Uha - så nærmer fødslen sig..

Ja - er i uge 34, så nu er der virkelig ikke længe til.
 
Glæder mig til at se den lille dreng der har ligget og sparket derinde så mange måneder, men puh - den fødsel dér...

Har indtil nu ikke tænkt så meget over fødslen, men efter sidste jordmoder besøg er den begyndt at rumstere.

Hvordan ved man f.eks at det er vandet der er gået ?   (han står fast allederede nu, så jordmoderen sagde at så ville der ikke komme en skylle)

Og hvordan vil I forklare veer?

Frygter også lidt at det gør så ondt at man giver op undervejs - hvad gjorde at I kunne fortsætte - hvad hjalp jer?

Er jordmødrene generelt tilbageholdende med smertestillende eller? - Har nemlig svært ved at tage stilling til hvad jeg får brug for, når jeg ikke ved hvad jeg går ind til jo

Sikke mange spørgsmål, men håber nogle herinde giver sig tid til at dele ud af jeres erfaring.

Mánge hilsner

Christine (og ja - er førstegangsfødende som I nok har gættet)

kommende-mor skriver:

Ja - er i uge 34, så nu er der virkelig ikke længe til.
 
Glæder mig til at se den lille dreng der har ligget og sparket derinde så mange måneder, men puh - den fødsel dér...

Har indtil nu ikke tænkt så meget over fødslen, men efter sidste jordmoder besøg er den begyndt at rumstere.

Hvordan ved man f.eks at det er vandet der er gået ?   (han står fast allederede nu, så jordmoderen sagde at så ville der ikke komme en skylle)

Og hvordan vil I forklare veer?

Frygter også lidt at det gør så ondt at man giver op undervejs - hvad gjorde at I kunne fortsætte - hvad hjalp jer?

Er jordmødrene generelt tilbageholdende med smertestillende eller? - Har nemlig svært ved at tage stilling til hvad jeg får brug for, når jeg ikke ved hvad jeg går ind til jo

Sikke mange spørgsmål, men håber nogle herinde giver sig tid til at dele ud af jeres erfaring.

Mánge hilsner

Christine (og ja - er førstegangsfødende som I nok har gættet)

Jeg tror det er forskelligt hvordan man mærker sine veer, men her kommer min beskrivelse.

Hej Christine

De første veer føles som mens. smerter der stille og roligt bliver kraftigere.. Hos mig sad de i lænden i starten. Når de tager til føles det som "knivstik" i lænden og det "bidder" nederst i maven.
De sidste veer inden pressefasen er ret smertefulde! Jeg mærkede dem i lænden, maven, benene og ballerne. Det føles som en smerte der "løber" igennem musklerne.

Presseveerne oplevede jeg som meget! smertefulde og faktisk har jeg lidt fortrængt hvordan det føltes.

Jeg tror at de fleste får lyst til at give op undervejs fordi det bare gør rigtig ondt... men der er ikke så meget at gøre. Kroppen gør det den skal uanset om man vil eller ej.
Jeg tror bare jeg forsøgte at bevare kontrollen over mig selv og ellers stole på min krops evne til at klare det. Jeg gik i panik et par gange helt til sidst pga smerterne, men ellers havde jeg tillid til min krop. Jeg havde fokus på at lytte til min jordemoder...og det hjalp. 

Jeg blev ikke tilbudt noget som helst af min jm, men blev bedøvet da jeg blev syet...

Ja - er i uge 34, så nu er der virkelig ikke længe til.
 
Glæder mig til at se den lille dreng der har ligget og sparket derinde så mange måneder, men puh - den fødsel dér...

Har indtil nu ikke tænkt så meget over fødslen, men efter sidste jordmoder besøg er den begyndt at rumstere.

Hvordan ved man f.eks at det er vandet der er gået ?   (han står fast allederede nu, så jordmoderen sagde at så ville der ikke komme en skylle)

Og hvordan vil I forklare veer?

Frygter også lidt at det gør så ondt at man giver op undervejs - hvad gjorde at I kunne fortsætte - hvad hjalp jer?

