Aktivering af børn når de er hjemme.

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Altså jeg kan ikke selv forstå at man ikke giver sine børn fridage indimellem.. med mindre man er meget syg, som du også skriver....

Jeg er lige nu på barsel, og min den store datter går i børnehave. Jeg aflever hende kl. 9 og henter hende senest kl. 15. Afhængig af hvordan den lilles søvn passer ind.

Hun har ca. 1 fridag hver anden uge. Og så har vi tit bare nattøj på en hel dag og sidder og ser tegnefilm sammen. Eller også går vi på legeplads, eller besøger bedsteforældre osv. Hun har altid fri i ferier og helligdage (og dage imellem helligdagene som fx kr.himmelfart el.lign.)

Jeg tror det handler om at det er nemmere at sende dem afsted, så man selv kan få lavet noget derhjemme. For jeg ved da at det kan være svært at lave alt muligt praktisk med et stort barn hjemme, som ikke skal sove til middag osv. Men så tænker jeg bare at man kan ordne på andre tidspunkter. Fx når barnet er blevet lagt til natten (selvom man selv er træt!)

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Jeg tror ikke at det handler om at man ikke kan, men at man ikke orker. Og så er det bedre for samvittigheden at sige at barnet hellere vil være i institutionen.

Jeg kan godt huske tiden med min søn da han var mindre (han er 3,5 nu) og ja - det kræver meget at lege med og aktivere et lille barn. Man skal være på hele tiden og det kan sagtens tære på energien. Men jeg ville da aldrig skyde skylden på andre faktorer.

At barnet brokker sig mere derhjemme end i institutionen handler da overhovedet ikke om at barnet hellere vil være i institution, men at hjemmet er et sted hvor der er plads og hjerterum til alle slags følelser. Det ser jeg som et sundhedstegn. At det så kan være en kamp for forældrene, er en anden sag.

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

Nu har jeg ikke børn selv, men jeg passer to, så vi er hjemme. De er næsten 1½ og 2½, Og vi klarer os da fint herhjemme.(Der er ingen legestuer, ikke rigtig andre børn og en legeplads, der er 20-25 gåen fra huset, men en kæmpe græsplæne.)

Vi danser, spiller bold, synger, leger med biler, legoklodser, jagter hinanden rundt, lege gemmeleg, hopper rundt og fra ting. Kører på cykel, traktor, eller med hans græsslåmaskine udenfor, løber rundt, siger hej til dyrene omkring os. Går en tur ned og sige hej til bedsteforældrene, ser på bådene, havet, svanerne, går i butikken, på legeplads, på cafe..

Ser et afsnit af deres yndlings serie en gang i mellem, hvis man har brug for lige at slappe lidt af.

Ja, de kan være pylret, sure.. Men så tager vi en stille dag, gør det lidt anderledes..

Alle har dårlige dage, nogle dage vil den lille hænge på armen næsten hele dagen, og det tager jeg så med.

Og de kan også sagtens lege selv, så jeg kan ordne små ting omkring. Man behøver ikke underholde dem hele dagen, de kan sagtens sidde selv, mens man ordner ting.

Og jeg har endda smerter til daglig, ikke altid super overskud..

Dorthe1986 skriver:

Med det samme vil jeg godt slå først at det her ikke skal handle om at nogle skal være bedre end andre, eller kaste mudder efter hinanden. Jeg er bare blevet undrende og nysgerrig efter en anden tråd herinde. 

Flere udtrykte at de sendte deres børn i institution for barnets skyld og ikke gav dem fridage osv, fordi de ikke kunne aktivere dem derhjemme. Børnene bliver sure, pylrede, skabte sig eller kedede sig.

Men jeg vil så gerne vide hvorfor forældre tror de ikke kan aktivere sit barn når det er hjemme fra institution og hvorfor de tror de reagerer surt, pylret eller hvad nu? 

Jeg tænker ikke her på forældre med sygdomme, der gør det umuligt at have overskud en hel dag til at være med deres børn.

jeg tror at det handler om at sætte ens egne forventninger ned til en sig selv. det skal helst se så "perfekt" ud, så laver man dit, dut og dat med barnet..

De bedste fridage der findes med børnene er at komme helt ned på deres plan, bygge en hule, bruge flere timer på legepladsen.. frem for at skal ud og lave en masse dyre og "for mig at se" unødvendige aktiviteter.

I en institution er der andre børn at tage hensyn til, og der er en struktur som ikke kan brydes da der er mange børn om en pædagog. Det lærere børnene hurtigt at afkode, og følger her med i dagens trummerum.

En fridag hist og her er lige så godt for barnet som vi voksne.

Hmm.. Det er et lidt svært spørgsmål synes jeg. 

