jeg er så inderligt skruk
og det er kommet helt ud af det blå
vi har i forvejen en på 18 måneder og har været enige om at der skulle gå nogle år før vi startede igen.
jeg har hele tiden sagt jeg ikke orkede en ny graviditet lige foreløbig da vi skulle gennem fertilitetsbehandling med den første, jeg er allerede nu, inden noget er planlagt mega nervøs både for behandlingsverdenen , selve graviditeten, og fødslen, den første tid med en lille ny og hvordan kommer det til at gå med den store osv osv.
jeg er ved at blive skør af alle de bekymringer og tanker der alt sammen køre inde i mit hoved 24/7
kan godt mærke min og mandens samtaler ofte rammer ind på næste baby, men vi taler aldrig om hvornår og således. Og tja jeg er altid typen der råder andre til at tale med deres partner , men her må jeg ærligt indrømme at jeg er lidt angst for at tale med ham. Fordi mit kvindelige jeg vil blive så sur og skuffet hvis han ikke vil være med på projekt baby.
derudover er jeg jo også realistisk og tænker at vores liv bare ikke lige passer til en ny baby. Jeg er arbejdsløs, og vil jo rigtig gerne ud og have fast job inden ny graviditet. Plus vi skal ud og have ny større bil og også gerne finde ny bolig. Men de sidste to ting er selvfølgelig noget man nok skulle kunne få hen inden en baby ville komme.
for hulan hvor er det hårdt at ønske sig noget så brændende som man bare ikke kan få, og egentlig godt kan forstå man ikke kan få lige nu



ville bare lige ud med lidt luft
Anmeld
Citér