Aktivering af børn når de er hjemme.

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Jeg kan ikke rigtig svare for jeg har egentlig samme undren. 

Men tænker om det handler om alt den fokus på stimulering, aktivering, de skal lære så meget så hoved nærmest falder af før de er 10 år. Plus vi forældre får den ene tjekliste efter den anden om, hvad vores børn burde kunne - den sidste er TV2s motorik liste for børnehaveklassebørn (med deres fantastiske skrivefejl, så de skriver et barn skal kunne hoppe over en 50 meter grøft uden at falde i vandet). 

Man er jo nærmest allerede ved at sænke sit barn hvis man holder en  enkelt fridag hvor man ikke har fokus på sprogudvikling, motorikudvikling, kompetencer inden for naturen og jeg skal give dig.

Jeg aktiverer ikke mine børn når vi er hjemme på ferie eller fridage. Jeg er sammen med mine børn, nogen gange ude af huset, andre gange bare hjemme i nattøj, nogen gange leger vi sammen, andre gange læser jeg mens børnene selv leger osv.

Jeg har tilpas tro på jeg gør det okay, og at de non skal lære hvad de skal lære uden jeg står på hovedet. Plus jeg ikke er bange for de keder sig, de der øjne og surmuleri: mor jeg keeeeeeder mig. Nå, og.....?

Dorthe1986 skriver:

Tak for jeres svar. Jeg har selv en dreng på fire med enormt meget energi og som gerne vil have der sker noget. Jeg oplever fx at de første par dage i en ferie kan han være lidt ekstra sur og pylret. Men jeg ser det som at han så netop har brug for at være hjemme og koble fra. er enig i at det kræver en del at have dem hjemme fordi man skal være på, på en helt anden måde. Og nej det er ikke altid det er fryd og gammen her heller, at min lille dreng sidder og leger selv mens jeg kan læse alle mine bøger eller hvad nu. Men jeg oplever så også en helt anden ro på ham når vi sammen kan sidde med bøger eller han kan være med til at lave mad eller hvad vi finder på. Det kræver ikke ret meget. Vi har næsten lige haft 14 dages ferie, hvor der ikke skete en skid. altså ikke nogle udflugter som sådan eller noget. og efter to dage i børnehaven igen spurgte han om vi ikke kunne holde ferie igen så han nød at vi bare tullede rundt. 

tænker bare at det er vigtigt vi skelner mellem vores behov og barnets behov.

Ja er faktisk ret enig med dig På mange punkter. Mener bestemt børn har ret til både ferie og fridage! Det skal der ikke herske tvivl om.

Men er så nødt til at spørge. - hvad er barnets behov?Hjemmepasning til hvornår? Og skal det gøres på en bestemt måde?Og kan man sige det så sort/hvidt? Altså at noget er vores behov og andet er barnets - handler det ikke om at opfylde familiens behov?

Hvis en enlig mor tager en fridag en dag uden barn, og dette gør hende glad og energifuld resten af måned, er det så ikke måske det bedste lige nøjagtig for den familie? Altså hvis alternativet er en mor uden energi?

Det er ikke et angreb, undrer mig bare over at man aldrig snakker familiens behov.

Jeg er af den holdning,  at børn ikke skal aktiveres.  Og synes desuden at ordet: aktivere, er sådan et grimt ord.

Vi er vel sammen med vores børn, og leger med dem. Men at aktivere dem?

Jeg ved godt at nogle børn skal hjælpes igang med en leg, og ikke alle er gode til lige selv at finde på.

Herhjemme kan vores dreng sagtens få lov at kede sig. Jeg har også andet at lave end at lege med ham hele tiden. Lave mad, vaske tøj,  gøre rent osv. Han må hjertens gerne være med og hjælpe mig.  Gider han ikke det, må han selv finde på noget at lave, eller jeg kan komme med idéer til hvad han kan lave.

Men direkte at aktivere ham? Nixen biksen!

Jeg syns det kan være svært at aktivere min søn, knap 5 år, de dage jeg selv mangler energi og overskud   Og de dage er der af og til, og der kommer han i børnehave selvom jeg er hjemme. 

Vi holder dog jævnligt fridage, og hans dage i institution er fra 9-15, så vi har masser af tid sammen uanset. 

