IUI første forsøg .. Og nu venter vi ...

Jeg synes ellers, jeg var blevet rigtig god til at håndtere de 14 dages ventetid mellem ÆL og mens, da vi bare prøvede selv hjemmefra, men nu hvor vi endelig er igang med behandlingen, kan jeg konstatere, at jeg igen er ved at gå fuldstændig op i limningen, og mærker alle mulige og umulige symptomer, som sikkert i virkeligheden bare skyldes den burger, jeg åd igår ...

Jeg blev insemineret i fredags for første gang, og synes det var en totalt syret oplevelse - at gå fra "normal" til "totalt-udspilet-og-mens-starter-lige-om-lidt" var virkelig funky! Den udspilede følelse forsvandt stille og roligt i løbet af dagen, men jeg har ikke kunnet lægge det fra mig siden, at måske det faktisk lykkes denne gang, nu hvor vi VED, at der har været en ÆL (jeg har mild PCO), og at der er kommet en gevaldig portion sæd op, klar til at tage imod ... 

Pyyyh, hvor er 14 dage bare *virkelig* lang tid lige pludselig!!

Er der ikke nogen, der har lyst til at dele deres IUI-historier? Hvordan var det for jer at gå igennem, og virkede behandlingen? Er der evt. nogen, der har lyst til at følges?

Chellie skriver:

Jeg synes ellers, jeg var blevet rigtig god til at håndtere de 14 dages ventetid mellem ÆL og mens, da vi bare prøvede selv hjemmefra, men nu hvor vi endelig er igang med behandlingen, kan jeg konstatere, at jeg igen er ved at gå fuldstændig op i limningen, og mærker alle mulige og umulige symptomer, som sikkert i virkeligheden bare skyldes den burger, jeg åd igår ...

Jeg blev insemineret i fredags for første gang, og synes det var en totalt syret oplevelse - at gå fra "normal" til "totalt-udspilet-og-mens-starter-lige-om-lidt" var virkelig funky! Den udspilede følelse forsvandt stille og roligt i løbet af dagen, men jeg har ikke kunnet lægge det fra mig siden, at måske det faktisk lykkes denne gang, nu hvor vi VED, at der har været en ÆL (jeg har mild PCO), og at der er kommet en gevaldig portion sæd op, klar til at tage imod ... 

Pyyyh, hvor er 14 dage bare *virkelig* lang tid lige pludselig!!

Er der ikke nogen, der har lyst til at dele deres IUI-historier? Hvordan var det for jer at gå igennem, og virkede behandlingen? Er der evt. nogen, der har lyst til at følges?

Jeg synes også vente tiden er værre end da vi prøvede selv. Jeg skal insemineres imorgen for anden gang. 1 gang lykkedes det jo desværre ikke. Så nu håber vi at det lykkes denne gang held og lykke

Jeg krydser fingre for succes til jer denne gang!  Jeg så godt din anden tråd, og jeg kender virkelig følelsen - Hvorfor skal -alle- andre blive gravide nu, hvor vi ikke selv kan?? Jeg er simpelthen begyndt at fjerne alle de gravide venner og bekendte fra mit news feed på facebook, fordi jeg ikke magter at se på deres succes-historier hele tiden.. Hvis det bare var en enkelt eller to, men nej - jeg synes, at jeg i snart to år har haft en kontinuerlig strøm af mindst fem eller seks venner eller bekendte som var gravide ad gangen.. Så snart den ene havde født, annoncerede næste par deres graviditet... Der er ingen retfærdighed til... 

Chellie skriver:

Jeg krydser fingre for succes til jer denne gang!  Jeg så godt din anden tråd, og jeg kender virkelig følelsen - Hvorfor skal -alle- andre blive gravide nu, hvor vi ikke selv kan?? Jeg er simpelthen begyndt at fjerne alle de gravide venner og bekendte fra mit news feed på facebook, fordi jeg ikke magter at se på deres succes-historier hele tiden.. Hvis det bare var en enkelt eller to, men nej - jeg synes, at jeg i snart to år har haft en kontinuerlig strøm af mindst fem eller seks venner eller bekendte som var gravide ad gangen.. Så snart den ene havde født, annoncerede næste par deres graviditet... Der er ingen retfærdighed til... 

Du har helt ret. Jeg redigerede også mine venner idag, så det er begrænset hvad jeg ser fra dem af. Jeg kan slet ikke lige nu. Det er bare alle. Nogle dage ender jeg bare i et sort hul. Jeg var så uheldig at teste positiv og miste 3 dage efter. Lige inden vi skulle begynde i behandling. Det tog rigtig hårdt på mig. Og lige nu går jeg bare i zombie mode synes jeg. Det må snart være vores tur. Min man afleverer sæd prøver med 100 mill. Celler efter oprensning. Så er så ked af at min krop bare ikke vil samarbejde. 

nullermand15 skriver:

Du har helt ret. Jeg redigerede også mine venner idag, så det er begrænset hvad jeg ser fra dem af. Jeg kan slet ikke lige nu. Det er bare alle. Nogle dage ender jeg bare i et sort hul. Jeg var så uheldig at teste positiv og miste 3 dage efter. Lige inden vi skulle begynde i behandling. Det tog rigtig hårdt på mig. Og lige nu går jeg bare i zombie mode synes jeg. Det må snart være vores tur. Min man afleverer sæd prøver med 100 mill. Celler efter oprensning. Så er så ked af at min krop bare ikke vil samarbejde. 

Det er heller ikke til, når man er så tæt på at være i mål, og så var det bare en nitte  Sådan en havde jeg sidste sommer, så det er jeg så småt ved at være ovre nu (så meget, man nu kommer det..). Men hvor jeg synes, jeg havde vænnet mig til ventetiden, så er min hjerne da gået i total baglås nu, hvor chancen er måske bare en lille bitte smule større end normalt. Det er noget rigtig skidt, for jeg ved jo, hvor ked af det, jeg bliver, når det så går op for mig at det bare var indbildning det hele ...  Den dér konstante følelse af "sker der noget, eller skal jeg bare slå en prut?"

Chellie skriver:

Det er heller ikke til, når man er så tæt på at være i mål, og så var det bare en nitte  Sådan en havde jeg sidste sommer, så det er jeg så småt ved at være ovre nu (så meget, man nu kommer det..). Men hvor jeg synes, jeg havde vænnet mig til ventetiden, så er min hjerne da gået i total baglås nu, hvor chancen er måske bare en lille bitte smule større end normalt. Det er noget rigtig skidt, for jeg ved jo, hvor ked af det, jeg bliver, når det så går op for mig at det bare var indbildning det hele ...  Den dér konstante følelse af "sker der noget, eller skal jeg bare slå en prut?"

Ja jeg tror bare ikke det bliver nemmere (i hvert fald ikke for mit vedkommende) har bare været totalt opgivende idag. Håber jeg er ved bedre mod imorgen når jeg er blevet insemineret  

Og ellers kan du måske bruge det lille psykologiske trick, som jeg selv benytter mig af; at hvis kan kan få succes med at bilde mig selv ind, at det aldrig kommer til at ske, så gør det ikke så ondt når det ikke lykkes. Jeg ved ikke, om det kunne virke for dig, men det tager det værste af brodden for mig. 

Uamset, så håber jeg virkelig, det lykkes for jer denne gang!