Er jordmødrene generelt tilbageholdende med smertestillende eller? - Har nemlig svært ved at tage stilling til hvad jeg får brug for, når jeg ikke ved hvad jeg går ind til jo

Sikke mange spørgsmål, men håber nogle herinde giver sig tid til at dele ud af jeres erfaring.

Mánge hilsner

Christine (og ja - er førstegangsfødende som I nok har gættet)

Hejsa

Jeg var dødhamrende nervøs da mine veer startede, de føles i starten, synes jeg, som kraftige mens smerter, som mathilde også siger, der bliver kraftigere.
Mine startede kl 5 om morgenen, og da kl var 21.30 om aftenen gik mit vand, og så gik der få minutter, så var de noget mere kraftige og bed rigtig meget nederst i maven og var med 2 minutters mellemrum, så jeg kom på sygehuset kl 22, da kl var omkring 2, havde jeg stadig kun åbnet mig 3 cm, og mine veer var meget kraftige, så jeg fik tilbudt epidural og fik lagt vedrop samtidigt, og det var simpelthen den bedste beslutning!
Den fik mig til at slappe rigtig meget af, og det tror jeg også er "nøgleordet" under en fødsel, min jordmoder sagde til mig, "Sussie, der er ikke nogen tænd/sluk knap for de veer, så du kan ligeså godt sige til dig selv, at uanset hvad du gør kommer de altså, så slap af så meget som muligt i kroppen, prøv at lade være med at spænde, eller presse andres hænder for meget for så kan du ikke arbejde ordentlig med dem" .... det gjorde jeg så, og TAK til den fantastiske jordmoder, det gjorde bare at selvom min fødsel tog 27 timer, var den bare helt fantastisk .. ser slet ikke min fødsel som en grim eller ubehagelig ting .. tværtimod ...

Det der var værst for mig, var presseveerne hvor man IKKE må presse endnu, de er rigtig rigtig hårde, MEN blev bare ved at sige til mig selv, at nu er hun her snart, nu vare det ikke længe .. og når man så for lov at presse, følte jeg det bare som en kæmpe lettelse .. og 13 minutter senere, lå hun på mit bryst  Jeg var "ikke helt tilstede" under presseveerne, det er som om folk omkring en forsvinder lidt, og den eneste man sådan rigtig ligger mærke til at jordmoderen ... Man får nærmest et tunnelsyn synes jeg, men igen når jeg tænker tilbage på min fødsel, var den da lang og det gør da ondt, men den var fantastisk ..

Men mit råd, selvom det gør ufattelig ondt, så slap af når veerne er der, så meget som du kan, prøv på ikke at bruge kræfter på at skrige, selvom det kan være svært .. det hjalp mig SÅ meget

Knus

Og med hensyn til vandet, er det jo meget forskelligt fra kvinde til kvinde, jeg lå på sofaen, på siden, så fik jeg en kæmpe ve, og da den var slut, ville jeg om på ryggen at ligge, da jeg gjorde det, sagde det "smæld" inde i min mave, og så fossede vandet ud på sofaen .. så der var ingen tvivl overhovedet ...

Hej
Jeg var lidt i tvivl om det var vandet der var gået eller om jeg havde tisset i bukserne( havde hørt at det kunne man godt i slutningen af graviditeten) Jeg stod og støvsugede da jeg lige pludselig blev lidt våd. Det skal siges at jeg havde haft stærke plukkeveer i 1½ døgn inden da.
Grunden til at jeg var i tvivl var at det var 6 uger før tid, så jeg tror ikke jeg var mentalt klar til at skulle være mor. Havde jo regnet med at gå 14 dage over tid som man jo syntes alle 1 gangsfødende gør 0;-)
For hver sammentrækning/plukkeve/ve kom der lidt forstervand ud, lidt mere end et alm. bind kan tage, så der røg rigtig mange bukser i  timerne derhjemme, og på turen til sygehus måtte jeg sidde på håndklæder ( ca 45 km) Jeg tror ikke man er i tvivl hvis man lugter til fostervandet, det lugter som intet andet. En sygeplejerske sagde engang at det lugter lidt fadt, og jeg tænkte bare HVAD, men det gør det, det lugter fadt.

