+30 - hvor lang tid gik der?

Min kæreste og jeg er begge +30 år, og ønsker inderligt at blive gravide. Det kunne vi selvfølgelig have gjort for længst, men personlige forhold som blandt andet sygdom har ikke gjort det muligt. 

Afstemningen skal ses som opvarmning, men det er meget mere i det. 

Jeg synes mit humør svinger, og især op mod mens. Her sidder jeg og tænker, at det alligevel aldrig bliver til noget. Det er også nogen gange svært at bevare optimismen i forhold til at dyrke sex, og nyde det. Nogen gange bliver det mere en pligt end fornøjelse, og jeg frygter at skulle alt muligt igennem for at få den lille spire vi ønsker os.

Andre gange tænker jeg, at det bliver utrolig hårdt at blive forældre, og at jeg kommer til at gå rundt konstant at være træt og frygte at mit job bliver givet til en bedre imens jeg er på barsel. Endelig er jeg utrolig bange for der at skulle føde. Jeg kan slet ikke forestille mig, at det er til at holde ud. 

Hvad er Jeres erfaringer eller tanker? 

Jeg er læge og på mange måder rationel. 

Men da jeg ventede på at opnå graviditet med min første datter, var jeg klar til fertilitetsbehandling efter 2 måneder, fordi jeg var overbevist om vores infertilitet. Jeg var dybt ulykkelig og smask hysterisk - og meget bange for, at drømmen aldrig ville gå i opfyldelse. Derudover var jeg jo også grænseløst utålmodig! 

Jeg blev gravid efter 4 måneder... 

Med vores andet barn kom sindssygen først efter den positive test: Jeg blev pludselig rystende angst for ikke at kunne elske et nyt barn - og hvad nu hvis jeg fik en søn?! Ville jeg kunne elske en dreng? Jeg overvejede såmænd også abort! 

Kort og godt: Det er en ekstrem følsom periode i dit liv. Prøv at huske jordforbindelsen og vigtigst af alt: Husk selvindsigten. Det er okay at være sindssyg, hvis man selv ved, at man er sindssyg... 

PS: Jeg har nu 2 vidunderlige børn, og bliver kun sindssyg, når jeg tænker på, hvor højt jeg elsker dem. 

Vi smed pillerne da jeg var 23. Fik mit første barn da jeg var 26,5.... Tro mig, DET var frustrerende...  Jeg var jo for pokker ung?!!

Jeg var igennem en MA med udskrabning i den periode,  men i oktober 06 blev jeg så efter Ca 3,4 år gravid, med nr 1.

Alt var gået stik mod mine forventninger da jeg jo anså mig selv som ung, fertil, sund mm og havde bmi på 22 Ca. Så alt burde have klappet.

Vi begyndte på nr 2 da nr et var 10 mdr.Måtte igennem en SA kort tid efter opstart , men blev gravid igen med det samme. Så alt i alt brugte vi sølle fire mdr på nr to.

Dvs jeg var lige fyldt 28 da barn nr  2 blev født , 20 mdr efter nr 1.

Nr tre blev lavet 1,5 mdr efter jeg smed præventionen....  Da hun blev født var jeg 31.

Turen igennem alt dette har været lang, hård,mirakuløs,trist,fantastisk og det videste jeg vil opleve i mit liv.

Og ja, at føde er skræmmende . .Men fantastisk livsbekræftende, vildt, og ville gøre det igen for alle mine mirakler.   

Jeg mener de nyeste undesøgelser viser, at det først er fra 35, at kvindens fertilitet virkelig begynder at falde, så det har noget betydning, når du skriver 30+, om det er 31 eller 39.

Vurderet ud fra mine erfaringer fra flokken af mine nærmeste veninder, hvor de 7 af os først gik i gang, da vi havde rundet de 30 og de sidste 2 da de var 29, har alderen ikke haft betydning for fertiliteten. For min mand og jeg tog det 10 måneder både med nr. 1 og den der nu er på vej, hvilket er meget normalt, men for 2 af de andre var den der i første forsøg. Min ene veninde måtte have hjælp til nr. 2, men der var hun så også blevet 39. Alle andre har nu 1 eller 2 børn hver, som er lavet på naturlig vis inden for den "normale" tid, som sådan et projekt ofte tager.

Var godt nok kun 28 med mit første barn men hun blev også lavet på p-piller så hun hører ikke med i statistikken.

Med nummer 2 og 3 var jeg henholdsvis 32 og 33 og de blev begge lavet i den første måned vi prøvede.

Og så rosinen i pølseenden, nummer 4 han er lavet på p-piller da jeg var 35

Jeg er 43 og har en søn på knap 1 måned. Min store børn fik jeg som 22 og 28 årig og blev gravid i første forsøg.

Her 3 gang blev jeg gravid efter 5 mdr.  Som så endte i en SA for så at blive gravid igen 2 mdr. Efter som så har resulteret i min søn

Første barn hvor jeg var 30 og min mand 50 tog ca 5mdr hvor det var forskelligt hvor meget vi prøvede, ville meget gerne undgå pligtsexen og æl-test, men hold da op jeg nåede at blive utålmodig. Her anden gang er jeg 32 og min mand 52 og her lykkedes det i første hug Prøv lige at spørg om jeg var overrasket Men denne gang var behovet for en graviditet så stort, at jeg ikke tænkte i meget andet end æl og sex minimum hver anden dag og vi nåede at få fornemmelsen af pligtsex. Så er overvældende taknemmelig for at det lykkedes så hurtigt, det var ikke sjovt. Så noget var nok blevet ændret hvis vi skulle have holdt flere måneder ud på den måde.

Generelt kan jeg sige at tiden både før og under en graviditet er fuld af humørsving, tvivl, usikkerhed og frustration. Men det er også fantastisk så snak med din partner om det så I begge er forberedte så bliver det ikke så slemt

Fødslen er meeega skræmmende - og meeega stort at have klaret. Man får virkelig en indsigt i hvad ens krop er i stand til. Og samtidig så står al den hjælp man har brug for til din rådighed. Så det skal nok gå

Tusind tak, for alle jers svar. Det hjælper utrolig meget at læse.