Føler mig dum

ErDetSnartNU skriver:

Jeg tror det har fået sit ry som en "andenrangsuddannelse" fordi niveauet er lavere, end det er på et almindeligt gymnasium. 

 

Jamen vi alle er bare ikke lige gode bogligt jeg er ikke særlig god til bøger osv. Men arbejde yes det kan jeg og det får jeg også at vide 

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, føler jeg mig dum. Jeg er 28 år og har ingen uddannelse. Pt. går jeg på HG, som har ry for at være nemt, men jeg har svært ved at følge med.

Når jeg sammenligner mig selv med andre på min alder, som typisk er i gang eller færdige med deres videregående uddannelser, føler jeg mig som en taber og et dårligt forbillede for mit barn.

Er der andre, som har det på samme måde?

Jeg har haft det på samme måde som dig, men er faktisk 'kommet over det' og er blevet mere ligeglad med hvad andre nok tænker. (Muligvis tænker de slet ikke noget negativt omkring det). Jeg er 24 år, og jeg har en hg2 som jeg tog lige efter 9. klasse og siden da har jeg arbejdet som ufaglært hjemmehjælper på plejehjem. Har haft både afløser jobs og faste tidsbegrænsede stillinger. Jeg valgte så for et par år siden at ville have en studentereksamen, og er nu godt i gang med det og jeg er færdig til december Har arbejdet som afløser i hjemmeplejen i perioder ved siden af, og næste år søger jeg ind på ssh uddannelsen, og fortsætter måske derefter med ssa uddannelsen. Det må tiden vise? Jeg har accepteret at jeg har valgt som jeg har, og jeg har altid været selvforsørgende og arbejdet, og så har jeg været privilegieret ifht at min kære mand tjener godt, så har nok ikke følt at jeg har haft så travlt. Men jeg har bestemt haft samme tanker som dig, og følt mig lidt udenfor når folk snakkede videregående uddannelse, men det er et spørgsmål om selvværd tror jeg, og jeg har arbejdet meget med mit, og derfor er jeg bare blevet mere tilpas med de valg jeg har truffet.  

Jeg har taget HG og fortsatte efterfølgende på HHX. Personligt synes jeg der blev lovet for meget ved at tage en HG uddannelse. Man kunne blive ALT!!! Bortset fra at virksomhederne hellere vil have HHX'ere - derfor gik jeg videre da jeg ikke fik læreplads efter HG tiltrods for at jeg søgte ALT. Med en HHX fik jeg masser af samtaler og fantastisk læreplads inden for økonomi og jeg er en meget gennemsnitlig elev. Jeg var først udlært sidst i 20'erne.

Hvorfor har du valgt HG? Af lyst eller fordi den er kort og ikke så højt niveau eller??? Hvis ikke fagene har din interesse eller falder dig naturligt - eks. Erhvervsøkonomi og Salg & service (hedder det mon stadig det i dag) så kan jeg godt forstå du synes det er svært, så er det jo volapyk :-) Måske du skal overveje om du er på den rigtige uddannelse. Synes i hvert fald ikke du skal føle dig dum.

Tag en uddannelse der har din interesse, men som også passer til dig og dit niveau. Synes ikke du skal føle dig dum i hvert fald, men vær stolt over at du er igang med uddannelse. Mange ser også ned på SOSU-uddannelsen, men det er noget pjat for det er ikke noget alle kan udføre og vi kan ikke undvære SOSU'er.

Stå ved dit valg af uddannelse og gør det med oprejst pande :-)

Pøj pøj med uddannelsen :-)

Anonym skriver:

Som overskriften lyder, føler jeg mig dum. Jeg er 28 år og har ingen uddannelse. Pt. går jeg på HG, som har ry for at være nemt, men jeg har svært ved at følge med.

Når jeg sammenligner mig selv med andre på min alder, som typisk er i gang eller færdige med deres videregående uddannelser, føler jeg mig som en taber og et dårligt forbillede for mit barn.

Er der andre, som har det på samme måde?

Kram til dig 

ikke alle har lige let ved at få taget sig en uddannelse, men hey du gør dit bedste 

jeg er selv 27 og har en høj uddannelse (revisor) - men jeg har også gået den lige vej og først fået børn efter endt uddannelse.

Jeg føler mig dum fordi jeg nu står med en uddannelse jeg ikke har kunnet få job indenfor og nu heller ikke kan bruge pga en stressreaktion der aldrig forsvinder igen...

jeg er 32 og har en søn fra 19-09-11, min kæreste har ikke nogen rigtig uddannelse og har ikke arbejde og kommer heller aldrig til at have det...