Jeg var også bange for at "give op", men syntes at det var helt vildt hvad man kunne klare i situationen, ens hormoner kører på højtryk, det er værre for manden, han har jo ikke en krop der går kører på et sus, men han skal jo holde sig vågen og hjælpe til i de samme timer( ved godt at det ikke helt er det samme)
Jordemoderen er der også for at hjælpe dig, og for at vejlede om hvad der er bedst for dig i den givne situation.

Jeg syntes absolut ikke at de er tilbageholden med sm.stillende, tværtimod, hende der var ved mig kom løbende bagefter og rullede medicinkortet ud. Jeg havde på forhånd sagt at jeg ikke ønskede nogen form for sm. stillende, og det blev sådan, fik lidt ilt/lattergas de sidste minutter, men nu når jeg skal afsted igen om få uger for at få nr. 2, så lader jeg det være op til fødslen. Selvom man kunne føde 1 gang uden, kan der ske en situation hvor man gerne takker ja til hvad som helst. Jeg kan forstå at du ikke kan tage stilling til sm. stillende før du står i det, det er også en situation du ikke selv kan styre. Min svigerinde havde besluttet på forhånd at hun ville have epi-blokade, hvorfor, når man ikke ved hvordan fødslen skrider frem og om man har brug for den. Jeg kunne lige se hende komme ind på fødestuen med det 1 småveer og bare råbe EPIDURALBLOKADE NU. De er uddannede til at tage imod børn på fødestuen og det er derfor de er der, og indtil nu har jeg ikke mødt en jordemoder som ikke kunne lide sit job ;-) Bare nyd den sidste stille tid, og husk at nyde fødslen.
Men kan godt forstå alle spørgsmålene, dem tror jeg vi alle har haft, jeg havde ihvertfald ;-)

hehe nu er det kun 3mdr siden j fødte men det føltes som det var igår, den dejligste oplevelse nogensinde ville ik bytte det med noget andet i verden og ville klart gøre det ige.. som nogen af de tidligere har sagt, så er det vildt forskelligt fra kvinde til kvinde.. jeg var virkelig nervøs angående fødslen da j kun havde hørt negativ feedback fra veninder, var så skræmt at jeg virkelig overvejde kejsersnit og snakkede med jm om det som self. snakkede mig fra d og hvilket j virkelig er glad for idag..
et par gode råd gå en masse herimod slutningen det hjælper virkelig på fødslen, lyt virkelig til din jordmoder det hjælper og ha nogen med til fødslen som er stærke og som du virkelig kan få alt til, hehe..
jeg stod op en nat med hvilket j troede var veer kom på hospitalet og var kun åbnet 2cm, tog så hjem og de stoppede af sif selv d viste sig så kun at være plukveer.. en uge efter står j op med veer kl.5om morgenen og jeg havde bestemt mig for at få alverdens smertestillende og badekar og hele muliviten, hvilket self. ik blev til nogt hihi.. pågrund af at jeg var så skræmt fik jeg stoppede veererne så sku få drop som fremkaldte dem igen.. men ankom så på hsopitalet og var fuld åben så nåede hverken og få den ene el. andet form for smertestillende.. og ærligt jaah det gjorde ondt men du ska jo også ha presset en lille guldklump ud til verden, så det det hele værd og det var faktisk ik så slemt som j havde regnet med det ville være.. veerne kom hos mig ved mine lår og det var derfor j ik vidste hvad det var da j hele tiden har hørt at de kommer i maven el. lænen, men det er altså vidt forskelligt.. og plop 5timer efter sad min lile ilias hos mig
den dejligste rus i hele verden. . ønsker dig den bedste og dejligste førdsle.. held oglykke

Mine veer startede om aftenen... om morgenen ringede jeg til fødegangen fordi jeg ikke vidste hvad det var (selvom jeg var en uge over tid)..... Det begyndte i lænden... min jordemoder tilbød mig akupunktur, steriltvands papler og lattergas (sidst i fødslen var det ren ilt bare)..... Mit vand blev taget et kvarter før min pige kom ud..... lagde ikke rigtig mærke til det..... Nu er jeg gravid igen og har termin sidst marts.. glæder mig helt vildt håber du får en god oplevelse!

