bruge en smule tid på det - alternativet var at jeg sad inde i stuen og så tv/Ipad.

Men det var måske værd at kigge på hvor længe han sover til middag?