Vi gør meget ud af at snakke med vores søn allerede nu om det med job, og jeg har haft vikarjobs hist og her, og taget diverse kurser så vi har også kunnet vise ham at nogen gange som voksen skal man sådanne ting...

HGS var nemt for mig dag jeg rimelig nemt kom igennem min HF så jeg havde masser af merit og erfaring der hjalp mig igennem...

Det værste man kan gøre er at sammenligne sig med andre på ens alder... Specielt mht uddannelse, job og karriere...

Drømmen da jeg var 20 er en MEGET anden end den er idag :)

da jeg var 20 drømte jeg om 3 børn, en stor lejlighed, bil, job indenfor kontor som advokatsekretær...

idag håber jeg bare på at vi får en mere så vi har 2 børn, beholder vores bil, måske få en ny uddannelse eller et job så vi kan købe en ny bil inden den nuværende går i stykker og vi ikke har råd til reparation af den...

Hvor langt er du i HG???

Bare fordi med de nye indgangs krav som træder i kraft den 1 aug, kan den stort set ikke bruges til en dyt. 

Jeg er uddannet frisør, og har kun 9 klasse. Og havde undersøgt mine muligheder for at uddanne mig igen, og der er HG ikke nok til noget, og nej det er ikke store uddannelser jeg har i sigte, det er bla kontor.

B&J skriver:

Jamen vi alle er bare ikke lige gode bogligt jeg er ikke særlig god til bøger osv. Men arbejde yes det kan jeg og det får jeg også at vide 

Jeg sagde heller ikke noget om, at det var min personlige holdning

Jeg synes ikke rigtig man bør sammenligne uddannelsesniveauer - det kommer jo SÅ meget an på interesser, og i sidste ende, så ender man vel ofte med at omgåes folk, som har samme interesser og ambitionsniveau som en selv. Min kæreste er akademiker, og jeg mangler selv kun 1 semester og kandidaten for at blive det samme. Vores uddannelser og "hvor langt vi er i livet" skyldes både vores ambitioner, men i lige så høj grad vores videnbegærlighed og trang til at udfordre os selv intellektuelt. Jeg vil meget hellere se en dokumentar end reality-tv, og jeg går op i at søge oplysninger på nettet før jeg spøger andre, hvis jeg er i tvivl om noget. Hvis jeg ikke ved, hvordan jeg staver et ord, så slår jeg det op inden jeg skriver det - både fordi jeg gerne vil kunne stave korrekt, men også fordi jeg har det bedst med at der er styr og orden på tingene. Vores omgangskreds minder i store træk meget om os selv, da vores venner primært stammer fra uddannelser og job, og dermed er der ingen af os, der føler os forkerte når vi er sammen med venner. Dog kunne vi godt savne nogle håndværkere i omgangskredsen - det er smart at kende nogle stykker, når man har hus Men det er jo MIG og min kæreste - andre synes det er komplet latterligt at tjekke retskrivningsordbogen for at tjekke, om et ord er stavet rigtigt, ligesom de er fuldt tilfredse med at spørge hjælp til ting, som man meget let kan søge sig frem til på nettet selv - og hvis du ikke har det lige som mig, hvad kan du så bruge sammenligningen til?

Jeg føler mig yderst dum at have taget en udd som jeg i dag nok aldrig kommer til at kunne bruge til noget , jeg drømmer heller ikke om den slags arbejde (butik) det hænger bare slet slet ikke sammen i vores liv at jeg er i butik med to børn ... 

Desuden vin jeg heller aldrig kunne klare presset stressen tror jeg , jeg er gået ned med stress og en depression ... 

Jeg fortryder jeg ikke tænkte længere da jeg skulle tage udd , keg blev nemlig gravid under elev tid i butik , og for dælmek jeg mistede meget med mit barn i den tid , jeg så ham aldrig følte jeg ... Jeg blev udd som 22 årige ... Så det er ikke altid sin fordel at være ung ... 

Jeg har en veninde der havde det på samme måde - indtil hun fandt ud af hvad hun egentlig ville, hvad der interesserer hende. I dag er hun uddannet og glad for sit job og taler om videreuddannelse.

Så jeg tænker om du har fundet det rette? Hvorfor har du valgt HG?

 ps. jeg er 30 år og er kun lige ved at færdiggøre pædagogudannelsen
 Mange jeg gik i klasse med var over 35år