1000 tak for jeres besvarelser - kan slet ikke få nok af at læse om forskellige fødsler - også selvom jeg ved ikke 2 fødsler er ens, og jeg derfor ikke kan regne med at min bliver som nogle af jeres:-)

Dog er det rart at høre at ikke alle er skræmt fra vid og sans efter at have prøvet det

Har hørt om sammenligninger ,med det at få amputeret et ben/arm uden smertestillende - er smerterne/veerne virkelig så uoverkommelige?

Vil dog også lige tilføje at jeg selvfølgelig glæder mig voldsomt meget til at møde ham derinde - ligenu fylder fødslen bare rigtig rigtig meget, fordi man som sagt ikke ved hvad man går ind til når det er 1. gang

kommende-mor skriver:

1000 tak for jeres besvarelser - kan slet ikke få nok af at læse om forskellige fødsler - også selvom jeg ved ikke 2 fødsler er ens, og jeg derfor ikke kan regne med at min bliver som nogle af jeres:-)

Dog er det rart at høre at ikke alle er skræmt fra vid og sans efter at have prøvet det

Har hørt om sammenligninger ,med det at få amputeret et ben/arm uden smertestillende - er smerterne/veerne virkelig så uoverkommelige?

Vil dog også lige tilføje at jeg selvfølgelig glæder mig voldsomt meget til at møde ham derinde - ligenu fylder fødslen bare rigtig rigtig meget, fordi man som sagt ikke ved hvad man går ind til når det er 1. gang

Ej det vil jeg nu ikke sige de er, men igen, inden jeg virkelig begyndte at slappe af, var de hårde, rigtig hårde, men jo mere du arbejder sammen med dem og slapper af under dem, jo nemmere er de at komme igennem ..

kommende-mor skriver:

1000 tak for jeres besvarelser - kan slet ikke få nok af at læse om forskellige fødsler - også selvom jeg ved ikke 2 fødsler er ens, og jeg derfor ikke kan regne med at min bliver som nogle af jeres:-)

Dog er det rart at høre at ikke alle er skræmt fra vid og sans efter at have prøvet det

Har hørt om sammenligninger ,med det at få amputeret et ben/arm uden smertestillende - er smerterne/veerne virkelig så uoverkommelige?

Vil dog også lige tilføje at jeg selvfølgelig glæder mig voldsomt meget til at møde ham derinde - ligenu fylder fødslen bare rigtig rigtig meget, fordi man som sagt ikke ved hvad man går ind til når det er 1. gang

hejsa
lige en hilsen fra en mor til 4.
jeg tænker på om du endnu ikke har haft plukveer? for det er der hvor kroppen "øver sig" på de rigtige veer.
ved mine plukveer har smerterne altid været i maven, men når de rigtige veer kom var det mest i lænden.
veer tiltager (for det meste) roligt i styrke, så man får tid til at vende sig til smerten. jeg har altid tænkt på det som en tur op af bakke, hvor smerten stille bliver værre til man når toppen af bakken(der hvor veen er værst), og derfra går det bare ned af igen mens smerten aftager (håber du forstår hvad jeg mener)
det der altid har hjulpet mig har været den dybe vejrtrækning hvor man trækker vejret ind genenm næsen og puster ud gennem munden.
på trods af at 3 af min fødsler tog 20 timer....så har jeg altid tænkt på det som en ve af gangen. man skal ikke tænke 15 veer frem, men bare tage det som værende en ve....derefter en pause....lad være med at lade dig skræmme af veninders historier..... de fortæller kun det værste for at det skal lyde barskt.... der er en grund til at (folk som mig) får flere børn
det er bare det bedste og mest fantastiske i verden og jeg står her kun 2 mdr efter fødslen af min yngste, og bliver helt trist ved tanken om at jeg ikke skal have flere
så nyd det som det mirakel det er..... selv om det gør ondt