Det er hårdt :'(

Hej!

Min kæreste og jeg er uenige om, at det er tid til at begynde pb. Synes det er så hårdt, da jeg føler mig så klar og virkelig kunne tænke mig at blive mor. Synes det er hårdt at vi ikke kan blive enige

Jeg kender godt den følelse og det er skide svært at acceptere at man ikke kan træffe den beslutning alene.

Men når alt kommer til alt, så tænker du nok også inderst inde at du ikke ønsker et barn med én som ikke selv ønsker det.

Der er så mange variable som du ikke kan vide noget om på forhånd, og hvis man får et barn med én som ikke er af samme overbevisning, så er risikoen for fiasko (i forholdet - ikke barnet) langt større.

Jeg ventede i 3-4 år før vi blev enige om at kaste os ud i det, og jeg var sønderknust flere gange hvor andre fik børn omkring mig.

Mit kald har altid være familie-livet med børn. Jeg brænder ikke for noget andet, og derfor var ventetiden fuldstændig formålsløs i mine øjne. Men det betyder jo ikke at min mand syntes det samme - han havde behov for at gøre nogle ting før han påtog det store ansvar.

Hvad siger din kæreste når i taler om det?

Anonym skriver:

Jeg kender godt den følelse og det er skide svært at acceptere at man ikke kan træffe den beslutning alene.

Men når alt kommer til alt, så tænker du nok også inderst inde at du ikke ønsker et barn med én som ikke selv ønsker det.

Der er så mange variable som du ikke kan vide noget om på forhånd, og hvis man får et barn med én som ikke er af samme overbevisning, så er risikoen for fiasko (i forholdet - ikke barnet) langt større.

Jeg ventede i 3-4 år før vi blev enige om at kaste os ud i det, og jeg var sønderknust flere gange hvor andre fik børn omkring mig.

Mit kald har altid være familie-livet med børn. Jeg brænder ikke for noget andet, og derfor var ventetiden fuldstændig formålsløs i mine øjne. Men det betyder jo ikke at min mand syntes det samme - han havde behov for at gøre nogle ting før han påtog det store ansvar.

Hvad siger din kæreste når i taler om det?

Det er helt rigtigt. Jeg kan ikk acceptere det, jeg vil bare så gerne og føler at tiden er rigtig. Der er et par gange, hvor jeg har overvejer om vi måske bare ikke passer sammen. Vi har det ellers godt, men ville ønske at vi kunne blive enige om sådan en her vigtig ting her 

Vi har snakket om det i to år nu. Han siger at jeg nok skal blive mor på et tidspunkt, men hvornår er det? Det kan være 3 år, 5 år eller 10 år mere.. Jeg begynder altid at græde, når vi snakker om det, så siger han ikke mere fordi han ikke vil gøre mig mere ked af det. Hvorfor skal det være så svært? 

Åh jeg kan godt følge dig i at det er drøn hårdt!

Men som en anden også har skrevet, så ønsker du ikke at få et barn med en der ikke vil have det.
- Det har jeg, og det er sgu ikke sjovt... Vi har kæmpet for at få vores forhold til at fungere, men har måtte indse at vi nu er 2 vidt forskellige steder i livet. - Jeg er blevet voksen under graviditeten, og de efterfølgende 10 mdr med vores barn, mens han ikke har rykket sig synderligt. Han vil stadig nå en masse ting og har slet ikke lyst til at slå sig ned og være far i en familie.

MummiT skriver:

Åh jeg kan godt følge dig i at det er drøn hårdt!

Men som en anden også har skrevet, så ønsker du ikke at få et barn med en der ikke vil have det.
- Det har jeg, og det er sgu ikke sjovt... Vi har kæmpet for at få vores forhold til at fungere, men har måtte indse at vi nu er 2 vidt forskellige steder i livet. - Jeg er blevet voksen under graviditeten, og de efterfølgende 10 mdr med vores barn, mens han ikke har rykket sig synderligt. Han vil stadig nå en masse ting og har slet ikke lyst til at slå sig ned og være far i en familie.

Det er jeg ked af at høre  Er faren så ude af billedet nu, så det kun dig og barnet eller? 

Det er så svært, han siger, han gerne vil, men at tidpunktet ikke er godt lige nu, mens jeg føler det helt omvendte. Føler at det netop nu er et godt tidspunkt. 

Anonym skriver:

Det er helt rigtigt. Jeg kan ikk acceptere det, jeg vil bare så gerne og føler at tiden er rigtig. Der er et par gange, hvor jeg har overvejer om vi måske bare ikke passer sammen. Vi har det ellers godt, men ville ønske at vi kunne blive enige om sådan en her vigtig ting her 

Vi har snakket om det i to år nu. Han siger at jeg nok skal blive mor på et tidspunkt, men hvornår er det? Det kan være 3 år, 5 år eller 10 år mere.. Jeg begynder altid at græde, når vi snakker om det, så siger han ikke mere fordi han ikke vil gøre mig mere ked af det. Hvorfor skal det være så svært? 

Hvis du stadig overvejer, om han er den rigtige, så synes jeg, det er en rigtig god ide at vente!

Jeg kommer muligvis ikke med det svar du vil have, men here goes...

hvad er det du vil? Vil du have et barn for barnets skyld og din egen - og betyder det faderlige ophav noget?

eller er det HAM du vil have barn med?

det synes jeg du skal gøre op med dig selv...

du synes det er ubeskriveligt hårdt at han ikke vil nu, og skriver selv at det ikke er acceptabelt at han vil vente..

men ved du hvad? Det er dæleme lige så uacceptabelt at presse manden ud i noget han ikke er klar til.

jeg bliver snart 33, og jeg har været skruk længe, og jeg har dæleme måtte lægge låg på i lang tid også for at lade min kæreste blive klar uden pres (knapt 2 år nu) og nu kom han selv og meldte klar...jeg har også prøvet at sidde og være ved at tude, men det er ikke fair over for manden... Du skal lige så meget rumme at han ikke er klar, som han forsøger at rumme at du er skruk...

og kan du ikke det, må du tage konsekvensen og gå, men det vil måske tage dig lige så længe st skabe et nyt stabilt forhold som det tager ham at blive klar... 

Så slå lidt koldt vand i blodet og prøv ikke at lade det dominere din hverdag og jeres forhold, for det bliver han ikke mere klar af... Tvært imod...

Anonym skriver:

Det er jeg ked af at høre  Er faren så ude af billedet nu, så det kun dig og barnet eller? 

Det er så svært, han siger, han gerne vil, men at tidpunktet ikke er godt lige nu, mens jeg føler det helt omvendte. Føler at det netop nu er et godt tidspunkt. 

Nej, han har samvær hver anden weekend. Men han er modvillig i forhold til at have hende alene, og når han til august flytter til den anden ende af landet sætter vi det til til hver 3. weekend. - Efter hans ønske. Men det har været drøn hårdt at have et barn og en familie, som han slet ikke havde lyst til at prioritere lige så meget som mig, fordi han i bund og grund ikke var klar til at få det.

Jeg kan godt forstå du synes det er svært. Har du prøvet at snakke med ham om hvorfor han synes det ikke er et godt tidspunkt når nu du synes det ER et godt tidspunkt?