Jeg vil se livet iden idyl filter :-)

MIT BILLED KOMMER NÅR JEG KOMMER PÅ FRA PC...Hej.I en verden, hvor man kan få ens familieliv, til at se idyllisk ud, skal vi have en tråd der fortæller hvordan livet med bør virkelig er.Kom med jeres bedste forklaringer og gerne billeder, af hvad der ligger bag det idylliske familieliv.

fejl

Vil du se liver uden filter, så kom hjem og besøg os  

Lige pt er jeg on off sengeliggende pga rygproblemer, min mand arbejder vold meget og min datter er en duracel kanin på speed

Der kunne trænges til at blive ryddet op, støvsuget, lagt vasketøj på plads og ja hvad ved jeg.... 

Og livet med børn uden filter? Det er fucking hårdt. Ja hun er skøn og det hele værd, men for dælen da hvor kan hun drive mig helt derud hvor jeg er ved at gå hjemmefra. Er først så småt begyndt at sove igennem om natten, og stadig langt fra hver nat, og hun bliver altså 5 om lidt. Og hvor er hverdagen bare fyldt med bekymringer om alt omkring det lille barn.

Dem der siger det er en dans på roser..... Lyver......

Tror mit liv er det samme med og uden filter. Måske jeg har haft børn i så mange år, så jeg slet ikke kan huske at det er hårdt for det er bare virkeligheden 

Men hjemmer ligner ofte en krigszone, i sidste uge var vi begge bundet op på arbejde så vi til sidst ikke havde mere rent tøj til den midterste (han har åbenbart færrest stykker tøj).

Jeg har mange smerter i min fod, og bruger så og sige dens kapacitet til at have mig oprejst på arbejde og når jeg laver mad, så reste. Af tiden sidder jeg ned og føler mig som en strandet hval der har ondt af sig selv.

Kæresteriet er reduceret til synkron sovning på sofaen efter 20.

Men ellers er det faktisk rosenrødt og jeg elsker hvert minut med ungerne, og jeg ser frem til ferie lige om lidt hvor jeg kan opleve at blive irriteret på dem fordi jeg så er sammen med dem 24/7 og ikke bruger surheden på arbejdet 

Np ja og så har jeg en præteen her hjemme og vi skiftes til at vende det hvide ud af øjnene af hinanden, men hold da op hvor er jeg bare så pisse stolt af hende, og vi overvejer seriøst at købe et haglgevær.

Når min søn om morgenen vågner så er det første han gør at tage storesøsters prinsessekjole og diadem på, det render han så rundt i indtil han skal have rigtigt tøj på, og det foregår altid under høje protester, har overvejet simpelthen at sende ham i dagpleje iført det 

Vores datter fylder 1 år her den 28. juni. Det har bare været det hårdeste år i vores liv.

Det er generelt rosenrødt.... Når hun sover.

Vi kan ikke få hende til at spise aftensmad, så oftest får hun bare en kop yoghurt inden sengetid. 

Vi må oftest høre på at hun græder/skriger sig selv i søvn, på trods af alt bliver gjort på samme måde hver dag på klokkeslæt næsten. Det er hårdt og slider på det der vist nok hedder forholdet, hvis jeg husker rigtigt..

Derudover skal jeg snart starte på arbejde og er faktisk lidt nervøs for om jeg kan klare det lige så godt som før. Samt vi fik nyt system lige inden jeg gik på barsel. Men snakkede med min leder om at lige komme ind og snuse igen, men næ nej, jeg kendte jo det hele.

Men når dagen går på hæld og vi har fået puttet vores datter har vi lidt tid til at slappe af og huske på at vi valgte at få et barn sammen med hinanden fordi vi elsker hinanden og elsker vores datter over alt på jorden.

Det startede for tre år siden efter en halvhård graviditet. Amningen gik i vasken, ungen fik kolik og havde hold i ryggen efter fødslen = konstant gråd og skrig 24/7 i 4 mdr!!!

Derefter gik det lidt bedre, men drengen var sensitiv og kunne ikke sove andre steder end derhjemme, så det sociale liv var ligesom begrænset til kl 17-19, resten af tiden foregik bare derhjemme i isolation.

Da han blev 2 år, begyndte trodsalderen, som de fleste af os jo kender til med skrig, skrål, hysteriske anfald og en hel del NEEEEJ'er fra både forældre og barn!

Nu er han lige knap 3 år, nej'erne er blevet til endnu flere, de hysteriske anfald er der heller ikke mangel på, og diskussionerne er efterhånden hverdag...

Lillebror kom til for 4 mdr siden, han er dejlig nem i forhold til, så det er jo luksus, dog mener han at det der med kæreste-tid til mor og far om aftenen, det er bestemt ikke nødvendigt, og han har valgt at alliere sig med storebror, så den står på "NEJ, jeg vil ikke i seng, jeg skal ikke sove nu" fra storebror og "Jeg begynder at brokke mig højlydt, hvis ikke I går tur med mig i hele huset de næste par timer" fra lillebror...

Far er alvorligt udfordret på tålmodigheden og mor er kronisk bekymret og nervøs for at ungerne skal komme til skade, blive syge eller det der er værre.

Så konklusionen må være:

Et liv med børn uden filter, er et liv fyldt med skrig, skrål, trodsighed, diskussioner, bekymringer og absolut mangel på alt hvad der definere et parforhold!!

Men er det så det værd? JAAAAA! At se sine børn smile til én, komme med guldkorn fra deres uskyldige og uvidende verden, og få en stor krammer fra dem, når man henter fra dagplejen.... Det er dét, det hele handler om, og derfor man glædeligt finder sig i ovenstående negative sider