Den gravide mand..

Andre end mig der oplever at parforholdet tager sig nogle ture i rutchebanen nu her efter de 2 streger er i hus? Jeg synes vi (som ellers aldrig skændes) svinger mellem svimlende lykke og hjemmeidyl og dyb uenighed og tårevædede skænderier om ingenting. Siden de to streger har vi ihvertfald taget en tur en gang om ugen hvilket er helt uhørt for os....

Lige nu ånder alt fred og ro og har gjort i weekenden, men jeg synes godt nok manden somme tider PLUDSELIG kan blive pirrelig og hypersensitiv for tiden - som om det er ham der er skingrende hormonel og ikke mig... Så skal temperamentet lige HELT op og ringe før han falder til ro og godt kan se at han nok var lidt urimelig. Bagefter falder han tilbage i hans lykkebobbel af forelskelse og babytanker... Nogen som kan nikke genkendende til det?

Rosa - som selvfølgelig elsker sin svenske mand på godt og ondt, men morer sig lidt over hvor gravid han er blevet på 3 uger

I know the feeling...!!!
og man sidder sådan lidt tilbage med den der "hvad skete der" følelse efter sådan en omgang
Men nyd at han bliver god igen og godt kan indse sine urimeligheder Det kan Daniel heldigvis også, men det er, så vidt jeg har hørt, slet ikke alle der er så rationelle... Daniel og jeg skændes ikke længere nu! det er ved at være nogle uger siden vi sidst er tromlet sammen, så måske det også bliver bedre for Jer senere i graviditeten?

knus Caroline

Kender det alt for godt... Jeg smed kæresten og hunden ud 3 gange.. Kastede med ting - Senere med kastede jeg med frostvare og alt i huset...

Jeg sad os bagefter og tudet, og tænkte "Hvad skete der, der?"

Hihi det eneste der indikerer at jeg er gravid er vist det at Morten er lidt halv sympatigravid  Han spiser mere, også mærkelige cravings Han har taget på, han skal også tisse om natten hvis jeg skal og så er han sååå træt hele tiden, den stakkels mand

Men sådan humør mæssigt er han som han plejer, det er bare mig der har sværere ved at tolerere det her i graviditeten, nogle af de lamme jokes, dårlige undskyldninger, ja til tider bare den måde han trækker vejret LOL!
Dog tager han det ikke spor tungt hehe

Knus Line, som håber det går over Og at Morten taber sig når han skal til at sympati amme

Ja der er jo faktisk nogle forskere som mener at mænd kan have præcis de samme symptomer som kvinder og det kunne det da vist godt tyde på hjemme hos jer vil godt lige tilføje at jeg oplevede det sammme herhjemme, men jeg havde vist også min del af raserianfald

Held og lykke med graviditeten, hvor er det bare spændende, skræmende og vidunderligt på engang synes du ike?

Det er absolut helt vildt at være gravid. Jeg bliver bare lidt paf når min ellers så sindige mand pludselig hidser sig op over småting og lader temperamentet løbe af med sig mens jeg selv ser måbende til eller vander høns...

Jeg synes det er lidt irriterende faktisk at han er mere emotionel for tiden end mig - det er sgu da MIG der er gravid  

Han siger en masse ret stærke ting som "jeg føler ikke du ser mig, du tager mig for givet m.m." under de der hysteri-ture men jeg har svært ved at tage det alvorligt når han hele dagen forinden har været i super humør og vi har hygget og nusset og bare været sammen hele dagen fra morgen til aften i lykkerus. Han arbejder hjemmefra og jeg er i praktik på halv tid så vi ses rigtig meget, spiser sammen osv næsten hver dag... Bagefter siger han så at det jo var den specifikke situation han talte om, ikke vores liv generelt og at han er ked af at han sagde tingene så hårdt...