Mange af vores fridage bliver brugt på at slappe af og komme ned i gear - han er delebarn, med 10-4 ordning med sin far OG han ser min xkæreste fra han var baby og 2-3 år frem fast, så fra tid til anden kan der være meget frem og tilbage, rundt og omkring og derfor prioriterer jeg at få ham ned i gear - og de fleste dage får han stor set lov til at bestemme hvad vi skal, ofte bliver det at spille spil, gå/cykle ture, tegne og male, lave perler, spille på iPad, se film... Og ellers er han faktisk ret ligeglad tror jeg, bare vi er sammen er det ikke så vigtigt hvad vi laver, selv det at handle kan gøres hyggeligere og sjovere når der er tid og overskud  

Det kan klart føles som et ømt punkt hvis nogen påpegede om jeg sku hjem alene efter at have afleveret min søn i bh, men det føles osse som et ømt punkt når jeg bliver spurgt om jeg ikke tror min søn bliver asocial af at være så lidt i børnehave? Det er jo et ømt punkt fordi jeg kommer i tvivl om mine forældre evner, om jeg gør det godt nok, men sådan er det vel at være forældre og ville et andet lille menneske det allerbedste  

Altså jeg snakker ikke om at tage børnene ud af institution og passe dem hjemme til skolealderen eller noget. Det er jo Ikke det nemmeste at gøre sådan som vores samfund er skruet sammen. Men jeg siger heller ikke at der er noget galt i at have fri hvor børnene bliver sendt af sted. En gang i mellem altså. Jeg har gjort det et par gange. Men der har det drejer sig om at jeg skulle til undersøgelse på sygehuset. Så det er en gang hver halve år eller 3 måned. Det er sjældent jeg har mulighed for en ugentlig fridag. Men ligeså snart jeg har så er min dreng hjemme.  fordi jeg ved at han har ligeså meget brug for fri som jeg har. familiens behov er et lidt uhåndgribeligt begreb synes jeg. vi er en familie på fem når alle er her. Og et samlet behov betyder jo også at nogle har måtte give afkald på deres behov eller noget af det. Kompromis. Altså måske moderens behov er at være hjemme en dag. Men det lille barns behov lige den dag kan jo være at være hjemme hos mor og bare hygge. Men er enig at der er mere i det :-)

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Jeg tror at det er forældres dårlige samvittighed over ikke at 'orke' at holde barnet eller børnene hjemme på deres fridage, der gør at de måske ubevidst bilder sig ind at børnene meget hellere vil i institution, og at de ikke kan 'aktivere' børnene på samme måde derhjemme. Jeg forstår heller ikke rigtigt ordet 'aktivere', fordi herhjemme sker der ofte ikke det store på vores fridage i hverdagen. Min datter er snart 2 år, og hun hjælper til med det praktiske fx. hjælper med at tømmeopvaskemaskine eller fylde tøj i vaskemaskinen osv. og hun syntes det er så hyggeligt at blive indraget i sådan noget. Så leger hun selv, eller jeg sætter mig med hende og læser eller andet, men det er jo ikke sådan at man konstant skal være over dem, det er kun sundt at de kan lege selv og følge os forældre i det praktiske arbejde. Herhjemme er det i hvert tilfælde ikke et problem. 

Jeg forstår rigtig godt at folk med kroniske sygdomme eller folk med psykiske problemer IKKE kan overskue at holde børnene hjemme en hel masse. Men forældre der bare ikke orker (hvilket jeg håber og tror er meget få), de burde efter min mening prøve at sætte sig i børnenes sted og forsøge at indse at institutionen er børnenes arbejdsplads og også har brug for fridage i ro og mag uden støj og bare med mor eller far. 

Min datter på snart 4 år har en ugentlig fridag (nogle gange 2), og hun elsker det. Jeg kender til nogle forældre hvor begge er hjemme, og børnene i institution fra tidlig morgen til omkring 15-16 tiden. Selv ferie får de ikk så meget af. Grunden til forældrene sender dem er fordi de mener,  at børnene vil kede sig hjemme og så vil børnene skændes osv. Og så kan forældrene godt lide at sove længe 

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Mine piger holder så mange fridags som mit jo tillader

Men jeg bliver simpelthen nød til at spørge, hvem er det der siger at man konstant skal aktivere sine børn, underholde og opfinde den dybe tallerken gang på gang????