Jeg holder 1 fridag med min søn hver uge, og synes da godt kan han være svær at aktivere. Han har meget krudt i røven og sidder ikke stille 1 minut ad gangen. Han har rigtig meget gavn af de andre børn i dagplejen han kan kravle rundt efter osv, men jeg prøver bare så godt jeg kan at holde ham beskæftiget. Tror heller ikke det handler om at folk ikke kan, nærmere at de ikke gider eller orker det, for ja det er sku hårdt at lege med et lille barn hele dagen, men sådan er det jo altså bare ����

Når jeg læser de indlæg hvor folk har svært ved at aktivere deres børn og børnene hellere vil i inst så forstår jeg det bare ikke. Mine børn kan selfølgelig godt få et hysterisk anfald herhjemme på en fridag, være pylrede eller kede sig, lave ballade og drille hinanden, men hovedsageligt nyder de deres fridage, de vil aldrig hellere i inst. De kan godt lide deres inst. Men. Fridag med mor slår alt, stærkt efterfulgt af fridag med far, som så igen er efterfulgt af fridag med farmor eller mormor. Og det er jo ikke fordi den står på lagkage og Tivoli når vi holder fri, det er ganske almindeligt slappe af fri, med puslespil, legeplads, læse bøger, bygge LEGO, måske bager vi, eller ser en god film og tar en lur, forbereder aftensmad, jeg læser en krimi og de leger selv eller lign, i forgårs havde min søn fri, han er 4 år og en meget aktiv fodbolddreng, han brugte to timer på at bygge et hus til sine monstre og legede med det. Så dejligt og afslappet hyggeligt. Helt almindelige kedelige ting, og vi elsker det. Jeg er glad for at jeg har børn der både elsker at være aktive, og at fordybe sig og lege stille og roligt og slappe af. 

Nu kan jeg så kun svare for min datter vedkommende.

Hun er så 9 år, og hun ELSKER at være i sfo osv i ferien.. der er ikke så mange, og de er gode til at tag på ture og lave en masse som de ikke har mulighed for når der ikke er ferie..

Hun ville også gerne afsted da hun gik i børnehave.. tit har hun vært afsted de dage der skete noget og blevet hjemme de dage hvor der ikke var noget der vækkede hendes interesse...

her slapper vi af i ferien, tager tøj på over middag hvis det er det vi lyster, tager på turen hvis vi har økonomi til det og vi finder noget vi synes vi alle gerne vil...

Nu har hun den alder hvor hun fiser afsted til de andre fra klassen(vi bor i en meget lille by) og tit er det også her...

nu går hun ikke i sfo mere, og i sommeferien har hun ønsket at komme på pige lejr, og det har hun fået lov til.. vi skal ikke så meget da vi skal holde dåb, have huset færdig og har en gut på 4 mdr.. vi tager på enkelte dagsture, og regner med en tur i shelter.. far skal på arbejde, og hele juli er bugget med ting i weekenderne.. 

Min pige på knap tre har også ferie, når jeg/vi har. Vi deler os op i efterårsferien, påskeferien og vinterferien, således hun har dem alle og vi der udover har lidt ekstra feriedage til at dække sygdom og ekstra fridage( vi er begge privatansat og har ikke omsorgsdage, barnets 2. sygedag og min "mand" har kun 5 ferieuger, så er tvunget til at dele os lidt op for at give hende nok ferie).

Vi har simpelthen ikke være gode nok til at lære hende at lege selv, så jeg indrømmer blankt, at jeg synes en hel efterårsferie alene kan være lidt hård at komme igennem, da man er meget på. Men vil sige også rigtig dejlig - det er super at se hende komme ned i gear, og fordi det er hårdt er ikke ensbetydende med, at jeg sender hende afsted. Men er altså også nødt til at være ærlig og sige, at det ikke altid er en dans på roser, hvor hun sidder og er kreativ, jeg er i nuet evt med en bog og alt er fred og gammen 

DET jeg til gengæld kan se nu, vi mangler, når vi er her selv, er legen med andre børn. Det er først her det sidste halve år, jeg kan se, der er et behov vi som forældre ikke opfylder. Er det årsag til ikke at have sommerferie, fridag og andre ferier med hende, absolut ikke...men det ville være en af de faktorer jeg ville. tage med i betragtning, hvis jeg foreksempel skulle gå hjemme på barsel til hverdag. Jeg er ikke dygtig nok til at lege til, jeg kan erstatte legekammerater, og vi bor ikke i et område, hvor andre er hjemme med jævnaldrende ej heller er der legestuer.

Så kan aktivere i ferier og fridage m.m, men hvis det var i forhold til hjemmepasning, ville jeg være mere usikker på, om jeg alene kunne opfylde et behov for kontakt og leg med andre børn.

Tak for jeres svar. Jeg har selv en dreng på fire med enormt meget energi og som gerne vil have der sker noget. Jeg oplever fx at de første par dage i en ferie kan han være lidt ekstra sur og pylret. Men jeg ser det som at han så netop har brug for at være hjemme og koble fra. er enig i at det kræver en del at have dem hjemme fordi man skal være på, på en helt anden måde. Og nej det er ikke altid det er fryd og gammen her heller, at min lille dreng sidder og leger selv mens jeg kan læse alle mine bøger eller hvad nu. Men jeg oplever så også en helt anden ro på ham når vi sammen kan sidde med bøger eller han kan være med til at lave mad eller hvad vi finder på. Det kræver ikke ret meget. Vi har næsten lige haft 14 dages ferie, hvor der ikke skete en skid. altså ikke nogle udflugter som sådan eller noget. og efter to dage i børnehaven igen spurgte han om vi ikke kunne holde ferie igen så han nød at vi bare tullede rundt. 

tænker bare at det er vigtigt vi skelner mellem vores behov og barnets behov.