qwerty123 skriver:
Hej Alle, er ny på siden og håber i ikke vil tage det ilde op, men har noget meget personligt som jeg gerne vil have svar på. Internetsøgninger giver flere spørgsmål end svar for tiden og har det derfor lidt svært med at få hjælp.
Min situationbr />Jeg er en pige på 19, som er ca. 8 måneder henne.
Uplanlagt graviditet ( hvor jeg fandt ud af det for sent til abort pga. hormonforstyrrende medicin og noget jeg aldrig rigtigt forstod med placering af moderkage? :/ )
Faderen til barnet er i billedet, men ikke som partner.
Har fuld støtte fra hele min familie og min tætteste vennekreds og flytter sammen med min mor, her det første halve år fordi jeg har det lidt svært med det hele.
Jeg har gennem de sidste par måneder 'bygget rede' og læst til eksamener (som jeg LIGE med nød og næppe kan nå at tage 
)
Jeg er afklaret med den praktiske del af det hele og tror jeg har holdt følelsesmæssig afstand, på trods af at jeg kan mærke masser af liv.
Jeg har været på forskellig angst medicin under starten af min graviditet (som heldigvis ikke har påvirket barnet), men fordi jeg simpelthen har haft det for svært med en almen hverdag.
Jeg er klar til at give mig selv et spark i røven og tage udfordringen op, med både godt og ondt, men er frygtelig bange.
Jeg har socialfobi, mild depression og er berøringsangst.
Indtil for en uge siden har jeg syntes at det er gået meget godt, men nu føler jeg pludselig alt muligt jeg ikke engang har tænkt på før og da det ikke virker som direkte angst symptomer tænkte jeg at jeg kunne få nogle små råd.
Mit spørgsmål/problem: Jeg er umenneskeligt bange for at føde! Jeg forsøgte at se en video om det og har ikke kunnet stoppe tudeturen siden.
Jeg reagerer normalt ved at afskære mig selv fra situationen men da der jo ikke er meget tid tilbage så er det vigtigt at jeg er forberedt.
Mine største bekymringer ligger i at jeg er yderst blufærdig. Jeg har én gang været til gyn tidligere pga. noget urelateret og jeg græd i ugevis efterfølgende, fordi det virkelig er en sårbar situation at stå i for mig.
Derudover skræmmer tanken om at hun skal ligge på mig efterfølgende, uden at være blevet vasket eller noget. Ved godt det lyder lidt fjollet, men jeg har aldrig haft så nemt ved det mere almene.
Har fået snakket med min jordmoder og hun siger at jeg kan være tildækket når der ikke er nogle der skal tjekke noget??? -Det dækkede ikke helt over hvad jeg gerne ville vide! 
Tænker at i har nogle historier som kan hjælpe lidt på frygten, da jeg kun kan se skræmme scenarier indtil videre! Alt er velkomment
Hvis det var mig ville jeg tage fat i jordemoder og sundhedsplejerske (fordi jeg læser mellem linierne at der måske også er noget efter fødslen der virker skræmmende?). Og få spændt et sikkerhedsnet ud. Du er god til at sætte ord på, og kan du ikke face ti face, så send det her skriv til jordemoderen og bed hende læse det før du kommer.
der kan sagtens blive lavet en fødselsplan, hvor du på forhånd ved du bliver spurgt før de overskrider de grænser du på forhånd tror du har. Det er ikke en lov at du skal have din datter op på brystet med det samme, hvis det gover dig ro at de tager hende væk og gør hende i stand eller i hvert fald spørger sig før de lægger hende op, jamen så er det der skal gøres.
Da jeg skulle have min 3. Fik jeg sat et lille sikkerhedsnet op, men var ikke halvt aå god som dig ti, at sætte ord på. Derfor blev hele sikkerhedsnettet ikke sat op.
og jeg følte forresten ingen ting da jeg fik den store bløde klump op på brystet, virkelig intet ikke en gang beskyttertrang. Og han er i dag 7 år og jeg elsker helt op til universet og tilbage igen, og er den af mine børn jeg forstår aller bedst.
håber du bliver lyttet til, så di kan få lidt ro. Og så husk du klarer det godt, og det er okay at være urolig, okay at være bange, okay at føle sig lidt forvirret og på ukendt land - det gjorde vi alle sammen den første gang.
