Tage fat i arm

Nu læste jeg en tråd om en frustreret mor som havde brug for redskaber til sin håndtering af hendes 3 årige. Hun skriver at hun havde taget fat i barnet og snakket med store bogstaver .. Der er så en der skriver at hun decideret får ondt i maven af indlægget og at man skal behandle børn ordentligt! 

Jeg må indrømme det slet ikke var mine tanker da jeg læste ... Jeg har også taget fat i mit barns arm Mens jeg sætter mig i øjenhøjde med barnet og understreger noget, fx hvis mit barn enten har gjort noget mod et andet barn , eller jeg som moren her, simpelthen har mistet tålmodigheden. Jeg får det helt sikkert dårligt, men må indrømme jeg ikke føler jeg har begået overgreb eller noget i den dur. 

Men hvad tænker i andre? 

Anonym skriver:

Nu læste jeg en tråd om en frustreret mor som havde brug for redskaber til sin håndtering af hendes 3 årige. Hun skriver at hun havde taget fat i barnet og snakket med store bogstaver .. Der er så en der skriver at hun decideret får ondt i maven af indlægget og at man skal behandle børn ordentligt! 

Jeg må indrømme det slet ikke var mine tanker da jeg læste ... Jeg har også taget fat i mit barns arm Mens jeg sætter mig i øjenhøjde med barnet og understreger noget, fx hvis mit barn enten har gjort noget mod et andet barn , eller jeg som moren her, simpelthen har mistet tålmodigheden. Jeg får det helt sikkert dårligt, men må indrømme jeg ikke føler jeg har begået overgreb eller noget i den dur. 

Men hvad tænker i andre? 

Jeg er fuldstændig enig med dig... 

Jeg har da osse taget fat i mine børns arme for at "sætte dem på plads" så de ikke smutter fra mig igen. 

Det er ikke fordi jeg napper, niver i armen eller gir dem mærker 

Anonym skriver:

Nu læste jeg en tråd om en frustreret mor som havde brug for redskaber til sin håndtering af hendes 3 årige. Hun skriver at hun havde taget fat i barnet og snakket med store bogstaver .. Der er så en der skriver at hun decideret får ondt i maven af indlægget og at man skal behandle børn ordentligt! 

Jeg må indrømme det slet ikke var mine tanker da jeg læste ... Jeg har også taget fat i mit barns arm Mens jeg sætter mig i øjenhøjde med barnet og understreger noget, fx hvis mit barn enten har gjort noget mod et andet barn , eller jeg som moren her, simpelthen har mistet tålmodigheden. Jeg får det helt sikkert dårligt, men må indrømme jeg ikke føler jeg har begået overgreb eller noget i den dur. 

Men hvad tænker i andre? 

Selvfølgelig skal man ikke tage hårdt fat i børn. Men synes bestemt ikke det gør noget at man lige markere og siger "nu er det slut! Nu er min grænse nået!"

Jeg har selv to små børn og ved hvor frusterende det engang imellem kan være når de er i dårligt humør begge to, på samme tid. Og der er desværre ikke altid tid til at kunne sætte sig ned og forklare at det må h*n ikke. Nogle gange går det stærkt og jeg kan snakke med en hård tone og sige "nu er det slut". Det acceptere mine børn.

Synes ikke børn skal have lov at te sig som det passer dem, og tror bestemt ikke børn tager skade af at man engang imellem er hård og kontant.

Anonym skriver:

Nu læste jeg en tråd om en frustreret mor som havde brug for redskaber til sin håndtering af hendes 3 årige. Hun skriver at hun havde taget fat i barnet og snakket med store bogstaver .. Der er så en der skriver at hun decideret får ondt i maven af indlægget og at man skal behandle børn ordentligt! 

Jeg må indrømme det slet ikke var mine tanker da jeg læste ... Jeg har også taget fat i mit barns arm Mens jeg sætter mig i øjenhøjde med barnet og understreger noget, fx hvis mit barn enten har gjort noget mod et andet barn , eller jeg som moren her, simpelthen har mistet tålmodigheden. Jeg får det helt sikkert dårligt, men må indrømme jeg ikke føler jeg har begået overgreb eller noget i den dur. 

Men hvad tænker i andre? 

Jeg vil ikke forholde mig til tråden du henviser til, så det jeg nu skriver er hverken en positiv eller negativ kritik af den pågældende mor.

Jeg synes der er utrolig stor forskel på hvordan og hvorfor man tager fat i et barn. Jeg har selv en dreng der kan have rigtig svært ved at lytte når han skal have "anvisninger". Og her er det altså min erfaring at det kan hjælpe ham hvis jeg rører ham fysisk. Det kan fx være ved at jeg lægger en hånd på hans skulder når jeg igen skal sige til ham at han skal tage tøj på. Det kan også være ved at tage fat i hans arm. Jeg tænker at det godt nogengange kan virke voldsomt for andre forældre, at jeg tager fat i hans arm, vender ham mod mig og siger "Nu skal du altså høre efter hvad jeg siger", men jeg tager jo aldrig fat i ham så det gør ondt. Og det er faktisk heller ikke for at manifestere min fysiske overlegenhed. Han flakker bare utroligt nemt, og så hjælper den fysiske berøring ham.

Hvis vi skal fortælle ham om noget han har gjort der ikke var så godt, er det også ofte en stor fordel, hvis der er fysisk kontakt imellem os. Fx ved at han sidder på skødet. Det er som om han bedre kan lytte og forstå, hvis han også mærker os fysisk.

