Jeg blev sat igang 41+3. 2 cm åben og 1 1/2 cm livmoderhals tilbage.
Jeg fik en pille mandag kl 12 samt en hindeløsning.
Omkring kl 22 begynder det at spænde i min mave - det gør ikke ondt.
I løbet af natten tager det til og jeg får små veer med alt mellem 3 og 16 minutter i mellem. Jeg bliver undersøgt næste morgen kl 9 og jeg har ikke åbnet mig ydereligere og livmoderhalsen er heller ikke udslettet. Jeg får kørt en strimmel og veerne tager stadig til i styrke. Jeg bliver sendt hjem i mangel på sengepladser.
Kl 14 tager vi tilbage til sygehuset hvor vi lander ca 15:30. Jeg bliver undersøgt og der er stadig ikke sket mere. Jeg kan holde veerne ud som stadig er uregelmæssige.
Jeg er ikke i aktiv fødsel men bliver alligevel indlagt på fødestue. Jeg får en emsig jordemoder som ikke mener at jeg er i fødsel. Hun beslutter at se tiden an indtil vagtskifte.
Kl 16:30 kommer der ny jordemoder og jordemoderstuderende. De undersøger mig og der er stadig ikke sket det store. De beslutter dog alligevel at forsøge at tage vandet. Det lykkedes ca kl 17. Mine veer tager kraftigt til og jeg har nu regelmæssige veer med 1 minuts mellemrum. Halvanden time senere bliver jeg igen undersøgt og jeg er nu næsten 9 cm åben!!! Altså jeg åbnet mig 7 cm på halvanden time. 1 time senere bliver jeg igen undersøgt og jeg er fuldt åben og jeg har fået presseveer. Min datter er dog ikke nede i bækkenet, så jeg er ikke klar til at føde endnu. Ca 20 minutter senere kan jeg altså ikke lade vær med at presse med, og jordemoderen bliver noget overrasket over at se et hovede mellem benene når jeg presser med. 12 minutter og 4 presseveer senere er min datter født. 3 1/2 time i aktiv fødsel.
Jeg er slet ikke bange for at blive sat igang en anden gang. Det eneste negative jeg kan komme i tanke om er det dumme udstyr jeg konstant skulle have på for at måle babys hjertelyd under hele fødslen. Jeg følte mig en smule låst fast, da jeg ikke rigtig kunne bevæge mig frit :-)
Anmeld
Citér