Jeg var den første i min vennekreds, hos min kæreste var der et par der havde. På min side valgte jeg en del fra og har med tiden fået en masse nye som alle har børn, hvilket er dejligt. Min bedste og ældste veninde har taget rollen som bonus moster og er der for vores søn og os på alle tænkelige måder, hun er uundværlig.
min kærestes venner var på ingen måde forstående og voldte mange problemer, de havde ingen respekt for at vi som familie havde brug for tid sammen og at vores søn havde brug for en far og ofte bukkede min kæreste under for deres Press og valgte sjov med vennerne frem for tid med sin familie og vi endte med for en tid at være fra hinanden. Heldigvis kom han på bedre tanker. Nu har flere af hans venner så også fået børn og more mig lidt over hvor lidt de kan og hvor hårdt de har det og særligt hvor meget især hans veninder brokker sig over deres kæresters manglede priotering af familie livet.
Anmeld
Citér