Mine piger har været vænnet til helt fra start at der er nogle tider på dagen der underholder mor og far ikke. 

i hverdagen er det feks når jeg gør mig klar til job, i weekenderne typisk om formiddagen. 

Holder vi fri midt på ugen, er det det samme. 

Som en anden skriver så hygger vi bare med nattøj og dyne i sofaen. 

Men bare fordi vi har en ekstra fridag skal der stadig laves en masse.

elsker de uplanlagte fridage, og det gør pigerne også, holder dem også gerne fri hver for dig en gang imellem. Og kan også sagtens holde en for mig selv indimellem.

synes vi generelt skal passe på med at bruge dagtilbud som parkeringsplads, men det er jo som jeg har det.

CaWi skriver:

Jeg er af den holdning,  at børn ikke skal aktiveres.  Og synes desuden at ordet: aktivere, er sådan et grimt ord.

Vi er vel sammen med vores børn, og leger med dem. Men at aktivere dem?

Jeg ved godt at nogle børn skal hjælpes igang med en leg, og ikke alle er gode til lige selv at finde på.

Herhjemme kan vores dreng sagtens få lov at kede sig. Jeg har også andet at lave end at lege med ham hele tiden. Lave mad, vaske tøj,  gøre rent osv. Han må hjertens gerne være med og hjælpe mig.  Gider han ikke det, må han selv finde på noget at lave, eller jeg kan komme med idéer til hvad han kan lave.

Men direkte at aktivere ham? Nixen biksen!

Lige mine ord

lineog4 skriver:

Jeg kan ikke rigtig svare for jeg har egentlig samme undren. 

Men tænker om det handler om alt den fokus på stimulering, aktivering, de skal lære så meget så hoved nærmest falder af før de er 10 år. Plus vi forældre får den ene tjekliste efter den anden om, hvad vores børn burde kunne - den sidste er TV2s motorik liste for børnehaveklassebørn (med deres fantastiske skrivefejl, så de skriver et barn skal kunne hoppe over en 50 meter grøft uden at falde i vandet). 

Man er jo nærmest allerede ved at sænke sit barn hvis man holder en  enkelt fridag hvor man ikke har fokus på sprogudvikling, motorikudvikling, kompetencer inden for naturen og jeg skal give dig.

Jeg aktiverer ikke mine børn når vi er hjemme på ferie eller fridage. Jeg er sammen med mine børn, nogen gange ude af huset, andre gange bare hjemme i nattøj, nogen gange leger vi sammen, andre gange læser jeg mens børnene selv leger osv.

Jeg har tilpas tro på jeg gør det okay, og at de non skal lære hvad de skal lære uden jeg står på hovedet. Plus jeg ikke er bange for de keder sig, de der øjne og surmuleri: mor jeg keeeeeeder mig. Nå, og.....?

Det er nemlig det. sprogudvikling motorik osv. Kan huske da min søn gik i dagpleje, der havde jeg mulighed for at have ham hjemme ofte fordi jeg læste. Så det benyttede jeg mig rigtig meget af. Men min søns far dengang kritiserede mig og mente han så blev underudviklet (vi bor ikke sammen mere). 

Men da jeg var barn var jeg slet ikke i institution. Jeg blev passet hjemme til jeg startede i skole. Og her kunne man jo så tro jeg ville have det vanskeligt med når man tænker sproglige og sociale færdigheder. Men nej jeg lå i top i klassen og havde mange venner. Det gjorde mig på mange måder selvstændig, fordi jeg jo mange gange selv måtte finde på lege osv (min mor og far var der selvfølgelig) men jeg lærte at lege selv og finde på ting. Jeg var heller ikke ret gammel da jeg selv gik rundt og ringede på hos mine venner for at høre om de kunne lege (vi boede et trygt sted hvor børn selv kunne gå rundt). Jeg siger ikke der er noget galt med at ens barn går i institution, min egen søn går der jo også. Men på mange måder ville jeg da ønske jeg kunne give ham det samme som jeg fik da jeg var barn. Det var så hyggeligt og trygt. Jeg er ikke i tvivl om at børnehaven giver min søn meget, men jeg vil aldrig tro på at den giver ham mere end jeg ville kunne. Så er der det sociale, men det kan jo ordnes. 

Men jeg mener bare der er så stort et fokus på at børnene skal underholdes med de vildeste ting når de er hjemme. Hvorfor dog?