Et eksempel er at jeg har lidt utroligt meget af morgenkvalme og opkastninger i starten, men det har vi løst ved at jeg hver morgen drikker et glas juice med ingefær inden jeg står op. Det er så hans opgave at hente juicen i køleskabet til mig når vækkeuret ringer - dette fremhævede han så som "at han hoppede og sprang for mig...." under et skænderi om opmærksomhed   Så tænder jeg jo FULDSTÆNDIGT af og synes han er en rigtig r** og uegnet som kommende far når han er så smålig når man tænker på hvad JEG skal igennem!!!

Og så kører møllen til en af os går sin vej for at falde ned eller en af os begynder at tude...

Jeg bliver bare så bange for at vi er det eneste par der skændes under "den lykkelige tid" og om det er et tegn på at vi ender med at gå fra hinanden - den tanke kan jeg nemlig slet ikke holde ud...

Var der nogen af jer der stadig er sammen med faren til jeres børn som oplevede en anelse knas i maskineriet under den søde ventetid?

LineD skriver:

Hihi det eneste der indikerer at jeg er gravid er vist det at Morten er lidt halv sympatigravid  Han spiser mere, også mærkelige cravings Han har taget på, han skal også tisse om natten hvis jeg skal og så er han sååå træt hele tiden, den stakkels mand

Men sådan humør mæssigt er han som han plejer, det er bare mig der har sværere ved at tolerere det her i graviditeten, nogle af de lamme jokes, dårlige undskyldninger, ja til tider bare den måde han trækker vejret LOL!
Dog tager han det ikke spor tungt hehe

Knus Line, som håber det går over Og at Morten taber sig når han skal til at sympati amme

Åhhh hi hi hi

Rosa skriver:

Det er absolut helt vildt at være gravid. Jeg bliver bare lidt paf når min ellers så sindige mand pludselig hidser sig op over småting og lader temperamentet løbe af med sig mens jeg selv ser måbende til eller vander høns...

Jeg synes det er lidt irriterende faktisk at han er mere emotionel for tiden end mig - det er sgu da MIG der er gravid  

Han siger en masse ret stærke ting som "jeg føler ikke du ser mig, du tager mig for givet m.m." under de der hysteri-ture men jeg har svært ved at tage det alvorligt når han hele dagen forinden har været i super humør og vi har hygget og nusset og bare været sammen hele dagen fra morgen til aften i lykkerus. Han arbejder hjemmefra og jeg er i praktik på halv tid så vi ses rigtig meget, spiser sammen osv næsten hver dag... Bagefter siger han så at det jo var den specifikke situation han talte om, ikke vores liv generelt og at han er ked af at han sagde tingene så hårdt...

Et eksempel er at jeg har lidt utroligt meget af morgenkvalme og opkastninger i starten, men det har vi løst ved at jeg hver morgen drikker et glas juice med ingefær inden jeg står op. Det er så hans opgave at hente juicen i køleskabet til mig når vækkeuret ringer - dette fremhævede han så som "at han hoppede og sprang for mig...." under et skænderi om opmærksomhed   Så tænder jeg jo FULDSTÆNDIGT af og synes han er en rigtig r** og uegnet som kommende far når han er så smålig når man tænker på hvad JEG skal igennem!!!

Og så kører møllen til en af os går sin vej for at falde ned eller en af os begynder at tude...

Jeg bliver bare så bange for at vi er det eneste par der skændes under "den lykkelige tid" og om det er et tegn på at vi ender med at gå fra hinanden - den tanke kan jeg nemlig slet ikke holde ud...

Var der nogen af jer der stadig er sammen med faren til jeres børn som oplevede en anelse knas i maskineriet under den søde ventetid?

Her var der rigtig meget knas i forholdet under graviditeteten... 2 gange i løbet af ventetiden... Flyttede vi hver til sit i 14 dages tid... Han boede ved sine forældre og jeg var ved min søster eller Onkel...

Så kender det...
For tiden når jeg siger min mening om et eller andet - Tænder han fuldstændig af på mig...