Bshizzle skriver:

Jeg er fuldstændig enig med dig... 

Jeg har da osse taget fat i mine børns arme for at "sætte dem på plads" så de ikke smutter fra mig igen. 

Det er ikke fordi jeg napper, niver i armen eller gir dem mærker 

Nej det er også det jeg tænker... Når jeg har gjort det, så har det også blot været for lige og komme igennem til mit barn, og samtidig sætter jeg mig for det meste også på hug hvor jeg efterfølgende forklare hvorfor jeg bliver vred eller lign. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig skal man ikke tage hårdt fat i børn. Men synes bestemt ikke det gør noget at man lige markere og siger "nu er det slut! Nu er min grænse nået!"

Jeg har selv to små børn og ved hvor frusterende det engang imellem kan være når de er i dårligt humør begge to, på samme tid. Og der er desværre ikke altid tid til at kunne sætte sig ned og forklare at det må h*n ikke. Nogle gange går det stærkt og jeg kan snakke med en hård tone og sige "nu er det slut". Det acceptere mine børn.

Synes ikke børn skal have lov at te sig som det passer dem, og tror bestemt ikke børn tager skade af at man engang imellem er hård og kontant.

Det samme jeg tænker. Her er det for ligesom lige og "vække" mit barn fra et skaberi anfald, eller hvis barnet virkelig har gjort noget jeg ikke tolerer, som fx slår sin mindre søskende eller et andet barn når man kommer og hentet i bh eller sådan i den stil. Og der kommer SELVFØLGELIG ingen mærker eller noget! Det er ikke noget der gør ondt vil jeg understrege. Bare for ligesom og slå en streg i sandet. Hertil og IKKE længere. 

Jeg er Helt enig med dig. Jeg har også taget fat i min søn på 3's arm, sat mig i øjen højde og sagt noget med understreget stemme. Barnet skal ogaå vide at det er mor/far der bestemmer synes jeg, og jeg synes ikke man skal styres af et barn på f.eks. 3 år. 

Og som nogen andre skrev, jeg synes heller ikke at det er overgreb. Selvfølgelig må og skal man IKKE råbe af barnet, eller gøre noget ondt og som gør ondt på barnet det ved alle jo. Men at tage fat i armen og sætte sig i øjen højde og sige noget til barnet i fast og ordenlig tone, er ok :-)

Pikku Myy skriver:

Jeg vil ikke forholde mig til tråden du henviser til, så det jeg nu skriver er hverken en positiv eller negativ kritik af den pågældende mor.

Jeg synes der er utrolig stor forskel på hvordan og hvorfor man tager fat i et barn. Jeg har selv en dreng der kan have rigtig svært ved at lytte når han skal have "anvisninger". Og her er det altså min erfaring at det kan hjælpe ham hvis jeg rører ham fysisk. Det kan fx være ved at jeg lægger en hånd på hans skulder når jeg igen skal sige til ham at han skal tage tøj på. Det kan også være ved at tage fat i hans arm. Jeg tænker at det godt nogengange kan virke voldsomt for andre forældre, at jeg tager fat i hans arm, vender ham mod mig og siger "Nu skal du altså høre efter hvad jeg siger", men jeg tager jo aldrig fat i ham så det gør ondt. Og det er faktisk heller ikke for at manifestere min fysiske overlegenhed. Han flakker bare utroligt nemt, og så hjælper den fysiske berøring ham.

Hvis vi skal fortælle ham om noget han har gjort der ikke var så godt, er det også ofte en stor fordel, hvis der er fysisk kontakt imellem os. Fx ved at han sidder på skødet. Det er som om han bedre kan lytte og forstå, hvis han også mærker os fysisk.

Det var måske også dumt og trække en anden tråd med "ind" i min. Er ikke interesseret i at dunke nogen i hovedet, så tak for du lige understreger det 

vores ældste har det faktisk ligesådan, og her bliver konfrontationer og forklaringer også givet mens barnet er på skødet . På den måde kan jeg mærke og se at mit barn lytter og forstår på en helt anden måde, og vi kan få en rigtig god "dialog" (barnet er kun knap 4 år) 

Anonym skriver:

Det samme jeg tænker. Her er det for ligesom lige og "vække" mit barn fra et skaberi anfald, eller hvis barnet virkelig har gjort noget jeg ikke tolerer, som fx slår sin mindre søskende eller et andet barn når man kommer og hentet i bh eller sådan i den stil. Og der kommer SELVFØLGELIG ingen mærker eller noget! Det er ikke noget der gør ondt vil jeg understrege. Bare for ligesom og slå en streg i sandet. Hertil og IKKE længere. 

Lige præcis. Tror det er de færreste forældre der vil tage så hårdt fat i deres børn at der kommer mærker, man vil jo ikke skade sit barn, men lige vise at nu er grænsen nået, og nu skal de altså hører efter. 

Det er også hvis mit barn slår sin mindre søskende, det synes jeg bestemt ikke er ok. Ofte får mit store barn ofte lov at sige undskyld og give kram til den mindre, men hvis der bliver slået hårdt eller skubbet med vilje, så tager jeg engang imellem fat (blidt) og siger med en bestemt stemme at det gør man altså ikke. 

Har jeg gjort er par gange for at understrege "nu mener jeg det" kan jeg ikke se noget galt i