Lomm skriver:
Inspireret af den meget debat omkring at have børn I institution når man selv går hjemme, ville jeg se hvilken løsning jeg kunne finde for os - jeg er selv på barsel med en 3 mdr baby, og min pige på 3 er normalt afsted I børnehaven fra 8,30 (hvor de samles til et mellemmåltid) og så til 15-16 tiden alt efter hvornår jeg lige kan få det til at passé med amning osv
Om morgenen er det generelt ret hektisk - far er ude af døren på arbejde allerede kl.7,15 så jeg er alene med de 2, og det er generelt svært at nå at blive færdig til kl.8,15. Når min pige er klar får hun lov til at sidde med en Ipad så jeg selv kan få tøj på & gjort barnevognen klar. Det ender ofte med stress og sure miner (især når Ipad'en skal slukkes)
I fredags afprøvede vi så at hun først skulle afsted til frokost kl.11, og må sige det var fantastisk - vi kunne tage den med ro, vi hyggede os (uden Ipad) mens lillebror sov, og faktisk gik hun selv kl.10,30 ud og tog sin jakke på - så var det alligevel for kedeligt herhjemme efter lillebror vågnede op.
Jeg tænkte at det var løsningen, men vendte det lige med børnehavepædagogen da vi kom derhen. Hun mente at det var noget skidt at komme så sent fordi alle aktiviteterne ligger om formiddagen, at jeg hellere skulle hente tidligere om eftermiddagen. Hun sagde igen igår at min pige jo slet ikke kom ind I legen I fredags.
Afprøvede så at hente tidligt igår, og det gik mildest talt ikke godt. Lillebror er mere vågen om eftermiddagen, vi er alle mere trætte, jeg skal forsøge at forberede aftensmad samtidig med osv. Det endte jo med at tv'et blev tændt bare for at der kom ro på.
Idag bliver hun hjemme hele dagen og vi tager ud til morfar til frokost så jeg ikke star alene med dem begge. Indtil videre har vi samme dejlige rolige morgen som I fredags.
Så mit spørgsmål er: er det virkelig bedst at have masser af stress og jag for at hun kan være der om morgenen, og så stress igen om eftermiddagen...?
Jeg ønsker selvfølgelig at hun har det bedst muligt, kan finde venner I bh og lærer en masse, men samtidig skulle vi da også gerne have det rart herhjemme...
Jeg ved af erfaring at hun har det bedst med faste rutiner, så tror ikke det fungerer med at vi en dag gør det og en anden noget andet, så vil gerne finde en fast løsning
Jeg vil svare udfra hvad jeg oplevede da jeg var i en vuggestue (ved godt at det er et år yngre end din datter) men her blev to børn afleveret kl.11 hver dag, fordi far gik hjemme. Den store på 5 (mener jeg) havde ingen problemer (men missede dog ture ude af huset) men den lille på 2, havde STORE problemer med at komme i kontakt med de andre børn, ville hellere være hos en voksen eller sin søster, græd meget når han blev afleveret.Nogen gange kunne vi hjælpe ham med at lege med de andre, men vi så spiste 11.30, så der vsr ikke meget tid. Og han var ikke med til aktiviteter der lå 9.30 til 11.30.. så han havde ikke chance for at danne de samme venskaber, få de oplevelser.
De snakkede med forældrene om at prøve at aflevere dem tidligere, så han kunne være med til flere ting. Det virkede. han blev gladere.
nu siger du at der gerne skal være rutine, hvad med at spørg hvornår der er aktiviter, hvilke det er.. og så om du kan komme kl.9, i stedet 11 (det kan du gøre en gang i mellem)
Hvaf med en bedste der henter en eftermiddag eller andet familie, så hun får en kort dag, men at hådu ikke skal stresse over det. lillebror bliver jo større og får mere rutine, kan være udenfor barnevognen, "lege" med på legepladsen..